»<KL 57/2> "Marken er verden," sagde Kristus. Men vi må forstå, at det betyder Kristi menighed i verden. Lignelsen er en beskrivelse af det, der angår Guds rige, nemlig den gerning, Gud udfører for at frelse menneskene, og denne gerning bliver udført gennem menigheden. Det er sandt, at Helligånden er udsendt til hele verden; den virker alle vegne på menneskenes hjerter; men det er i menigheden, vi skal vokse og modnes for Guds lade.

»<KL 57/3> "Den, som sår den gode sæd, er Menneskesønnen. ... Den gode sæd er Rigets børn, men rajgræsset er den Ondes børn." Den gode sæd fremstiller dem, der er født af Guds ord, af sandheden. Rajgræsset fremstiller en klasse mennesker som er frugten af vildfarelser og forkerte principper "Fjenden, som såede det, er Djævelen." Hverken Gud eller hans engle har nogen sinde udsået noget, der ville vise sig at være rajgræs. Rajgræsset bliver altid sået af Satan, der er både Guds og menneskets fjende.

»<KL 58/1> I Østen hævnede man sig undertiden på en fjende ved at bestrø hans ny såede marker med frø af en eller anden ukrudts plante, der havde stor lighed med hveden. Idet den voksede op sammen med hveden, gjorde den skade på afgrøden og bragte vanskeligheder og tab til markens ejer Satan, der er en fjende af Kristus, spreder også sit onde frø blandt Rigets gode sæd, og rajgræsset, der vokser op, tilskriver han Guds Søn. Når man optager nogen i menigheden, som bærer Kristi navn, men som fornægter hans karakter sørger den Onde for, at Gud vanæres, at frelsens værk stilles i et forkert lys, og at andres gudsforhold bringes i fare.

»<KL 58/2> Kristi tjenere bedrøves, når de ser sande og falske troende sammen i menigheden. De længes efter at gøre noget, for at menigheden kan være ren. Lige som husbondens tjenere er de rede til at rykke rajgræsset op med rode. Men Kristus siger til dem: "Nej, for at I ikke, når I samler rajgræsset fra, skal rykke hveden op tillige med det. Lad kun begge dele gro side om side indtil høsten."

»<KL 58/3> Kristus har givet tydelig undervisning om, at de, der bliver ved med at synde åbenlyst, må skilles fra menigheden, men han har ikke sat os til at dømme karakter og motiver Han kender os alt for godt til at betro os dette hverv. Hvis vi ville prøve at udelukke dem fra menigheden, som vi mener, er falske Kristne, ville vi sikkert begå mange fejltagelser. Ofte betragter vi netop dem som håbløse, som Kristus er ved at drage til sig. Hvis vi skulle behandle disse mennesker som vor ufuldkomne dømmekraft tilskynder os til, ville vi måske udslukke det sidste håb. Mange, der regner sig for at være kristne, vil til sidst finde, at de er vejet og fundet for lette, og der vil være mange i Himmelen, som naboerne mente aldrig ville komme der Mennesket ser på det udvortes, men Herren ser på hjertet. Rajgræsset og hveden skal vokse sammen indtil høsten, og når høsten kommer, er prøvetiden forbi.

»<KL 59/1> Af Frelserens ord kan vi også lære noget andet, der viser os hans store overbærenhed og ømme kærlighed. Ligesom rajgræssets rødder kan være snoet om hvedens, kan falske brødre i menigheden være nært knyttet til sande disciple. Disse såkaldte troendes sande karakter er ikke blevet helt åbenbaret. Hvis de blev udelukket af menigheden, ville andre måske derved blive ledet til fald, hvad der ellers ikke ville være sket.

»<KL 59/2> Undervisningen, som denne lignelse indeholder ses i Guds egen handlemåde over for engle og mennesker Satan er en bedrager Da han syndede i Himmelen, kunne selv de trofaste engle ikke helt gennemskue hans karakter Det var grunden til, at Gud ikke straks tilintetgjorde Satan. Hvis han havde gjort det, ville de hellige engle ikke have kunnet forstå Guds retfærdighed og kærlighed. Tvivl med hensyn til Guds godhed ville have været som giftigt frø, der ville bære syndens og smertens bitre frugt. Derfor sparede Gud ophavsmanden til det onde, så at han helt kunne udvikle sin karakter I mange århundreder har Gud med smerte betragtet det ondes værk, og han har givet den uendelig store gave på Golgata, hellere end at overlade nogen af os til at blive bedraget af den Ondes fejlagtige fremstillinger Rajgræsset kunne ikke fjernes, uden at der var fare for at det dyrebare korn også blev rykket op Burde vi ikke også være lige så overbærende med vore medmennesker som Himmelens og jordens Herre er over for Satan?

»<KL 60/1> Verden har ingen ret til at tvivle på, at kristendommen er sand, fordi der findes uværdige medlemmer i menigheden, og de kristne burde heller ikke blive modløse på grund af disse falske brødre. Hvordan forholdt det sig med den første menighed? Ananias og Safira sluttede sig til disciplene. Simon troldmand blev døbt. Demas, der forlod Paulus, var blevet regnet for en troende. Judas Iskariot blev regnet med blandt apostlene, Forløseren ønskede ikke at miste et eneste menneske. Hans erfaringer med Judas er nedskrevet for at vise os hans store tålmodighed med den fordærvede natur som mennesket ejer og han beder os bære over med dem, ligesom han gjorde. Han har sagt, at der vil findes falske brødre i menigheden lige til tidens ende.

»<KL 61/2> Til trods for Kristi advarsel har der været mennesker der har prøvet at rykke rajgræsset op. Menigheden har søgt hjælp hos de borgerlige myndigheder for at kunne straffe dem, som man regnede for at være onde. De, der afveg fra de anerkendte læresætninger er blevet fængslet og underkastet tortur og har endog måttet lide døden efter tilskyndelse af mænd, der gav sig ud for at handle i overensstemmelse med Kristi befaling. Men det er Satans og ikke Kristi Ånd, der leder til sådanne handlinger. Det er den fremgangsmåde, Satan benytter til at bringe verden ind under sit herredømme. Gud er blevet fremstillet i et forkert lys af menigheden gennem den måde, som formodede kættere er blevet behandlet på.

»<KL 61/3> Kristus lærer os i denne lignelse, at vi ikke skal dadle og fordømme andre, men være ydmyge og små i vore egne øjne. Det er ikke alt, der sås på marken, der er god sæd. At man er medlem af en menighed, er ikke et bevis på, at man er en kristen.

»<KL 61/4> Rajgræsset lignede hveden meget, mens strået var grønt, men da marken var moden til høsten, lignede det værdiløse ukrudt slet ikke hveden, der bøjede sig under vægten af de fulde, modne aks. Syndere, der giver sig ud for at være gudfrygtige, færdes en tid blandt Kristi efterfølgere, og deres lighed med de oprigtige vil bedrage mange; men når verdens høsttid kommer vil der ikke være nogen lighed mellem gode og onde. De, der har sluttet sig til menigheden uden at have forenet sig med Kristus, vil da blive afsløret.

»<KL 62/1> Rajgræsset får lov at vokse blandt hveden, at drage al nytten af solen og regnen, men når høsten kommer "skal I atter kende forskel på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham" Kristus vil selv afgøre, hvem der er værdig til at bo i Guds rige. Han vil dømme ethvert menneske efter dets ord og handlinger En blot og bar bekendelse har intet at sige. Det er vor karakter der afgør vor skæbne.

»<KL 62/2> Frelseren peger ikke frem til en tid, da alt rajgræsset vil blive til hvede. Hveden og rajgræsset vokser sammen indtil høsten, som er verdens ende. Så vil rajgræsset blive bundet i knipper for at brændes, og hveden vil blive samlet ind i Guds himmelske lade. "Da skal de retfærdige stråle som solen i deres Faders rige." Da skal "Menneskesønnen sende sine engle ud, og de skal samle og fjerne fra hans rige alle, der frister andre til fald, og dem, som øver lovløshed; og de skal kaste dem i ildovnen; der skal der være gråd og tænderskæren".