» <DSLF 385/2> Lignende undervisning blev givet med hensyn til Johannes døberen. Inden barnet blev født, modtog faderen dette budskab fra himlen: "Du skal have glæde og fryd af ham, og mange skal glædes over hans fødsel. Thi han skal være stor for Herren; vin og stærk drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med Helligånden." (Luk 1,14-15)

» <DSLF 385/3> Frelseren erklærede, at af de ædle mænd, som omtaltes i den himmelske beretning, var der ingen større end Johannes døberen. Det hverv, som blev ham betroet, krævede ikke alene fysisk energi og udholdenhed, men de højeste ånds og sjælsevner. En rigtig fysisk udvikling var af stor betydning for udførelsen af dette hverv, og den mest højtstående engel i himlen blev sendt med et budskab fra Gud for at give barnets forældre undervisning.

» <DSLF 386/1> De anordninger, som blev givet angående de hebraiske børn, kærer os, at intet, der vedrører barnets legemlige vel, må forsømmes. Intet er af ringe betydning; alt, hvad der på virker den legemlige udvikling, har sin indvirkning på sind og karakter.

» <DSLF 386/2> Der kan ikke lægges for stor vægt på barnets tidlige opdragelse. Det, som læres, og de vaner, som grundlægges i den spæde alder og i barndommen, indvirker stærkere på karakterens dannelse og livets retning end af undervisning og opdragelse i de efterfølgende år.

» <DSLF 386/3> Forældre må tænke over dette. De må forstå de principper, som ligger til grund for børnenes pleje og opdragelse; de bør være i stand til at opføde dem i legemlig, åndelig og moralsk sundhed. Forældre bør studere naturlovene; de bør sætte sig ind i menneskets organisme; de trænger til at forstå de forskellige organers funktioner, deres behov og deres forhold til hverandre; de bør sætte sig inde i forholdet mellem de sjælelige og legemlige evner og kræfter og i betingelserne for, at de alle kan virke på normal måde. At påtage sig ansvaret som forældre uden en sådan forberedelse er synd.

» <DSLF 386/4> Alt for lidt opmærksomhed gives de årsager, som ligger til grund for den dødelighed og sygdom og det forfald, som man i vor tid er vidne til selv i de mest civilisere og begunstigede lande. Menneskeslægten er i tilbagegang. Over en tredjedel dør i den spæde alder; af dem, som opnår manddomsalderen, lider langt det store flertal af sygdom i en eller anden form, og kun få opnår deres alders fulde mål.

» <DSLF 386/5> Størstedelen af de onder, som påfører menneskeslægten elendighed og ødelæggelse, kunne forebygges, og evnen til at tage sig af disse onder ligger for en stor del i forældrenes hænder. Det er ikke et "uforklarligt forsyns styrke", bortdriver de små børn, som Gud har givet forældre, for at de skulle opdrages til at gøre nytte hernede og derefter indgå i himlen. Hvis fædre og mødre gjorde, hvad de kunne for at give deres børn en god arv og så ved en rigtig fremgangsmåde søge at fjerne ethvert urigtigt forhold lige fra fødslen af, hvilken forandring til det bedre kunne man de ikke blive vidne til i verden!

» <DSLF 387/1> Jo enklere og jo mere stille barnets liv er, desto bedre vil det være både for dets legemlige og dets åndelige udvikling. Til enhver tid bør moderen søge at være stille, rolig og selvbehersket. Mange spædbørn påvirkes overordentlig let i nervøs henseende, og moderens milde, beherskede opførsel vil have en beroligende indflydelse, som vil være overmåde gavnlig for barnet.

» <DSLF 387/2> Spædbørn kræver varme; men man begår ofte en alvorlig fejl ved at holde dem i overophede bevægelser, hvor de for en stor del må savne frisk luft. Den skik at tildække barnets ansigt under søvnen er skadelig, eftersom det hindrer det frie åndedræt.

» <DSLF 387/3> Barnet bør bestyrkes mod alt, hvad der kan svække og forgifte organismen. Man bør på det alleromhyggeligste holde alting omkring det fuldstændig rent. Medens det kan være nødvendigt at beskytte de små mod pludselige eller store temperaturforandringer, så bør man se til, at de i sovende som i vågen tilstand, om dagen som om natten, indånder ren, frisk luft.

» <DSLF 387/4> Ved fremstillingen af barnets tøj bør man rette sig mere efter omstændigheder, bekvemmelighed og sundhedshensyn end efter moden eller et ønske om at vække beundring. Moderen bør ikke anvende tiden til brodering eller hækling for dermed at pryde de små klædningsstykker, da dette pålægger hende unødvendigt arbejde på bekostning af hendes egen og barnets sundhed. Hun bør ikke sidde bøjet over syarbejde, der virker stærkt anstrengende på øjne og nerver, og det på en tid, da hun behøver megen hvile og behagelig legemsøvelse. Hun bør forstå sin pligt med hensyn til at vedligeholde sine kræfter for at kunne møde de krav, som stilles til hende.

» <DSLF 388/1> Hvis man ved udfærdigelsen af barnets tøj tager sigte på varme, beskyttelse og bekvemmelighed, så vil dermed en af hovedårsagerne til uro og hvileløs være fjernet; den lille vil have bedre sundhed og vil ikke lægge så meget beslag på moderens tid og kræfter.

» <DSLF 388/2> Stramme bånd og livstykker hindrer hjerte og lunger i deres virksomhed og bør derfor undgåes. Ingen del af legemet bør nogen sinde belemres med klædningsstykker, der sammentrykker et organ eller indskrænker dets bevægelighed. Børnenes tøj skal sidde så løst, at de muliggør det frieste og fuldeste åndedræt, og være ordnet således, at dets vægt hviler på skuldrene.

» <DSLF 388/3> På fine steder er det endnu almindeligt at lade små børn gå med bare skuldre og lemmer. Denne skik kan ikke fordømmes for strengt. Lemmerne, der ligger længst borte fra blodkredsløbets midtpunkt, kræver bedre beskyttelse end de øvrige dele af legemet. Pulsårerne, som fører blodet til lemmerne, er store og tilfører disse en tilstrækkelig mængde blod til at afgive varme og ernæring. Men når lemmerne er aldeles ubeskyttede eller utilstrækkelig beklædte, så sammentrækkes pulsårerne og blodårerne, de ømtålige dele af legemet afkøles, og blodløbet forstyrres.

» <DSLF 388/4> Hos børn, som vokser, behøver naturen enhver mulig fordel for at kunne fuldende den fysiske organisme. Hvis lemmerne er utilstrækkelig beskyttede, så kan børn, og især de små piger, ikke opholde sig udendørs, medmindre vejret er mildt, og holdes der for inde af frygt for kulden. Er de godt påklædte, så vil rigelig bevægelse i fri luft både sommer og vinter være gavnlig for dem.

» <DSLF 388/5> Mødre, som ønsker, at deres børn skal besidde sundhed og kraft, bør klæde dem på rette måde og opmuntre dem til at være meget ude i fri luft i alt slags rimeligt vejr. Det vil måske koste bestræbelse at bryde med skik og brug og klæde og opdrage børnene med sundheden for øje; men resultatet vil være dem en rigelig belønning for den gjorte anstrengelse.

» <DSLF 389/1> Den bedste ernæring for det spæde barn er den, som naturen har tilvejebragt, og denne bør det ikke uden nødvendighed berøves. Det er hjerteløst af en moder blot af hensyn til bekvemmelighed eller til det selskabelige liv at søge at uddrage sig fra det ømme hverv at give sit lille barn die.

» <DSLF 389/2> Den moder, som lader sine børn få næring af en anden, bør vel betænke, hvad følgen kan blive. Ammen vil i større eller mindre grad bibringe barnet sit eget sindelag.

» <DSLF 389/3> Betydningen af at oplære børnene i rigtige diætiske vaner kan næppe overvurderes. Man må lære de små, at de skal spise for at leve, ikke leve for at spise. Denne undervisning bør begyndes, medens det spæde barn endnu ligger i moderens arme. Barnet bør få sin føde kun til bestemte tider, og med længere mellemrum, jo ældre det bliver. Det bør ikke få søde sager eller den samme føde, som ældre får, da det ikke kan fordøje disse ting. Omhu og regelmæssighed i spædbørns ernæring vil ikke alene forfremme sundheden og således gøre dem rolige og medgørlige, men også lægge grundvolden til vaner, som vil blive til velsignelse i fremtiden.

» <DSLF 389/4> Når børn overskrider den spæde alder, bør der endnu udvises stor omhu i udviklingen af deres smag og appetit. Ofte får de lov til at spise, hvad de vil, og hvornår de vil, uden hensyn til sundheden. Den møje og de penge, der så ofte ødsles på usunde lækkerier, leder de små til at tænke, at det højeste mål i livet og det, som bringer størst lykke, er at kunne føje appetitten. Følgen af en sådan opdragelse er frådseri, så kommer sygdom, der igen som regel fører til brugen af giftige medikamenter.

» <DSLF 389/5> Forældre bør oplære børnenes smag og ikke tillade brugen af usunde fødemidler. Men i vore bestræbelser for at regulere kosten må vi passe på ikke at begå den fejl at forlange, at børnene skal nyde det, som ikke smager dem, eller spise mere, end hvad der er nødvendigt. Også børnene har rettigheder; de har visse ting, som de foretrækker, og når det, som de foretrækker, er rimeligt, bør man tage hensyn dertil.

» <DSLF 390/1> Regelmæssige spisetider bør omhyggelig overholdes. Intet må nydes mellem måltiderne ingen konfekter, nødder eller føde af nogen som helst slags. Uregelmæssig spisning ødelægger fordøjelsesorganernes sunde tonus, til skade for sundhed og livsglæde; og når børnene kommer til bordet, finder de ikke behag i sund føde. Deres appetit kræver det, som er skadeligt for dem.

» <DSLF 390/2> De mødre som tilfredsstiller deres børns ønsker på bekostning af sundheden og et behageligt sindelag, får en ond sæd, som vil spire og bære frugt. Børnenes hang til at føje smagen vokser, efterhånden som de bliver større, og bøde det sjælelige og det fysiske lider skade. De mødre, som handler således, vil med bitterhed høste den sæd, de har sået. De ser deres børn vokse, i sind og karakter uskikkede til at spille en ædel og nyttig rolle i samfundet eller i hjemmet. De åndelige såvel som de sjælelige og fysiske kræfter lider under indflydelsen af usund føde; samvittigheden sløves, og modtageligheden for gode indtryk svækkes.

» <DSLF 390/3> Medens børnene bør oplæres til at beherske appetitten og at spise med sundheden for øje, så lad det gøres klart for dem, at de derved kun fornægter sig det, som ville skade dem; de giver slip på de skadelige ting for at få noget, som er bedre. Lad bordet blive dækket på indbydende og tiltalende måde og forsynes med gode ting, som Gud i så rigelig mængde har skaffet til veje. Lad måltidet være en glad og lykkelig stund, Idet vi nyder Guds gaver, så lad os opsende tak og pris til ham, som er giveren.

» <DSLF 391/1> Mange sygdomstilfælde hos børn kan føres tilbage til et eller andet urigtigt forhold. Uregelmæssige spisetider, utilstrækkelig beklædning i kølige aftentimer, mangel på tilstrækkelig legemsbevægelse til at holde blodomløbet i god orden eller mangel på rigelig frisk luft til at holde blodet rent kan være årsag til lidelsen. Forældrene må søge at finde årsagerne og så afhjælpe de fejlagtige forhold så hurtigt som muligt.

» <DSLF 391/2> Alle forældre har det i deres magt at lære noget angående sygepleje, sygdom, forebyggelse af sygdom og også om dens behandling. Især burde moderen forstå, hvad der kan gøres i de almindelige sygdomstilfælde i familien. Hun bør forstå at pleje sit syge barn. Hendes kærlighed og indsigt bør gøre hende skikket til at yde det sådan hjælp, som det ikke så godt kan overlades til nogen fremmed at give.

» <DSLF 391/3> Forældrene bør altid søge at vække deres børns interesse for studiet af fysiologi og bør undervise dem i dens første og enkleste grundsætninger. Lær børnene, hvorledes de bedst kan bevare de fysiske evner og kræfter, og hvorledes de skal bruge deres gaver, så at de kan blive til velsignelse for hverandre og til ære for Gud. En sådan kundskab er uvurderlig for de unge. Undervisning angående de ting, som vedrører liv og sundhed, er af større betydning for dem end mange af de fag, som læres i skolerne.

» <DSLF 391/4> Forældrene bør leve mere for deres børn og mindre for selskabslivet. Søg oplysning om emner vedrørende sundheden og gør en praktisk anvendelse af jeres viden. Lær jeres børn at tænke fra årsag til virkning; lær dem at forstå, at hvis de ønsker sundhed og lykke, så må de adlyde naturlovene. Tab ikke modet, selv om der ikke gøres så hurtige fremskridt, som I ønsker med fortsæt jeres arbejde med tålmodighed og udholdenhed.

» <DSLF 392/1> Lær jeres børn allerede fra vuggen af at øve selvfornægtelse og selvbeherskelse. Lær dem at glæde sig over naturens skønhed og på systematisk måde ved nyttig beskæftigelse at udvikle alle sjælens og legemets evner og kræfter. Lad opdragelsen gå ud på at skaffe dem en kraftig konstitution, udvikle gode moralske grundsætninger og at føre dem glade og behagelige at omgåes. Indtryk den sandhed på deres let modtagelige sind, at det ikke er Guds hensigt, at vi kun skal leve for øjeblikkets nydelse, men med vort endelige vel for øje. Lær dem at forstå, at det er svagt og syndigt at give efter for fristelse, at stå den imod. Sådan undervisning vil være en sæd, sået i god jord, og den vil bære frugter, som vil gøre jeres hjerter glade.

» <DSLF 392/2> Lad forældrene frem for alt omgive deres børn med en atmosfære af høflighed, kærlighed og glæde. Et hjem, hvor kærlighed bor, og hvor den udtrykkes i blik, i ord og i handling, er et sted, hvor engle fryder sig ved at gøre deres nærværelse gældende.

» <DSLF 393/1> Forældre! lad kærlighedens, glædens og tilfredshedens solskin trænge ind i jeres hjerter, og lad dets behagelige, oplivende indflydelse gennemtrænge jeres hjem. Udvis venlighed og overbærenhed og søg at opelske det samme hos jeres børn og lad dem udvikle alle de dyder, som vil gøre familielivet lyst. Den indflydelse, som på denne måde skabes, vil være for børnene, hvad luft og solskin er for planteriget: den vil fremme sjælelig og legemlig kraft og sundhed.