|
» <DSLF 385/1> Den undervisning,
som englen gav de hebraiske forældre, indbefattede ikke alene moderens
livs vaner, men også barnets opdragelse. Det var ikke nok, at Samson,
det barn, der skulle befri Israel, fik en god arv fra fødslen; han
skulle også have en omhyggelig opdragelse. Fra den spædeste
barndom skulle han oplæres til streng afholdenhed.
» <DSLF 385/2> Lignende undervisning blev givet med hensyn
til Johannes døberen. Inden barnet blev født, modtog faderen
dette budskab fra himlen: "Du skal have glæde og fryd af ham, og
mange skal glædes over hans fødsel. Thi han skal være
stor for Herren; vin og stærk drik skal han ej drikke, og han skal
fyldes med Helligånden." (Luk 1,14-15)
» <DSLF 385/3> Frelseren erklærede, at af de ædle
mænd, som omtaltes i den himmelske beretning, var der ingen større
end Johannes døberen. Det hverv, som blev ham betroet, krævede
ikke alene fysisk energi og udholdenhed, men de højeste ånds
og sjælsevner. En rigtig fysisk udvikling var af stor betydning for
udførelsen af dette hverv, og den mest højtstående
engel i himlen blev sendt med et budskab fra Gud for at give barnets forældre
undervisning.
» <DSLF 386/1> De anordninger, som blev givet angående
de hebraiske børn, kærer os, at intet, der vedrører
barnets legemlige vel, må forsømmes. Intet er af ringe betydning;
alt, hvad der på virker den legemlige udvikling, har sin indvirkning
på sind og karakter.
» <DSLF 386/2> Der kan ikke lægges for stor vægt
på barnets tidlige opdragelse. Det, som læres, og de vaner,
som grundlægges i den spæde alder og i barndommen, indvirker
stærkere på karakterens dannelse og livets retning end af undervisning
og opdragelse i de efterfølgende år.
» <DSLF 386/3> Forældre må tænke over dette.
De må forstå de principper, som ligger til grund for børnenes
pleje og opdragelse; de bør være i stand til at opføde
dem i legemlig, åndelig og moralsk sundhed. Forældre bør
studere naturlovene; de bør sætte sig ind i menneskets organisme;
de trænger til at forstå de forskellige organers funktioner,
deres behov og deres forhold til hverandre; de bør sætte sig
inde i forholdet mellem de sjælelige og legemlige evner og kræfter
og i betingelserne for, at de alle kan virke på normal måde.
At påtage sig ansvaret som forældre uden en sådan forberedelse
er synd.
» <DSLF 386/4> Alt for lidt opmærksomhed gives de årsager,
som ligger til grund for den dødelighed og sygdom og det forfald,
som man i vor tid er vidne til selv i de mest civilisere og begunstigede
lande. Menneskeslægten er i tilbagegang. Over en tredjedel dør
i den spæde alder; af dem, som opnår manddomsalderen, lider
langt det store flertal af sygdom i en eller anden form, og kun få
opnår deres alders fulde mål.
» <DSLF 386/5> Størstedelen af de onder, som påfører
menneskeslægten elendighed og ødelæggelse, kunne forebygges,
og evnen til at tage sig af disse onder ligger for en stor del i forældrenes
hænder. Det er ikke et "uforklarligt forsyns styrke", bortdriver
de små børn, som Gud har givet forældre, for at de skulle
opdrages til at gøre nytte hernede og derefter indgå i himlen.
Hvis fædre og mødre gjorde, hvad de kunne for at give deres
børn en god arv og så ved en rigtig fremgangsmåde søge
at fjerne ethvert urigtigt forhold lige fra fødslen af, hvilken
forandring til det bedre kunne man de ikke blive vidne til i verden!
» <DSLF 387/1> Jo enklere og jo mere stille barnets liv er,
desto bedre vil det være både for dets legemlige og dets åndelige
udvikling. Til enhver tid bør moderen søge at være
stille, rolig og selvbehersket. Mange spædbørn påvirkes
overordentlig let i nervøs henseende, og moderens milde, beherskede
opførsel vil have en beroligende indflydelse, som vil være
overmåde gavnlig for barnet.
» <DSLF 387/2> Spædbørn kræver varme; men
man begår ofte en alvorlig fejl ved at holde dem i overophede bevægelser,
hvor de for en stor del må savne frisk luft. Den skik at tildække
barnets ansigt under søvnen er skadelig, eftersom det hindrer det
frie åndedræt.
» <DSLF 387/3> Barnet bør bestyrkes mod alt, hvad der
kan svække og forgifte organismen. Man bør på det alleromhyggeligste
holde alting omkring det fuldstændig rent. Medens det kan være
nødvendigt at beskytte de små mod pludselige eller store temperaturforandringer,
så bør man se til, at de i sovende som i vågen tilstand,
om dagen som om natten, indånder ren, frisk luft.
» <DSLF 387/4> Ved fremstillingen af barnets tøj bør
man rette sig mere efter omstændigheder, bekvemmelighed og sundhedshensyn
end efter moden eller et ønske om at vække beundring. Moderen
bør ikke anvende tiden til brodering eller hækling for dermed
at pryde de små klædningsstykker, da dette pålægger
hende unødvendigt arbejde på bekostning af hendes egen og
barnets sundhed. Hun bør ikke sidde bøjet over syarbejde,
der virker stærkt anstrengende på øjne og nerver, og
det på en tid, da hun behøver megen hvile og behagelig legemsøvelse.
Hun bør forstå sin pligt med hensyn til at vedligeholde sine
kræfter for at kunne møde de krav, som stilles til hende.
» <DSLF 388/1> Hvis man ved udfærdigelsen af barnets
tøj tager sigte på varme, beskyttelse og bekvemmelighed, så
vil dermed en af hovedårsagerne til uro og hvileløs være
fjernet; den lille vil have bedre sundhed og vil ikke lægge så
meget beslag på moderens tid og kræfter.
» <DSLF 388/2> Stramme bånd og livstykker hindrer hjerte
og lunger i deres virksomhed og bør derfor undgåes. Ingen
del af legemet bør nogen sinde belemres med klædningsstykker,
der sammentrykker et organ eller indskrænker dets bevægelighed.
Børnenes tøj skal sidde så løst, at de muliggør
det frieste og fuldeste åndedræt, og være ordnet således,
at dets vægt hviler på skuldrene.
» <DSLF 388/3> På fine steder er det endnu almindeligt
at lade små børn gå med bare skuldre og lemmer. Denne
skik kan ikke fordømmes for strengt. Lemmerne, der ligger længst
borte fra blodkredsløbets midtpunkt, kræver bedre beskyttelse
end de øvrige dele af legemet. Pulsårerne, som fører
blodet til lemmerne, er store og tilfører disse en tilstrækkelig
mængde blod til at afgive varme og ernæring. Men når
lemmerne er aldeles ubeskyttede eller utilstrækkelig beklædte,
så sammentrækkes pulsårerne og blodårerne, de ømtålige
dele af legemet afkøles, og blodløbet forstyrres.
» <DSLF 388/4> Hos børn, som vokser, behøver
naturen enhver mulig fordel for at kunne fuldende den fysiske organisme.
Hvis lemmerne er utilstrækkelig beskyttede, så kan børn,
og især de små piger, ikke opholde sig udendørs, medmindre
vejret er mildt, og holdes der for inde af frygt for kulden. Er de godt
påklædte, så vil rigelig bevægelse i fri luft både
sommer og vinter være gavnlig for dem.
» <DSLF 388/5> Mødre, som ønsker, at deres børn
skal besidde sundhed og kraft, bør klæde dem på rette
måde og opmuntre dem til at være meget ude i fri luft i alt
slags rimeligt vejr. Det vil måske koste bestræbelse at bryde
med skik og brug og klæde og opdrage børnene med sundheden
for øje; men resultatet vil være dem en rigelig belønning
for den gjorte anstrengelse.
» <DSLF 389/1> Den bedste ernæring for det spæde
barn er den, som naturen har tilvejebragt, og denne bør det ikke
uden nødvendighed berøves. Det er hjerteløst af en
moder blot af hensyn til bekvemmelighed eller til det selskabelige liv
at søge at uddrage sig fra det ømme hverv at give sit lille
barn die.
» <DSLF 389/2> Den moder, som lader sine børn få
næring af en anden, bør vel betænke, hvad følgen
kan blive. Ammen vil i større eller mindre grad bibringe barnet
sit eget sindelag.
» <DSLF 389/3> Betydningen af at oplære børnene
i rigtige diætiske vaner kan næppe overvurderes. Man må
lære de små, at de skal spise for at leve, ikke leve for at
spise. Denne undervisning bør begyndes, medens det spæde barn
endnu ligger i moderens arme. Barnet bør få sin føde
kun til bestemte tider, og med længere mellemrum, jo ældre
det bliver. Det bør ikke få søde sager eller den samme
føde, som ældre får, da det ikke kan fordøje
disse ting. Omhu og regelmæssighed i spædbørns ernæring
vil ikke alene forfremme sundheden og således gøre dem rolige
og medgørlige, men også lægge grundvolden til vaner,
som vil blive til velsignelse i fremtiden.
» <DSLF 389/4> Når børn overskrider den spæde
alder, bør der endnu udvises stor omhu i udviklingen af deres smag
og appetit. Ofte får de lov til at spise, hvad de vil, og hvornår
de vil, uden hensyn til sundheden. Den møje og de penge, der så
ofte ødsles på usunde lækkerier, leder de små
til at tænke, at det højeste mål i livet og det, som
bringer størst lykke, er at kunne føje appetitten. Følgen
af en sådan opdragelse er frådseri, så kommer sygdom,
der igen som regel fører til brugen af giftige medikamenter.
» <DSLF 389/5> Forældre bør oplære børnenes
smag og ikke tillade brugen af usunde fødemidler. Men i vore bestræbelser
for at regulere kosten må vi passe på ikke at begå den
fejl at forlange, at børnene skal nyde det, som ikke smager dem,
eller spise mere, end hvad der er nødvendigt. Også børnene
har rettigheder; de har visse ting, som de foretrækker, og når
det, som de foretrækker, er rimeligt, bør man tage hensyn
dertil.
» <DSLF 390/1> Regelmæssige spisetider bør omhyggelig
overholdes. Intet må nydes mellem måltiderne ingen konfekter,
nødder eller føde af nogen som helst slags. Uregelmæssig
spisning ødelægger fordøjelsesorganernes sunde tonus,
til skade for sundhed og livsglæde; og når børnene kommer
til bordet, finder de ikke behag i sund føde. Deres appetit kræver
det, som er skadeligt for dem.
» <DSLF 390/2> De mødre som tilfredsstiller deres børns
ønsker på bekostning af sundheden og et behageligt sindelag,
får en ond sæd, som vil spire og bære frugt. Børnenes
hang til at føje smagen vokser, efterhånden som de bliver
større, og bøde det sjælelige og det fysiske lider
skade. De mødre, som handler således, vil med bitterhed høste
den sæd, de har sået. De ser deres børn vokse, i sind
og karakter uskikkede til at spille en ædel og nyttig rolle i samfundet
eller i hjemmet. De åndelige såvel som de sjælelige og
fysiske kræfter lider under indflydelsen af usund føde; samvittigheden
sløves, og modtageligheden for gode indtryk svækkes.
» <DSLF 390/3> Medens børnene bør oplæres
til at beherske appetitten og at spise med sundheden for øje, så
lad det gøres klart for dem, at de derved kun fornægter sig
det, som ville skade dem; de giver slip på de skadelige ting for
at få noget, som er bedre. Lad bordet blive dækket på
indbydende og tiltalende måde og forsynes med gode ting, som Gud
i så rigelig mængde har skaffet til veje. Lad måltidet
være en glad og lykkelig stund, Idet vi nyder Guds gaver, så
lad os opsende tak og pris til ham, som er giveren.
» <DSLF 391/1> Mange sygdomstilfælde hos børn
kan føres tilbage til et eller andet urigtigt forhold. Uregelmæssige
spisetider, utilstrækkelig beklædning i kølige aftentimer,
mangel på tilstrækkelig legemsbevægelse til at holde
blodomløbet i god orden eller mangel på rigelig frisk luft
til at holde blodet rent kan være årsag til lidelsen. Forældrene
må søge at finde årsagerne og så afhjælpe
de fejlagtige forhold så hurtigt som muligt.
» <DSLF 391/2> Alle forældre har det i deres magt at
lære noget angående sygepleje, sygdom, forebyggelse af sygdom
og også om dens behandling. Især burde moderen forstå,
hvad der kan gøres i de almindelige sygdomstilfælde i familien.
Hun bør forstå at pleje sit syge barn. Hendes kærlighed
og indsigt bør gøre hende skikket til at yde det sådan
hjælp, som det ikke så godt kan overlades til nogen fremmed
at give.
» <DSLF 391/3> Forældrene bør altid søge
at vække deres børns interesse for studiet af fysiologi og
bør undervise dem i dens første og enkleste grundsætninger.
Lær børnene, hvorledes de bedst kan bevare de fysiske evner
og kræfter, og hvorledes de skal bruge deres gaver, så at de
kan blive til velsignelse for hverandre og til ære for Gud. En sådan
kundskab er uvurderlig for de unge. Undervisning angående de ting,
som vedrører liv og sundhed, er af større betydning for dem
end mange af de fag, som læres i skolerne.
» <DSLF 391/4> Forældrene bør leve mere for deres
børn og mindre for selskabslivet. Søg oplysning om emner
vedrørende sundheden og gør en praktisk anvendelse af jeres
viden. Lær jeres børn at tænke fra årsag til virkning;
lær dem at forstå, at hvis de ønsker sundhed og lykke,
så må de adlyde naturlovene. Tab ikke modet, selv om der ikke
gøres så hurtige fremskridt, som I ønsker med fortsæt
jeres arbejde med tålmodighed og udholdenhed.
» <DSLF 392/1> Lær jeres børn allerede fra vuggen
af at øve selvfornægtelse og selvbeherskelse. Lær dem
at glæde sig over naturens skønhed og på systematisk
måde ved nyttig beskæftigelse at udvikle alle sjælens
og legemets evner og kræfter. Lad opdragelsen gå ud på
at skaffe dem en kraftig konstitution, udvikle gode moralske grundsætninger
og at føre dem glade og behagelige at omgåes. Indtryk den
sandhed på deres let modtagelige sind, at det ikke er Guds hensigt,
at vi kun skal leve for øjeblikkets nydelse, men med vort endelige
vel for øje. Lær dem at forstå, at det er svagt og syndigt
at give efter for fristelse, at stå den imod. Sådan undervisning
vil være en sæd, sået i god jord, og den vil bære
frugter, som vil gøre jeres hjerter glade.
» <DSLF 392/2> Lad forældrene frem for alt omgive deres
børn med en atmosfære af høflighed, kærlighed
og glæde. Et hjem, hvor kærlighed bor, og hvor den udtrykkes
i blik, i ord og i handling, er et sted, hvor engle fryder sig ved at gøre
deres nærværelse gældende.
» <DSLF 393/1> Forældre! lad kærlighedens, glædens
og tilfredshedens solskin trænge ind i jeres hjerter, og lad dets
behagelige, oplivende indflydelse gennemtrænge jeres hjem. Udvis
venlighed og overbærenhed og søg at opelske det samme hos
jeres børn og lad dem udvikle alle de dyder, som vil gøre
familielivet lyst. Den indflydelse, som på denne måde skabes,
vil være for børnene, hvad luft og solskin er for planteriget:
den vil fremme sjælelig og legemlig kraft og sundhed.
|