|
» <DSLF 377/1> Hvad forældrene
er vil børnene for en stor del også blive. Forældrenes
fysiske tilstand, deres tilbøjeligheder og lyster, deres åndelige
og moralske tendenser, vil i en større eller mindre grad også
finde hos børnene.
» <DSLF 377/2> Jo ædlere forsætter forældrene
har, jo bedre de er udrustede i sjælelig og åndelig henseende,
og jo fuldkommende de er udviklede på det fysiske område, desto
bedre livsbetingelser skænker de deres børn. Ved at udvikle
hos sig det, som er godt, udøver de en indflydelse, som virker dannende
på samfundet og opløftende på kommende slægter.
» <DSLF 377/3> Det er nødvendigt, at fædre og
mødre forstår deres ansvar. Verden er fuld af snarer, der
lægges for de unges fødder. Skarer af mennesker føler
sig tiltrukket af et liv i egenkærlig og sanselig nydelse. De kan
ikke se de skjulte farer eller den frygtelige afslutning på den sti,
som for dem syndes at være vejen til lykke. Ved at føje deres
lyster og lidenskaber spilder de deres kræfter, og millioner af mennesker
ruineres både for denne verden og for den tilkommende. Forældre
bør huske på, at deres børn må møde disse
fristelser. Allerede forud for barnets fødsel bør den forberedelse
påbegyndes, som vil sætte det i stand til med held at bekæmpe
det onde.
» <DSLF 378/1> Især hviler der et ansvar på moderen.
Barnet ernæres og dets legeme bygges op af hendes livsblod, og hun
bibringer det også sådanne åndelige og sjælelige
indflydelser, som bidrager til at danne sind og karakter. Det var Jokebed,
den tros stærke hebraiske moder, som frygtede ikke for kongens befaling"
(Hebr 11,23), der fødte Moses, Israels Befrier. Det var Hanna, bønnens
og selvopofrelsens og af himlen påvirkede kvinde, som fødte
barnet Samuel, dette af Gud oplærte barn, den retskafne dommer, grundlæggeren
af Israels hellige skoler. Det var Elisabeth, denne Maria af Nazareths
tænkte og åndsbeslægtede, som blev moder til Frelserens
forløber.
» <DSLF 378/2> Med hvilken omhu, moderen bør våge
over sine livs vaner, fremgår af skriften. Da Herren ville oprejse
Samson til en befrier for Israel, åbenbarede "Herrens engel" sig
for moderen og gav hende særlig undervisning om hendes levevis og
også om, hvorledes barnet skulle behandles. "Vogt dig nu," sagde
han, "at du ikke drikker vin, ej heller stærk drik, og at du ikke
æder noget urent." (Dom 13,13.4.7)
» <DSLF 378/3> Betydningen af de indflydelser, som gør
sig gældende før fødslen, betragtes af mange som en
sag af ringe vigtighed; men således betragter Herren det ikke. Det
budskab, som Gud sendte ved en engel, og som to gange blev givet på
en så alvorlig måde, viser, at sagen fortjener vor omhyggelige
overvejelse.
» <DSLF 378/4> De ord, som blev talt til den hebraiske moder,
taler Gud til enhver moder i enhver tidsalder. "For alt det," sagde englen,
"som jeg har sagt til kvinden, skal hun tage sig i vare." Barnets velfærd
påvirkes af moderens livs vaner. I sine tilbøjeligheder og
lidenskaber må hun være ledet af principper. Der er noget for
hende at afstå fra, noget for hende at modarbejde, om hun skal kunne
opfylde Guds hensigt med hende, når han giver hende et barn. Hvis
hun før barnets fødsel hengiver sig til nydelser, hvis hun
er egenkærlig, utålmodig og streng, så vil disse samme
træk vise sig hos barnet. På denne måde har mange børn
som fødselsret modtaget næsten uovervindelige tilbøjeligheder
til det onde.
» <DSLF 379/1> Men hvis moderen ufravigeligt holder fast ved
rigtige grundsætninger, hvis hun er afholdende og selvfornægtende,
hvis hun er venlig, mild og uegennyttig, så kan hun bibringe sit
barn de samme ypperlige karaktertræk. Meget bestemt var forbudet
moderens brug af vin. Enhver dråbe stærk drik, som hun tager
for at tilfredsstille sin lyst, rummer fare for barnets legemlige, åndelige
og moralske sundhed og er en ligefrem synd mod hendes skaber.
» <DSLF 379/2> Mange påstår, at alle moderens ønsker
må tilfredsstilles, og at hvis hun ønsker en ret, hvor skadelig
den end er, så skal hun frit følge sin lyst. Et sådant
råd er urigtigt og skadeligt. Vel bør moderens fysiske behov
på ingen måde forsømmes; to menneskers liv afhænger
af hende, og man bør omhyggeligt tage hensyn til hendes ønsker
og skaffe hende, hvad hun behøver; men i denne tidsperiode frem
for nogen anden bør hun både i sin kost og i enhver anden
henseende undgå alt, hvad der vil nedsætte den legemlige eller
sjælelige styrke. Ved Guds egen befaling er det pålagt hende
som den alvorligste pligt at øve selvbeherskelse.
» <DSLF 379/3> Der bør tages omhyggeligt hensyn til
moderen. I stedet for at hun skulle spilde sine kostbare kræfter
ved anstrengende arbejde, bør hendes bekymringer og byrder lettes.
Ofte kender manden og faderen ikke til de fysiske love, som familiens vel
kræver, at han skulle forstå. Optaget som han er i kampen for
det daglige brød eller ivrig efter at samle formue og trykket af
bekymringer og besværligheder, lader han hustruen og moderen bære
byrder, som overstiger hendes kræfter under den mest kritiske periode,
og som forårsager svækkelse og sygdom.
» <DSLF 380/1> Mangen en mand og fader kunne hente en værdifuld
undervisning ved at betragte denne omhyggelige og trofaste hyrde. Da Jakob
blev tilknyttet til af foretage en hurtig og vanskelig rejse, svarede han:
» <DSLF 380/2> "Børnene er svage, og her er kvæg
og får med mig, og overdrev man dem én dag, da døde
alt kvæget". "Jeg vil drive så sagtelig, efter som hjorten,
der er for mig, kan gå, og børnene kan gå." (Mos 33,13-14)
» <DSLF 380/3> Lad manden og faderen "drive lidt efter lidt"
på livets møjsommelige vej, efter som hans ledsagerinde på
rejsen er i stand til at holde ud. Lad ham midt i verdens ivrige jagen
efter rigdom og magt lære at gå langsomt, at trøste
og støtte hende, som er kaldet til at stå ved hans side.
» <DSLF 380/4> Moderen bør vænne sig til at være
glad, tilfreds og lykkelig for enhver bestræbelse i denne retning
vil hun høste rigelig belønning både i sine børns
fysiske sundhed og moralske karakter. Ved at være glad og tilfreds
vil hun befordre familiens lykke og i meget høj grad fremme sin
egen sundhed.
» <DSLF 380/5> Lad manden støtte sin hustru ved sin
sympati og aldrig svigtende hengivenhed. Hvis han ønsker, at hun
skal vedblive at være livlig og glad, så at hun bliver ligesom
en solstråle i hjemmet, så lad ham hjælpe hende at bære
hendes byrder. Hans venlige og kærlige opmærksomhed vil være
hende en dyrebar opmuntring, og den lykke, som han meddeler, vil bringe
glæde og fred ind i hans eget hjerte.
» <DSLF 380/6> Den mand, og fader, som grætten, egenkærlig
og ubeslutsom, er ikke alene selv ulykkelig, men kaster en skygge over
alle, som er i hans hjem. Han vil høste frugten deraf ved at se
sin hustru blive modfalden og sygelig og børnene brændemærkede
med hans ubehagelige sindelag.
» <DSLF 380/7> Hvis moderen må favne den pleje og de
bekvemmeligheder, hun bør have, og hvis hun må udtømme
sine ved meget arbejde eller ved ængstelse og friskhed, så
vil hendes børn ikke få den livskraft og den sjælelige
spændstighed, den fejhed og kraft, som de bør arve. Langt
bedre vil det være at gøre moderens liv lyst og lykkeligt,
at beskytte hende mod savn, opslidende arbejde og trykkende bekymring og
lade hendes børn arve en kraftig konstitution, for at de selv kan
besidde energi og kraft til at bane sig vej gennem livet.
<DSLF 381/1> Stor er den ære og stort det ansvar, som er lagt
på faderen og moderen, idet de står i Guds sted for deres børn.
Deres karakter, deres daglige vandel, deres opdragelsesmetode vil fortolke
hans ord for de små. Deres indbydelse vil vække eller tilintetgøre
barnets tillid til Herrens løfter.
» <DSLF 381/2> Lykkelige er de forældre, hvis liv er
en tro afspejling af det guddommelige, således at Guds løfter
og befalinger vækker taknemmelighed og ærefrygt hos barnet!
Lykkelige de forældre, hvis ømhed, retfærdighed og langmodighed
tolker for barnet Guds kærlighed, retfærdighed og langmodighed,
og som ved at lære barnet at elske, adlyde og forlade sig på
dem lærer det at elske, adlyde og forlade sig på sin Fader
i himlen! De forældre, som skænker barnet en sådan gave,
har givet det en rigdom, som er mere dyrebar end alle verdens rigdomme,
en skat, der er lige så varig som evigheden.
» <DSLF 381/3> I de børn, som er hende betroede, har
enhver moder fået et helligt ansvar af Gud: "Tag denne søn,
denne datter," siger han, "opdrag barnet for mig, giv det en karakter,
som er poleret som stenen i paladsets mure, at det må kunne skinne
i Herrens sale i al evighed."
» <DSLF 381/4> Moderens arbejde forekommer hende ofte at være
af ringe betydning. Det er et arbejde, som sjælden bliver påskønnet.
Andre kender kun lidt til hendes mange bekymringer og byrder. Hendes tid
er optaget af en række små pligter, der alle kræver tålmodig
bestræbelse, selvbeherskelse, takt, visdom og selvopofrende kærlighed;
og dog kan hun ikke rose sig af, at hun dermed har udrettet noget stort;
hun har kun gjort, at hjemmets anliggender gik deres jævne gang.
Træt og besværet, som hun ofte var, har hun forsøgt
at tale venligt til børnene, at holde dem beskæftigede og
lykkelige og at lede de små fødder på den rette vej.
Hun føler, som om hun ingenting har udrettet. Men således
forholder det sig ikke. Himmelske engle holder øje med den trætte
moder og lægger mærke til de byrder, som hun bærer dag
efter dag. Hendes navn bliver måske ikke omtalt her i verden; men
det er skrevet i lammets livets bog.
» <DSLF 383/1> Det er en Gud i det høje, og lyset og
herligheden fra hans trone hviler over den trofaste moder, idet hun søger
at oplære sine børn til at modstå indflydelsen af det
onde. Intet andet hverv kan måle sig med hendes, hvad betydning angår.
Hun har ikke således som kunstmaleren til opgave at frembringe et
smukt billede på lærred, eller som billedhuggeren ar udhugge
det i marmor; hun skal ikke således som forfatteren klæde en
ædel tanke i slående ord, eller som musikeren udtrykke en smuk
stemning i toner; hendes opgave er med Guds bistand at udvikle i en menneskesjæl
billedet af det guddommelige.
» <DSLF 384/1> Den moder, som forstår dette, vil betragte
sine anledninger som uvurderlige. Med alvor vil hun såvel i sin egen
karakter som i sin opdragelsesmetode søge at stille det højeste
ideal op for sine børn. Med tålmodighed, alvor og frimodighed
vil hun stræbe efter åndelig udvikling, for at hun må
kunne gøre en rigtig brug af sine højeste evner under opdragelsen
af sine børn. Med alvor vil hun spørge: "Hvad har Gud sagt?"
Hun vil granske hans ord med flid. Hun vil holde blikket fæstet på
Kristus, for at hendes egen daglige erfaring under hendes beskedne sysler
og pligter må være en tro genspejling af ham, som er det sande
liv.
|