» <DSLF 316/2> Da Herren bestemte menneskets føde i eden, viste han, hvad der var den bedste kost; og den samme undervisning gav han, den gang han valgte den føde, israelitterne skulle have. Han førte dem ud af Ægypten og tog sig for at oplære dem, for at de kunne blive hans ejendomsfolk; gennem dem ønskede han at velsigne og undervise verden. Han gav dem føde, som passede bedst til dette øjemed, ikke kød med manna, "himmelbrød". Det var alene på grund af deres utilfredshed og deres knurren efter ægypterens, at dyrisk føde blev dem tilstået, og det endda kun for en kort tid. Denne kost bragte sygdom og død til tusinder af mennesker. Men alligevel blev indskrænkningen til en kødfri kost aldrig modtaget med glæde; den vedblev at være en kilde til misfornøjelse og knur, åbenbar eller skjult, og blev ikke varigt bestående. Da jøderne bosatte sig i Kanaan, fik de tilladelse til at anvende kødspiser, men under omhyggelig indskrænkning, der bidrog til at formindske de onde følger. Brugen af svinekød var strengt forbudt, og det samme gjaldt andre dyr og fugle og fisk, hvis kød blev erklæret for urent. Men medens det var tilladt at spise visse dyrs kød, så var det strengt forbudt at spise fedtet og blodet.

» <DSLF 317/1> Kun sådanne dyr måtte spises, som var i sund tilstand. Intet dyr, der var sønderrevet, eller som var død af sig selv, eller hvoraf blodet ikke var omhyggeligt fjernet, måtte anvendes til føde. Ved at afvige fra den af Gud bestemte plan vedrørende deres kost led Israel store tab. De ønskede en kødkost, og de høstede dens følger. De opnåede ikke den karakter, Gud ønskede de skulle nå, og de opfyldte ikke hans hensigt. Herren "gav dem det, de begærede, med lod deres liv tæres hen." De satte det jordiske højere end det åndelige, og den hellige forrang, som han havde tiltænkt dem, opnåede de ikke.

» <DSLF 318/1> De, som spiser kød, nyder kun kornsorter og vegetabilier fra anden hånd, som fremkalder vækst. Det liv, som var i kornet og i planterne, går over i den, som spiser. Vi får det ved at spise dyrenes kød. Hvor langt bedre det er at få de direkte ved at spise den føde, som Gud har bestemt for os!

» <DSLF 318/2> Kød har aldrig været det bedste fødemiddel; men dets anvendelse er dobbelt uheldig nu, da sygdom hos dyrene tiltager så hurtigt. De, som nyder kød, ved kun lidt om, hvad det er, de spiser. Hvis de kunne se dyrene, medens de endnu levede, og hvis de kendte sammensætningen af det kød, de spiser, så ville de ofte vende sig bort med afsky. Folk spiser stadig væk kød, som er fyldt med tuberkel- og kræftbaciller, og på denne måde overføres tuberkulose og kræft og andre farlige sygdomme.

» <DSLF 319/1> Svinenes væv myldrer af sygdomsspirer. Om svinet sagde Gud: "Det skal være jer urent; I skal ikke æde dets kød og ikke røre ved dets ådsel." (5Mos 14,8) Denne befaling blev givet, fordi svinekød er uskikket til næringsmiddel. Svinet er en ådselæder, og det er det eneste øjemed, som det var bestemt til. Aldrig måtte dets kød under nogen omstændigheder spises af mennesker. Det er umuligt, at kødet af noget levende dyr kan være sundt, når smuds er dyrets naturlige element, og når det ernærer sig af alle mulige afskyelige ting.

» <DSLF 319/2> Ofte føres dyrene til markedet og sælges til slagtning, når de i den grad befængte med sygdom, at deres ejere ikke tør beholde dem længere. Den måde, hvorpå man undertiden fodrer slagte dyr, fremkalder også sygdom. De berøves lys og frisk luft, indånder den dårlige luft i urene stalde og fodres måske med beskadigede foderstoffer, og følgen er, at hele organismen snart fyldes med urene stoffer.

» <DSLF 320/1> Ofte føres dyrene lange strækninger og udsættes for store lidelser, inden de når markedet. De stakkels dyr tages fra de grønne græsgange, drives på fine steder ofte på lange veje til fods på de hede, støvede landeveje, eller de sammenstuves i smudsige jernbanevogne, hvor de, udmattede og utilpasse som de er, ofte i timevis må undvære vand og næring for derefter at føres til slagtebænken, for at menneskerne kan frådse i deres kød.

» <DSLF 320/2> På mange steder bliver fiskene så gennemtrængte af de uhumskheder, som de ernærer sig af, at også de bliver en kilde til sygdom. Dette er især tilfældet, hvor fiskene kommer i berøring med store byers kloaker. Fisk, der lever af sådant kloak indhold, kan svømme til fjerntliggende steder og fanges, hvor vandet er rent og frisk. På denne måde kan fisk, brugt som fødemiddel, bringe sygdom og død til sådanne, som ikke aner nogen fare. Virkningen af en kødkost mærkes måske ikke lige straks; men dette er ikke noget bevis for, at den ikke er skadelig. Der er kun få, som vil tro, at det er det kød, de har spist, som har forgiftet deres blod og er årsag til deres lidelser. Mange dør af sygdom, som udelukkende skyldes kød, medens hverken de selv eller andre har nogen anelse om den virkelige årsag.

» <DSLF 321/1> De moralske ulykker, som kødspisning har været skyld i, er ikke mindre end de fysiske. Kødspiser er skadelige for sundheden, og hvad som helst påvirker legemet, har en tilsvarende indvirkning på sindet og sjælen. Tænk på den grusomhed mod dyrene som kødspisning medfører, og dens indvirkning på dem, som udøver denne grusomhed, og som er vidne til den! Tænk på, hvorledes den tilintetgør den medfølelse, vi bør nære for disse Guds skabninger!

» <DSLF 321/2> Den forstand, som mange stumme dyr udviser, nærmer sig menneskelig forstand i utrolig grad. Dyr ser og hører, de elsker og frygter og lider; de bruger deres organer med langt større troskab, end mange mennesker gør, de udviser medlidenhed og ømhed over for deres lidende fæller. Mange dyr viser en hengivenhed for deres herrer, som langt overgår den, mennesker undertiden udviser; de knytter venskabsbånd med mennesker, som ikke kan sønderbrydes uden store lidelser fra deres side. Hvilket menneske med menneskelige følelser, som nogen sinde har givet sig af med at passe husdyr, kan vel se ind i deres øjne, så fulde af tillid og hengivenhed, og så fortsat overlade dem til slagterens kniv? Hvorledes kan han fortære deres kød med sandt velbehag?

» <DSLF 321/3> Det er en fejltagelse, når man tror, at muskelstyrke af hænger af brugen af dyriske næringsmidler. Organismens behov kan bedre tilfredsstilles og en kraftigere sundhed bedre opnås uden deres anvendelse. Kornsorter sammen med frugt, nødder og grøntsager indeholder alle de næringsbestanddele, som er nødvendige til dannelse af godt blod. Disse stoffer kan ikke fås i så fuldt mål ved en kødkost. Havde brugen af kødspiser været af væsentlig betydning for sundhed og styrke, så ville animalsk føde have været indbefattet i den kost, som Gud gav mennesket i begyndelsen.

» <DSLF 321/4> Når man ophører med brugen af kødspiser, erfarer man ofte en fornemmelse af slaphed og kraftesløshed. Mange fremholder dette som et bevis på, at kødspiser er nødvendige; men når man føler savnet af disse næringsmidler, så er det, fordi de virker stimulerende, og fordi de fremkalder febertilstande i blodet og virker ophidsende på nerverne. For sådanne vil det være ligeså vanskeligt at ophøre med brugen af kød, som det er for drankeren at give slip på sit glas; men forandringen vil være gavnlig for dem.

» <DSLF 322/1> Når kødspiser bort lægges, bør de erstattes med en forskellighed af nærende og velsmagende retter af kornsorter, nødder, grøntsager og frugter. Dette er især nødvendigt for dem, som er svage, eller som til stadighed udfører anstrengende arbejde. I visse lande, hvor fattigdom er fremtrædende, er kød det billigste fødemiddel. Under sådanne omstændigheder vil det volde større vanskelighed at gøre en sådan forandring; men den kan gennemføres. Vi bør imidlertid tage folkets omstændigheder og en mangeårig vanes magt med i betragtning og være forsigtige, at vi ikke for stærkt fremholder selv rigtige grundsætninger. Ingen bør tvinges til at foretage en sådan forandring pludseligt. Kødspiser bør erstattes med sunde og billige fødemidler. Denne sag beror i høj grad på den, som tilbereder maden. Med dygtighed og omtanke kan man tillave retter, som er både nærende og velsmagende, og som for en stor del vil kunne erstatte kødretterne.

» <DSLF 323/1> I alle tilfælde bør vi opdrage samvittigheden, påvirke viljen og tilvejebringe gode, sunde fødemidler; forandringen vil da let kunne gennemføres, og trangen, til kød vil snart forsvinde. Ville det ikke være godt, om alle lagde sig efter at bort lægge kødspiser? Hvorledes kan de, som stræber efter at blive rene og hellige for at kunne have samfund med himmelske engle, vedblive at nyde noget, som har en så skadelig indvirkning på sjæl og legeme? Hvorledes kan de tage livet af Guds skabninger for at kunne fortære deres kød? Lad os hellere vende tilbage til den sunde og velsmagende føde, som blev givet til menneskerne i begyndelsen, og selv øve og også lære vore børn at øve barmhjertighed med de stumme skabninger, som Gud har skabt og overladt til vort herredømme.