På denne store Usandhed: «I skal ikke dø Døden» er Læren om Sjælens Udødelighed og Spiritismen opbygget. Man skal heller ikke tro, at Spiritisterne generer sig for at anerkende «den gamle Slange» som Spiritismens Fader og Ophavsmand. I første Årgang af «Spiritisten» (dansk Organ for Spiritisterne) står følgende tydelige Udtryk at læse: «Spiritismen er Slangen i Edens Have, der byder Menneskene at æde af Kundskabens Træ på godt og ondt.» Spiritismen er Slangen! Det behøver næppe nogen Kommentar; husk blot, det er Spiritisternes eget Udsagn!

Satans List og Bedrageri.
Ligeså listigt og forførisk som Slangen opførte sig i Edens Have, ligeså listigt fremtræder Spiritismen i vore Dage, idet den - netop som Skriften siger, den skal kommer med «store Tegn» og «underlige Gerninger» Gerninger, der er Udslag af «Satans Kraft» og «Løgnens Magt». Det vil derfor være af Interesse nu at betragte nogle af Spiritismens underlige Fænomener og Foreteelser.

Nogle af «Fænomenerne».
Det begyndte med «Bankeåndernes» Støj, som foran anført; senere viste Ånderne sig i Stand til at løfte forskellige Genstande, trods de tilstedeværendes Modstand; musikalske Instrumenter spilleide; og Skrivning blev foretaget på Indel1siiden af lukkede, forseglede Tavler uden synlig Hjælp. Derefter hensatte Ånderne Medierne et Slags Henrykkelsestilstand og talte' igennem dem og brugte dem til at udføre forskellige Gerninger. Blandt andet meddeler Ånderne sig gennem de såkaldte «Skrivemedier». I en Seance begynder et sådant Mediums Hånd at ryste heftigt; vedkommende griber da en Blyant, og Ånden fører Hånden, så at trods Mørket i Seancerummet ganske hastigt en lang Afhandling eller Meddelelse kan blive nedskreven, undertiden på et Sprog, som Mediet ikke selv forstår. På denne Måde udfører ofte den Slags Medier også vakre Tegninger, Portrætter, Landskaber etc. i Løbet af nogle få Minutter. I Året 1910 åbnede «Dansk Spiritist Alliance» en større Udstilling i København af sådanne Billeder, tegnet i «Automat Skrift,» som vakte stor Opmærksomhed. De seneste Foreteelser er Materialiseringer af Ånderne, så at disse kan vise sig i legemlig Skikkelse og endog lade sig fotografere. Enkelte af disse Fænomener vil vi dog gerne ,omtale Lidt udførligere og da også særlig under Henvisning til spiritistiske Værker.

«Identitetsbeviser».
Fra Nordmanden Richard Eriksens lille Bag om «Spiritismen» skal vi citere følgende: «Der bliver nemlig, hvordan man end snur, og vender sig, tilbage en Rest af Fænomener, som Hypnotismen ikke er tilstrækkelig til at forklare. Denne Rest udgøres af de såkaldte Identitetsbeviser, som netop oftest fremkommer gennem mekanisk Skrift og Trance (den Tilstand, hvori Mediet hensættes under Åndernes Påvirkning). Hvori består da et Identitetsbevis? Jeg sætter, at der gennem mekanisk Skrift eller Trance fremkommer en Meddelelse. Den siger sig at stamme fra en bestemt afdød Person, som hverken Mediet eller de øvrige tilstedeværende kender. Jeg sætter videre, at denne Meddelelse indeholder Oplysninger om Ting, som Mediet og de tilstedeværende er fuldstændig uvidende om, og som kun den afdøde kunne kende til. Hvis nu disse Oplysninger ved senere Undersøgelser viser sig at være korrekte, da ville vi have et Tilfælde, som kunne kaldes et Identitetsbevis, og man vil let indse, at sådant ikke godt kan for klares, uden at den afdødes Personlighed på en eller anden Måde har haft noget med Meddelelsen at gøre. I al Fald er det umuligt kunstigt at opnå sådanne Resultater ved hypnotisk Suggestion.
«Disse Identitetsbeviser er efter min Mening de sikreste Beviser, som Spiritismen kan opvise, og man vil let komme til at forstå, at Kampen om Spiritismen vil komme til at udkæmpes på deres Grund.»

Forklaring.
Det er meget muligt, at denne Sags Beviser synes at være de mest overbevisende og afgørende; men er det Tilfældet, så er det samtidigt sandt, at det ikke er vanskeligt ved Bibelens Hjælp at forklare disse Fænomener og påvise Spiritismens Usandfærdighed. Disse Fænomener forklares jo så ligetil og letforståeligt af den Kendsgerning, at der findes en åndelig Hær, en Skare af onde, faldne Engle, der besidder netop den Magt, der er disse overnaturlige Væsener givet, nemlig at kunne færdes usynligt omkring Menneskene, lægge Mærke til alle deres Handlinger, høre deres Ord, selv de mest lønligt udtalte, observere, hvad vedkommende Person troede kun var kendt af ham selv, en enkelt eller ganske få. Når vedkommende da er død, er det en let Sag far en sådan ond Engel under Foregivende af at være den afdødes Sjæl at meddele til de efterlevende Oplysninger eller Meddelelser af den Art, Identitetsbeviserne henviser til. Og det er netop, hvad disse Mørkets Magter gør. De kommer ikke log fortæller, hvem de virkelig er. Det ligger i deres Interesse at få Menneskene til at tro på Sjælens Udødelighed, og de «beviser» denne Læres Sandhed ved sådanne Fænomener; men hvor et gennemskuelige er de ikke! Ethvert Tilfælde, Spiritisterne måtte fremføre af Identitetsbevis, kan forklares fyldestgørende på den omtalte Måde.

Materialisationerne.
Det samme gælder de Materialisationsbeviser, andre Spiritister sætter højest som Beviser for Spiritismens Ægthed. Herom skriver føromtalte Forfatter: «Til disse Fænomener hører bl. a. også Materialisationerne, som består deri, at der i visse Mediers Nærvær optræder fuldt synlige og følbare Skikkelser, som atter forsvinder. Materialisationerne er efter min Mening ikke de mest beviskraftige spiritistiske Fænomener, såfremt der da ikke opnåes Identitetsbeviser i Forbindelse med dem. Alligevel er der mange, der anser dem som Højdepunktet af, hvad Spiritismen kan byde. Det er jo engang så, at hvad Menneskene kan tage og føle på, gør mest Indtryk på dem.»
Er det da ikke alligevel de afdødes Ånder, der kan komme igen og derved bevise Sjælens Udødelighed? Nej! Og atter nej! - det er «Ondskabens åndelige Hær», det er «de Engle, som syndede», og som her på Jorden fortsætter deres syndige Gerninger. Det er Satans Hær, hans Udsendinge, der antager de forskellige Skikkelser, som Omstændighederne kræver, og som alene de grundet på deres overnaturlige Egenskaber, formår. De har, hvad Skriften kalder «åndelige Legemer»; de kan, ligesom de gode Engle, gøre sig synlige og usynlige, materialisere og dematerialisere sig efter Behag. Det er den eneste Løsning på Gåderne, og det er den korrekte Løsning, fordi det er Bibelens Løsning; og «Skriften kan ikke rokkes».
I den senere Tid er delt ikke nok med, at Ånderne kommer frem ved Seancerne; men de lader sig fotografere for også på den Måde at afgive Identitetsbeviser. Heller ikke skulle det forundre os, om en Ånd en Dag optrådte som Taler for en stor Forsamling og efter at have afleveret sit Foredrag forsvandt for alles øjne. Ja hvorfor ikke! Det var jo ganske naturligt, at så skulle ske, - større og større Tegn Og Undere; og man kan være forvisset om, at Talen skulle blive from og hjerterørende; thi dummere er Satan ikke, end at han vil gøre alt, for at fremstille sig i et så godt Lys som vel muligt. Thi, som Pastor Skovgård Petersen udtrykker sig:

Djævelen prædiker Religion.
«Til religiøse Naturer taler Djævelen religiøst. Det har han gjort alle Dage, hvad Forførelse var der ellers der; ved? - Tiden er religiøst bevæget. Skulle da ikke også Djævelen prædike Religion? Tiden er «human». Skulle da ikke også Djævelen være «human» og gøre sig til en fuldkomnere Barmhjertigheds Apostel end vor Herre Jesus selv? Luther, der ikke forstod sig så ilde på Djævelens Væsen, siger et Sted, at «Djævelen nok holder af at pynte sig med Ry for Barmhjertighed». Det er bl. a. det, han gør i Spiritismen. Men det bør ikke imponere nogen, når der bag Barmhjertighedens Skin prædikes en Lære, som ved nøjere Eftersyn viser sig uholdbar ag falsk.»
Det er visselig ikke at undres over, at en Virksomhed af den Art gør Fremskridt, og derved opfylder den Profetien om, at den skal forføre omtrent alle dem, som bor på Jorden. Satan udfolder al sin Sluhed gennem denne Bevægelse, thi han ved, at han har kun liden Tid (Åb. 12,12); og skønt de Tegn, der ledsager Værket ofte er rædselsfulde ag hårrejsende, forstår han dog at fremstille Spiritismen som en Velgører far Menneskeheden, der vil jævne ane Tvistigheder og sammenbinde alle med Broder; kærlighedens Bånd - alt i Forbindelse med denne Bevægelse viser, at Spiritismen er Satans Mesterværk.