Der findes okkulte lærebøger i spejlmagi og spejlskuen. Spejlmagikeren kan ved hjælp af et trolddomsspejl praktisere fjernhelbredelser, forfølgelsesmagi, afværge-magi, elskovsmagi osv. Spejlskueren kan ved hjælp af spejlet finde skjulte effekter, opklare forbrydelser, bestemme vanskelige sygdomme, se begivenheder, der foregår langt borte, osv. Det er ikke blot det magiske spejl, som kan anvendes, men også krystalkugler, bjerg-krystaller og andre reflekterende genstande. Selv en vandoverflade bruges af mange på denne måde.
Historisk kan spejl- eller krystalskuen spores flere århundreder tilbage. Selv i eventyret om Snehvide med det "lille spejl på væggen der" forekommer motivet. Også i mystikken genfinder vi det. Jakob Bohme skal have modtaget sine bedste tankeimpulser ved at meditere foran en glaskugle som dem, skomagerne i gamle dage brugte til at koncentrere lyset på deres arbejde. Fra et psykologisk synspunkt kan krystalskuen være en hjælp til autosuggestion eller autohypnose eller til udløsning af underbevidste processer. Det tyder på, at det først og fremmest er underbevidste kræfter, der træder i funktion i denne form for spådom. Da disse kræfter helt er unddraget bevidsthedens kontrol, kan de også være en indfaldsport for magter udefra. Som Paulus siger i Efeserbrevet 6, 12: "Den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet."
Her følger et par eksempler på denne art af spådom.

En gårdejer, som havde mange får, opdagede en dag, at nogle af dem var forsvundet. Det viste sig umuligt at finde dem. Drengen på gården blev sendt til en mand, som ved hjælp af sin krystalkugle skulle være i stand til at løse alle mysterier. Manden gik ind i sit kammer og blev der en tid lang. Endelig viste han sig igen og sagde: "Gå hen til vejen nærmest gården, drej til højre og stig lige op ad bjerget. På toppen ligger der en stor klippesten, og ved siden af ligger de får, I søger." Drengen gjorde, som han sagde, og fandt fårene.
En anden gårdejer gik til en krystalskuer og klagede over, at der var blevet stjålet en ko fra ham om natten. Om han kunne fortælle ham, hvor den var? Spåmanden gik ind i sin stue og kiggede i sit spejl. Da han kom ud, sagde han: "Din ko står på Holzerjorgs gård, i laden, skjult bag nogle halmballer. Tag 3-4 mænd og en politibetjent med dig. Halvdelen af jer går ind i stuehuset og halvdelen direkte til laden." Manden fulgte rådet og fandt sin ko.  -

Psykometri!
Ordet psykometri betyder "at måle sindet eller sjælen". Udtrykket blev første gang brugt af den amerikanske professor Buchanan. Det er overordentlig vanskeligt at forklare psykometriens væsen. Nogle eksempler vil bedst illustrere, hvad det drejer sig om.

En ung mand, som søgte kristen vejledning hos mig, havde den mærkelige evne, at han kunne angive menneskers data og karaktertræk ved hjælp af en genstand, som tilhørte vedkommende. En dag gav familiens læge ham et par håndskrevne linier for at sætte ham på prøve. Han koncentrerede sig nogle øjeblikke om dem og kunne så oplyse, hvem der havde skrevet dem, hendes bopæl, familieforhold, sygdomme osv. Lægen måtte bekræfte, at angivelserne var rigtige.
Man kan spørge, om det i dette tilfælde ikke blot drejede sig om telepati, således at den clairvoyante fik sine oplysninger ved at læse lægens tanker og ikke fra håndskriften. I bedste fald kan dette argument dog kun være delvis rigtigt, for den unge mand fortalte ting, som lægen intet kendskab havde til, men som han senere fandt ud af var rigtige.

Under en møderække i Schweiz talte jeg med en clairvoyant, som også benyttede psykometriske kræfter og på den måde kunne give 100 % rigtige oplysninger. Gav man ham en ting, f. eks. et lomme-tørklæde, som tilhørte en patient, kunne han sige, hvad vedkommende fejlede. En professor i Zurich prøvede hans evner og konstaterede, at hans angivelser var rigtige. På samme måde kunne han også oplyse, hvilken sygdom mennesker var døde af.
Der er ingen tvivl om, at vi her står over for mediumistisk spådomskunst. Denne formodning bliver bekræftet, når man undersøger de pågældende menneskers skæbne.
I mit arbejde som sjælesørger har jeg haft rig lejlighed til at foretage sådanne undersøgelser. I en clairvoyante der gerne overgive sig til Jesus, men i samme øjeblik opstod der en udtalt modvilje. Modstanden over for det guddommelige blev så stærk, at hans koncentrationsevne forsvandt komplet, når han forsøgte at bede, mens han straks efter igen var fuldstændig klar. Han var end ikke i stand til at gentage en bøn, som blev fremsagt for ham, skønt han var et intelligent menneske og gerne ville bede. Ethvert forsøg på at tale til ham ud fra Guds Ord faldt til jorden, og under bøn sortnede det for hans øjne. Senere fandt jeg ud af, at han også brugte den farlige trolddomsbog 6. og 7. Mosebog. Den omstændighed, at psykornetrien befinder sig i selskab med sort magi, peger umiskendeligt hen på dens mediumistiske karakter.
Man kunne komme ind på endnu flere forskellige former for spådom, f. eks. den, som er baseret på, at sjælen går uden for legemet. Vi kunne ligeledes behandle de mange spørgsmål, der opstår i forbindelse med Christian Science, teosofien og antroposofien.

Bibelens stilling til spådomskunst!
I Den hellige Skrift finder vi en entydig fordømmelse af spådomskunsten. Ikke i nogen epoke af Israels historie har man anerkendt spåmænd. Lige fra den ældste periode og indtil Jesu og apostlenes tid har man forkastet spådom under enhver form. Se f. eks. følgende skriftsteder:
"Det menneske, som henvender sig til genfærd eller sandsigerånder og boler med dem, mod det menneske vil jeg vende mit åsyn og udrydde ham af hans folk." 3 Mos. 20,6.
"Når der i en mand eller kvinde er en genfærdsånd eller en sandsigerånd, skal de lide døden; de skal stenes, der hviler blodskyld på dem." 3 Mos. 20,27.
"Der må ingen findes hos dig, som lader sin son eller datter gå gennem ilden, ingen, som driver spådoms-kunst, tager varsler, er sandsiger eller øver trolddom, ingen, som foretager besværgelse eller gør spørgsmål til genfærd og sandsigerånder og henvender sig til de døde; thi enhver, der øver sligt, er Herren vederstyggelig. ..." 5 Mos. 18,10-12.
Hvad der gjaldt på Moses' tid, gjaldt også i konge- og profettiden:
"Således døde Saul for den utroskabs skyld, han havde vist Herren, fordi han ikke havde givet agt på Herrens ord, også fordi han havde adspurgt en ånd for at få et råd." 1 Krøn. 10,13.
"Lad ikke de profeter, som er iblandt eder, eller eders spåmænd bilde eder noget ind, og lyt ikke til de drømme, I drømmer; thi løgn profeterer de eder i mit navn; jeg har ikke sendt dem, lyder det fra Herren." Jer. 29, 8-9.

Vi finder den samme fordømmelse andre steder, f. eks. 1 Sam. 28,6—21; Es. 8,19 og 44,25; Ez. 21,21; Mika 3,6—7; Jer. 29,8. — Ap. G. 16,16—18 har vi allerede omtalt, men i Johs. Åb. 21,8 læser vi: "Men de feje og utro og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne, deres plads er i søen, som brænder med ild og svovl; det er den anden død."
Vi må hævde, at alle disse steder i Bibelen står spådomskunsten såvel i sin videnskabelige som i sin primitive form under Guds fordømmelse. Gud vender sig fra den, der giver sig af med disse ting. Det er den egentlige årsag til, at der optræder så mange alvorlige skader på legeme og sjæl i forbindelse med de forskellige former for spådomskunst. Vi vil kort opsummere disse virkninger, skønt det må understreges, at listen ikke er fuldstændig, og at man på den anden side ikke kan slutte, at disse symptomer altid er resultatet af okkult praksis.

Nogle hovedvirkninger er følgende:
I religiøs henseende viser der sig hos ateister modvilje mod alt guddommeligt, forstokket, tvivlesyge, tilbøjelighed til bagvaskelse og manglende evne til at tro og bede. Hos "fromme" viser der sig selvretfærdighed, åndeligt hovmod, farisæisme, hykleri og ufølsomhed over for Helligåndens virken.
Vedkommendes karakter præges af unormale lidenskaber, sygelige lyster, afhængighed af alkohol og nikotin, seksuelle udskejelser, egoisme, sladderagtighed, hang til banden osv.
Medicinsk set findes der hos familier, som er belastede af spådomskunsten, meget ofte nervøse forstyrrelser, psykopatiske og hysteriske symptomer, St. Vejtsdans, lammelser, epilepsi, misdannelser, løvstumhed, mediumistiske psykoser, tilbøjelighed til melankoli og sindssyge osv.
For at undgå enhver form for misforståelse skal det her bemærkes, at de to begreber spådomskunst og profeti ikke må forveksles. Profetien kommer ovenfra, spådomskunsten nedefra. Profetien er et resultat af Helligåndens inspiration, spådomskunsten inspireres af Satan og andre onde ånder. Pigen i Filippi var besat af en spådomsånd; profeten Agabus i Ap. G. 21,10 var under Helligåndens indflydelse. Vi må ubetinget skelne klart mellem disse to ting.