I årtusinder har spådomskunsten stået som et barn af hedenskabet, født af frygt, nysgerrighed og overtro. I dag frembyder den et mangesidet problem, der berører såvel folklore som psykologi og teologi. De følgende kapitler er udsprunget af en evangelisk præsts arbejde som sjælesørger. Her vil vi hovedsagelig beskæftige os med før­stehånds eksempler og overlade dem til læserens egen bedømmelse. Der er ikke tale om noget brud på skrif­temålets tavshedspligt, da der er indhentet særlig tilladelse til at offentliggøre hvert enkelt tilfælde i denne bog uden navns nævnelse.
Her i første kapitel vil følgende aspekter af spådomskunsten blive taget op til behandling:

Astrologi!
En kvinde kom ind på en politistation og erklærede, at hun lige havde skudt sin søn. En astrolog havde stillet hendes horoskop og fortalt, at sønnen aldrig ville genvinde sin mentale sundhed helt. For at spare ham for denne frygtelige fremtid havde hun dræbt ham. Hun blev arresteret og dømt efter en lang retssag. Astrologen blev frikendt.
Denne moderne tildragelse viser, hvor stor suggestiv magt og virkning horoskoper kan have. Men før vi beskæftiger os med dette problem, vil vi give en kort historisk oversigt.

Ved astrologi forstås bestemmelsen af menneskers karakter og forudsigelsen af deres skæbne på grundlag af stjernernes stilling og konstellationer. Det er den overtro, der har den største udbredelse i dag. Et "gal­lupinstitut" i Allensbach ved Bodensøen har fundet frem til, at 63 % af den tyske befolkning har beskæf­tiget sig med astrologi på et eller andet tidspunkt. Meget få kender noget til den såkaldt videnskabelige form for astrologi; de fleste har kun med populær stjernetydning at gøre.
I oldtiden var astronomien (udforskningen af stjer­nerne) og astrologien (fortolkningen af stjernernes indbyrdes stilling) en og samme videnskab. I det gamle Babylon var det præsternes beskæftigelse, og oprindelig blev der kun stillet horoskoper for konger. Da astrologien også kan spores tilbage til den gamle mexi­kanske kultur, antages det, at den er et fællesmenne­skeligt fænomen. Grækerne og romerne overtog den fra babylonierne; men allerede på den tid var der selvfølgelig rationelle tænkere, som latterliggjorde den. Kirkefaderen Augustin kaldte astrologien menneskehedens mest tåbelige vildfarelse.
I middelalderen blev Europa grebet af astrologien. Kejser Frederik den Anden (1194-1250) var således stærkt optaget af den. Der blev oprettet professorater i astrologi; endog reformatoren Philipp Melanchton beklædte et af dem. Luther kaldte det imidlertid "en tarvelig kunst". Det fortælles, hvordan astrologen Stoffler på den tid gjorde sig komplet til grin, idet han forudsagde, at der ville komme en syndflod i februar 1524. Folk var forfærdede. Ingen ville arbejde, og markerne blev ikke dyrket. De rige lod enten bygge skibe eller bragte sig i sikkerhed oppe i bjergene. Selv kurfyrsten af Brandenburg forberedte sig på at flygte fra syndfloden.

Den berømte astronom Kepler var heller ikke fri for astrologiens vildfarelser. Et velkendt eksempel herpå er hans forudsigelse af, at Wallenstein ville dø en fredelig død i sit 70. år; han blev som bekendt dræbt, da han var 49. Men Kepler beskæftigede sig kun med astrologi af økonomisk nødvendighed. Han skrev: "Astrologien er et utåleligt, men nødvendigt slaveri for mig. For at beholde min årlige indkomst, min titel og mit hjem må jeg affinde mig med de uvidendes nysgerrighed. Astro­nomien er den kloge mor og astrologien den tåbelige datter, som giver sig hen til enhver, der vil betale hende, så hun kan forsørge sin kloge mor."

Efter rationalismens tidsalder (omkring 1750) var astrologiens betydning imidlertid for nedadgående; astronomien og astrologien skiltes for bestandig. Men to verdenskrige har givet den en ny opblussen. I 1930 blev der stillet horoskoper for Hitler, men de var meget modstridende. De sagde, at hans indflydelse skulle dale efter 1933; at der her var tale om en fejlberegning på 12 år — og hvilke skæbnesvangre 12 år — har vi haft lejlighed til at erfare. Et horoskop, der blev stillet for Rudolf Hess, sagde, at han var forudbe­stemt af skæbnen til at bringe en forsoning i stand med England. Det var måske grunden til, at han fløj til England. Også i dette tilfælde ved vi, hvor lidt forudsi­gelsen slog til.
Hvordan er så astrologiens stilling i dag? Der forelig­ger dels en påstået videnskabelig form, som for eksem­pel Alfred Rosenberg går ind for, dels en mere popu­lær. Denne psykiske smitte er så udbredt, at de store aviser og ugeblade må tage den med i beregningerne. Det siges, at omkring 170 dagblade i USA indeholder daglige horoskoper. Man ved også, at der i dag findes ca. 25.000 velbjærgede erhvervsastrologer i verden.

Et morsomt eksempel vil give et indblik i situationen.

Jeg deltog i en konference for protestant­iske præster, hvortil mange journalister og redaktører fra nogle store aviser var indbudt. Diskussionen drejede sig om avisernes intellektuelle niveau og livssyn. En præst gjorde opmærksom på, at svenske aviser ikke indeholder horoskoper, og at dette er bevidst praksis i Sverige. Hvorfor var det ikke muligt at indtage samme holdning i Tyskland og andre lande? Chefredaktøren for et stort dagblad gav følgende forklaring: Personlig var han overbevist om astrologiens tåbelighed, sagde han, men det var et økonomisk spørgsmål. Den avis, som ikke i sin søndagsudgave har et horoskop for den følgende uge, må regne med mange afbestillinger, og det har ingen avis råd til. Han fortsatte med at fortælle en festlig tildragelse. En fredag var astrologens horo­skop ikke kommet til tiden, og i sit dilemma gik han ind i arkivet og tog et gammelt horoskop frem. Eftersom han ikke kendte finesserne i forbindelse med Dyrekredsen, blev det et forkert; men ingen af læserne bemærkede fejltagelsen. Da det hele forløb godt, besluttede han at spare honoraret til astrologen og anvendte i 22 tilfælde ukorrekte horoskoper fra foregående år. Ingen af de hundredtusinder af læsere bemær­kede det, før der langt om længe var en, der skrev, at det var umuligt for Skorpionen at herske i juli. Så var hans trick afsløret, og han måtte atter vende sig til "eksperterne" efter hjælp. Da redaktøren havde endt sin historie, tilføjede han med et smil: "Det hele gik udmærket, mens de forkerte horoskoper stod i avisen. Det kommer ikke an på horoskopet, men på, hvad folk tror."

Hvilke grunde har vi som kristne til ikke at anerkende astrologien som noget, der har betydning for vort liv og vor skæbne?
Først og fremmest bør vi lade os afskrække af dens hedenske baggrund. For oldtidens mennesker havde astrologien religiøs betydning. Stjernerne blev opfattet som guder. Hedningerne følte, at de blev ledet, påvir­ket og truet af disse planetguder, og skønt astrologiens religiøse præg i tidens løb er blevet mindre, er de gamle regler bibeholdt.
Heri har vi en anden grund til at forkaste den. Bibeholdelsen af disse gamle regler indebærer en uløselig modsigelse. Jordaksen har en kredsbevægelse, så den i løbet af ca. 26.000 år beskriver en kegle med toppunkt i jordens centrum (præcession). Nutidens astrolog ser ikke planeterne i samme stilling som hans kollega for 4-5000 år siden. Desuden er der blevet opdaget flere nye planeter — Uranus i 1781, Neptun i 1839 og Pluto i 1932. Da alle disse forandringer ikke på nogen måde har formået at ryste det astrologiske system, forkaster astronomerne i dag astrologien som et af alle tiders største bedragerier.

Men der er endnu flere urimeligheder at tage i betragtning. De stråler, der falder fra stjernerne på et barn i fødselsøjeblikket, siges at være afgørende for dets skæbne. Men dette postulat fører til adskillige modsigelser. Vor jord er i høj grad udsat for bestråling, i første række lys og kosmiske stråler. Men ingen af delene stammer fra planeterne, som ikke i sig selv udsender lysstråler. Disses kilde er fiksstjernerne, mens de kosmiske stråler stammer fra Mælkevejen. Planeterne, som også vor jord tilhører, er i så henseende inaktive.

Endvidere skulle det øjeblik, hvor navlestrengen bliver klippet over, være af afgørende betydning. På den måde skulle en læges tøven med at klippe navlestrengen over kunne give barnet en helt anden skæbne. Altså burde man konsultere en astrolog for at finde det gunstigste tidspunkt til, at lægen kan klippe! Og så melder det næste spørgsmål sig: hvorfor de 240 men­nesker, hvis navlestreng klippes over i samme øjeblik, ikke får samme skæbne. Hvorfor var der kun én Shake­speare og én Johann Sebastian Bach blandt de mange, som fødtes i samme øjeblik som de?

En reformbevægelse inden for astrologien vil gerne rydde disse vanskeligheder af vejen. Den kalder sig kosmobiologi og har hovedsæde i Aalen i Wurttemberg. Menneskets arveanlæg må tages i betragtning sammen med stjernerne, siges det; men det er jo blot et forsøg på kompromis mellem den gamle astrologi og den moderne biologi.
Naturligvis er der ingen tvivl om, at planeterne på flere måder virkelig øver indflydelse på vor jord. Tidevandet og andre naturfænomener forårsages eller påvir­kes af dem. Men at hævde, at disse fænomener påvir­ker vort liv og vor skæbne, ville omtrent svare til at hævde, at den selvlysende skive på vore armbåndsure kan bevirke vor død med sin radioaktive stråling.
Det vigtigste problem, vi står overfor i forbindelse med astrologien, er imidlertid dens konsekvenser, som vi møder dem i den kristne sjælesorg. De kan sammenfattes i tre ord: bedrag, suggestion og okkultisme.
Her følger et eksempel fra hvert af disse tre områder fra mit eget arbejde.
En psykologistuderende ved Sorbonne­universitetet i Paris skulle skrive en afhandling og satte i den anledning en annonce i en avis, hvor han udgav sig for astrolog. Ved forudbetaling af 20 francs (ca. 30 kr.) ville han stille et detaljeret horoskop for folk. Han fik ca. 400 henvendelser og blev således i stand til at finansiere sine studier. Han gav alle 400 det samme horoskop uden hensyn til Dyrekredsens tegn. Rent psykologisk regnede han det for rigtigt at fortælle alle, at en lykkelig fremtid lå foran dem, og udelukkende omtale positive karaktertræk, for så ville alle blive glade og ingen fortryde det honorar, de havde betalt ham. Han modtog mange takkebreve, for næsten alle fandt, at horoskopet passede fint. Han skrev så sin afhandling og bestod sin eksamen med glans. I dette tilfælde var astrologien ikke andet end simpelt bedrag. Den unge franskmand tjente en masse penge og fik sin eksamen ved hjælp af sine medmenneskers godtroenhed og overtro.

Det mest absurde tilfælde af horoskopsygen har jeg mødt hos en teolog. Som ung havde denne præst været forretningsmand. Han havde fået stillet et detaljeret horoskop, hvoraf det fremgik, at han ville skifte profession tre gange. Denne forestilling satte sig fast hos ham. Han begyndte at gå på aftenskole og gik så i gang med at studere protestantisk teologi. Senere blev han ordineret. Han giftede sig, men fik heldigvis ingen børn. Grunden til, at jeg heldigvis skriver, vil fremgå af det følgende. Nogle år efter konverterede han til den katolske kirke og blev anerkendt af den som præst. Hans kone fik tilladelse til at blive hos ham som husholderske. Nu havde han allerede to forandringer bag sig, og i dag forklarer han, at han endnu ikke er nået til sin sidste og endelige livsstilling. Han føler en indre trang til at begynde på profes­sion nr. 4. Endnu er hans planer ikke kommet til udførelse; men det varer sikkert ikke længe, før det sker. Den ulykkelige mand er blevet offer for sugge­stion. Han lever sit horoskop, så at sige bastet og bundet af dets forudsigelser.

En præst, der så det som sin opgave at bekæmpe overtro, fik stillet sit horoskop i studieøjemed. Det var hans hensigt at bevise, at det hele kun var overtro og bedrag. Han måtte betale et klækkeligt honorar for et detaljeret horoskop, og nu ventede han trygt på, at det skulle vise sig, at det ikke gik i opfyldelse. Men han blev forbløffet over at opdage, at det blev opfyldt. I otte år kunne han iagttage, hvordan forudsigelserne indtil de mindste detaljer blev til virke-lighed. Han blev ilde til mode ved det og gav sig til at spekulere nærmere over problemet. På forhånd havde han været helt overbevist om, at det alt sammen grun­dede sig på suggestion og overtro. Men han vidste, at han som kristen ikke havde været offer for suggestion. Til sidst så han ingen anden udvej end at angre og bede Gud om hans beskyttelse. Den tanke kom til ham, at han havde syndet ved at foretage dette eksperiment, og at han havde stillet sig under indflydelse af mørkets magter. Efter at han havde angret, opdagede han til sin overraskelse, at horoskopet ikke længere gik i opfyldelse. Han forstod nu klart, at dæmoniske magter kan være aktive i astrologien, og at den, der udsætter sig for denne fare, kan gå til grunde ved det.