Kongen forhører de tre!
Da de tre hebræere stod foran kongen, følte han sig overbevist om, at de var i besiddelse af noget, som de øvrige vise mænd i hans rige ikke havde. De havde varetaget alle deres pligter med troskab. Han ville give dem endnu en chance. Der skulle ikke ske dem noget, hvis de blot ville tilkendegive, at de var villige til at tilbede billedstøtten sammen med den øvrige forsamling. "Men gør I det ikke," tilføjede han, "skal I på stedet kastes i den gloende ovn." Derpå løftede han hånden i trods og sagde: "Og hvilken gud er der, som kan fri eder af mine hænder?"