Gud har givet Nebukadneser magt!
Således, som dette vers er oversat kan man godt få den opfattelse at det er Nebukadneser der er kongernes konge. Dette er ikke rigtigt. Nebukadneser var en mægtig konge, som herskede over en stor del af jorden. Man kan kalde ham en mægtig konge, en konge med en meget stor magt og flere andre lignende ting, men titlen kongernes konge tilhørere Jesus Kristus.

1Tim 6,14-16 Hold budet, uplettet og uangribelig, indtil vor Herre Jesu Kristi tilsynekomst, som den salige og eneste hersker, kongernes konge og herrernes herre, skal lade os se, når tiden er inde, han, den eneste, som har udødelighed og bor i et utilgængeligt lys, og som intet menneske har set eller kan se. Ham være ære og evig magt! Amen.

Daniel var sand, ædel og højsindet. Selvom han var ivrig efter at leve i fred med alle mennesker, ville han ikke tillade nogen magt, der vendte ham bort fra pligtens sti. Han var villig til at adlyde dem, som var sat over ham, så vidt han kunne gøre det overensstemmende med sandheden og retfærdigheden; men konger og dekreter kunne ikke få ham til at afvige fra sin troskab mod kongernes Konge. Daniel var kun atten år gammel da han kom ind i et hedensk hof i Babylons konges tjeneste, og på grund af hans unge alder, er hans ædle modstand mod det forkerte og hans faste troskab mod det rigtige, mere beundringsværdig. Hans ædle eksempel skulle bringe styrke til den prøvede og fristede, også i dag.

 Paulus og hans medarbejderes hjerter droges mod at hjælpe dem, der "var uden forbindelse med Kristus, udelukkede fra borgerret i Israel og fremmede for forjættelsens pagter, uden håb og uden Gud i verden." Ved apostlenes utrættelige tjeneste for hedningerne lærte disse "fremmede og udlændinge " der "engang var langt borte," at de var "kommet nær på grund af Kristi blod," og at de ved at tro på hans forsonende offer kunne blive "de helliges medborgere og Guds husfæller." Ef 2,12-13. og 19. 
Paulus gik frem i tro og arbejdede uden ophør for at opbygge Guds rige blandt dem, der var blevet forsømt af Israels lærere. Bestandig ophøjede han Kristus som "kongernes Konge og herrernes Herre," og formanede de troende til at være "rodfæstede i ham og i ham opbygges og befæstes i troen." 1Tim. 6,15. Kol. 2,7. 
For dem, der tror, er Kristus den sikre grundvold. På denne levende sten har både jøder og hedninger lov at bygge. Den er bred nok til alle og stærk nok til at bære vægten og byrden af den hele verden. Dette er noget, som Paulus selv tydeligt erkender. I de sidste dage af sin tjeneste for Gud skrev apostlen, idet han henvendte sig til en kreds af hedningekristne, der var forblevet tro mod evangeliets sandhed: "I er opbyggede på apostlenes og profeternes grundvold med Jesus Kristus selv som hovedhjørnesten." Ef 2,19-20.