De udvalgte fanger fik mange privilegier frem for alle andre fanger, f.eks. fik de mad og vin fra kongens bord. Men sammen med disse fordele var faren for at afvige fra Guds ord og den sande Gud også meget stører. Vi ved ikke, hvor mange der blev udvalgt eller hvor mange, der gennem de tre år uddannelsen varede, fortsatte med at holde fast ved den eneste sande Gud, men det var sandsynligvis kun nogle meget få.

Sejrherrerne hævdede, at deres religion og skikke stod over hebræernes religion og skikke for hvorfor var disse mænd, som tjente Herren, ellers blevet fanger i Babylon? Og hvorfor var Guds hus kar ellers blevet anbragt i de babyloniske guders tempel? Men Gud benyttede selve den ydmygelse, som Israel måtte gennemgå på grund af deres frafald, til at vise babylonierne, at han er den højeste, at hans bud er hellige, og at det lønner sig at være lydig. De eneste, der kunne aflægge et sådant vidnesbyrd, var de mænd, der var tro imod ham, og det var dem, han valgte til denne opgave. 
Blandt de mænd, der vedblev at være tro imod Gud, var Daniel og hans tre medbrødre. Disse var strålende eksempler på, hvor vidt mennesker kan nå, når de slutter pagt med visdommens og kraftens Gud. Disse unge mænd, som var af kongelig slægt, kom fra forholdsvis beskedne jødiske hjem og blev pludselig anbragt i den prægtigste af jordens byer, hvor de knyttedes til hoffet hos verdens største monark. 

 Nebukadnezar "bød derpå sin overhofmester Asjpenaz at tage nogle israelitter, dels af kongelig slægt, dels af adelig byrd, unge mænd uden mindste lyde og med et smukt ydre, vel bevandrede i al visdom, kundskabsrige og lærenemme, egnede til at gøre tjeneste i kongens plads.
I enhver tidsalder har "Kristi ånd i dem" (1Pet 1,11) ført Guds sande børn til folkets lys i deres samtid. Josef var en lys bærer i Ægypten. Ved sin renhed, sine gode gerninger og sin sønlige kærlighed var han en fremstilling af Kristus midt iblandt et folk af afgudsdyrkere. Medens israelitterne var på vandring fra Ægypten til det forjættede land, var de trofaste iblandt dem et lys for de omkringboende folkeslag. Gennem dem blev Gud åbenbaret for verden. Fra Daniel og hans medbrødre i Babylon og fra Mordokaj i Persien skinnede klare lysstråler ud i det mørke, som rådede, ved de kongelige hoffer. På lignende måde er Kristi disciple sat til at være lys bærere på vejen til Himmelen; gennem dem åbenbares Faderens miskundhed og godhed for en verden, som er indhyllet i mørke, fordi den misforstår Gud. Ved at se deres gode gerninger ledes andre til at ære Faderen i det høje; for derved lægges det for dagen, at der på verdensaltets trone er en Gud, hvis karakter for tjener pris og efterligning. Den guddommelige kærlighed, der gløder i hjertet, og den Kristusprægede harmoni, der åbenbarer sig i livet, er som et glimt fra Himmelen, der tilstås verdslige mennesker, for at de må kunne værdsætte dets ophøjede herlighed.