| Efter at Nebukadneser var kommet tilbage til Babylon,
med sin hær, krigsbyttet som dels bestod af de hellige kar og en
del fanger, bad han en af sine overordnede om at udvælge nogle af
de israelitiske fanger.
Når menneskenes hjerte formildes af Helligåndens
dragende indflydelse, er de modtagelige for vejledning, men når de
fortsat nægter at høre og deres hjerte bliver forhærdet,
tillader Herren, at de kommer under en anden indflydelse. Når de
forkaster sandheden, tager de imod vildfarelsen til deres egen undergang.
Gud bad indtrængende Juda om at undlade at vække
hans vrede, men de ville ikke høre. Til sidst blev dommen afsagt
over dem. De skulle føres til Babylon som fanger. Gud ville benytte
kaldæerne til at straffe sit ulydige folk. Judæernes lidelser
skulle stå i forhold til det lys, som de havde haft, og de advarsler,
som de havde foragtet og forkastet. Gud havde længe tøvet
med at straffe dem, men nu ville han lade dem føle sit mishag i
et sidste forsøg på at bremse dem i deres ondskab. |