Efter at Nebukadneser var kommet tilbage til Babylon, med sin hær, krigsbyttet som dels bestod af de hellige kar og en del fanger, bad han en af sine overordnede om at udvælge nogle af de israelitiske fanger.

Når menneskenes hjerte formildes af Helligåndens dragende indflydelse, er de modtagelige for vejledning, men når de fortsat nægter at høre og deres hjerte bliver forhærdet, tillader Herren, at de kommer under en anden indflydelse. Når de forkaster sandheden, tager de imod vildfarelsen til deres egen undergang.
Gud bad indtrængende Juda om at undlade at vække hans vrede, men de ville ikke høre. Til sidst blev dommen afsagt over dem. De skulle føres til Babylon som fanger. Gud ville benytte kaldæerne til at straffe sit ulydige folk. Judæernes lidelser skulle stå i forhold til det lys, som de havde haft, og de advarsler, som de havde foragtet og forkastet. Gud havde længe tøvet med at straffe dem, men nu ville han lade dem føle sit mishag i et sidste forsøg på at bremse dem i deres ondskab.