Da de unge studerende skulle aflægge prøve, blev hebræerne eksamineret sammen med de andre kandidater med henblik på deres tjeneste inden for staten. Men iblandt dem alle sammen fandtes der "ingen, som kunne måle sig med Daniel, Hananja, Misjael og Azarja." Deres skarpe opfattelsesevne, deres alsidige kundskaber, deres velvalgte ord og nøjagtige sprogbrug viste, at deres åndsevner var i fineste stand. "Når som helst kongen, spurgte dem, om noget som krævede visdom og indsigt, fandt han dem ti gange dygtigere end alle drømmetyderne og manerne i hele sit rige." "De trådte derfor i kongens tjeneste." Alle lande var repræsenteret ved det babyloniske hof. Her var højt begavede mænd, personer, som var rigt udrustet fra naturens hånd og i besiddelse af den højeste kultur, verden kunne skænke. Men ingen af dem kom op på siden af de unge hebræere, Der var ingen, der kunne måle sig med dem i legemlig styrke og skønhed, heller ikke hvad åndsevnerne angik, og deres litterære evner var uovertrufne. Deres ranke holdning, deres sikre, smidige gang, deres kønne ansigt, deres skarpe sanser og deres ubesmittede ånde var lige så mange anbefalinger om gode vaner. Det er de adelsmærker, hvormed naturen udmærker dem, der er lydige imod dens love.