Åb. 9,7.
Græshoppernes udseende 1.
I dette og de følgende vers får vi et lille
glimt af de utallige forklædninger, de onde ånder og dæmoner
kan have.
Sl 106,34-39 De udryddede ikke folkene, som Herren havde
befalet dem. De blandede sig med folkeslagene og efterlignede deres gerninger.
De dyrkede deres gudebilleder, som blev en fælde for dem. De ofrede
deres sønner og deres døtre til dæmonerne. De udgød
uskyldigt blod, deres sønners og døtres blod, som de ofrede
til Kana'ans gudebilleder, så landet blev vanhelliget af blodet;
de blev urene ved deres gerninger og bedrev hor ved deres handlinger.
1Kor 10,19-21 Hvad vil jeg sige med dette? At det, som
ofres til afguder, er noget, eller at afguder er noget? Nej, men at det,
der ofres, ofres til dæmoner og ikke til Gud, og jeg vil ikke, at
I skal have fællesskab med dæmonerne. I kan ikke drikke både
af Herrens bæger og af dæmonernes bæger. I kan ikke have
del både i Herrens bord og i dæmonernes bord.
1Tim 4,1-2 Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de
sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende
ånder og dæmoners lærdomme, som udbredes ved løgnagtige
læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed.
Det er ikke sikkert for dig at stole på indtryk
og følelser. Det har været din ulykke at komme under dette
sataniske bedrags magt, spiritualismen. Dette dødens ligklæde
har dækket dig, og din indbildning og nerver har været under
dæmoners kontrol; og når du bliver selvsikker og ikke klamrer
dig med fast tillid til Gud er du i virkelig fare. Du har ofte, og lader
ofte døre lukke og byder fjenden ind, og han styrer dine tanker
og handlinger, medens du virkelig er bedraget og bilder dig selv ind at
du er under Guds gunst.
"Der er endnu kun en liden stund, snart, snart, så
kommer han, der skal komme, og han tøver ikke." Hebr 10,37. Vi lever
i endens tid. Tidernes tegn, der hurtig går i opfyldelse, fortæller,
at Kristi komme er nær forestående. Den tid, vi lever i, er
højtidelig og betydningsfuld. Guds Ånd bliver gradvist, men
sikkert trukket bort fra Jorden. Plager og straffedomme falder allerede
over dem, der foragter Guds nåde. Ulykkerne på land og hav,
samfundets usikre tilstande og frygten for krig er ildevarslende. De er
varsler om forestående begivenheder af største betydning.
Det ondes redskaber er ved at forene deres styrker og
konsolidere sig. De samler kræfter til den sidste store krise. Store
forandringer vil snart finde sted på vor Jord, og de sidste begivenheder
vil ske i hast.
Forholdene i verden viser, at vi står overfor urolige
tider. Dagens aviser er fulde af antydninger om en frygtelig konflikt i
den nærmeste fremtid. Frække røverier forekommer hyppigt.
Strejker er almindelige. Tyveri og mord udøves overalt. Mennesker,
der er besatte af dæmoner, tager livet af mænd, kvinder og
børn. Menneskene er blevet forblindede af laster, og alle former
for ondskab er almindelige.
Det lykkedes fjenden at bøje retten og fylde menneskenes
hjerter med ønsket om selvisk vinding. "Retten trænges tilbage,
retfærd står i det fjerne, thi sandhed snubler på gaden,
ærlighed har ingen gænge." Es 59,14. I de store byer lever
talrige i fattigdom og elendighed, næsten uden mand, husly og tøj,
medens der i de samme byer findes nogle, der har mere end hjertet kan begære,
og som lever i luksus og bruger pengene til rigt udstyrede huse, personlig
udsmykning eller det, der er endnu værre: til at tilfredsstille sanselig
lyst til spiritus, tobak og andet, der ødelægger hjernens
funktion, bringer sindet ud af ligevægt og nedværdiger sjælen.
Råbet fra den sultende menneskehed stiger op til Gud, medens mennesker
ved enhver form for undertrykkelse og udsugning opdynger kolossale formuer.
|