Lev i forbindelse med den levende Kristus, så vil han holde dig fast med en hånd, der aldrig slipper. Erkend og tro den kærlighed, Gud har til os, så er du tryg; for denne kærlighed er en fæstning, som Satan med alle sine forførelser og angreb ikke formår at modtage. "Herrens navn er et stærkt tårn, den retfærdige løber derhen og bjerges." (Ordsp. 18,10).

"Dit er og magten og æren" Den sidste sætning i Herrens bøn henpeger ligesom den første på vor himmelske Fader som stående over al magt og myndighed og over hvert navn, der nævnes. De år, der lå foran disciplene, fortonede sig i Frelserens øjne ikke som en glansfuld periode med timelig velfærd og ære, således som disciplene havde drømt om, men som en mørk tid på grund af de storme, som menneskeligt had og djævelsk vrede ville afstedkomme. Nationale stridigheder og ødelæggelser ville gøre disciplenes vej fuld af farer, og ofte ville deres hjerter nedtrykkes af frygt. De ville komme til at se Jerusalem i ruiner, se templet fejet bort, dets gudstjeneste ophørt for stedse og Israel spredt i alle lande som vragstumper på en øde kyst. Jesus sagde: "I skal komme til at høre om krigslarm og krigsrygter". "Thi folk skal rejse sig mod folk og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der. Men alt dette er kun veernes begyndelse." (Matt 24,6-8). Kristi efterfølgere skulle dog ikke frygte for, at deres håb var tilintetgjort, eller at Gud havde forladt Jorden. Magten og æren tilhører ham, hvis store forsæt fremdeles uforstyrret ville skride fremad mod sin fuldbyrdelse. I den bøn, hvori de gav udtryk for deres daglige behov, skulle disciplene løfte blikket op over al ondskabens magt og myndighed og vende det mod Herren deres Gud, hvis rige hersker over alt, og som er deres Fader og evige ven.

------- B

Det tredje levende væsen siger kom!
Ham der ridder på den tredje hest, den sorte hest, har en vægt i hånden. Nogle har ment, at det henviser til den undersøgende dom.

1Pet 4,3-5 For det er mere end nok, at I i den forløbne tid har gjort, som hedningerne vil, og levet et liv i udsvævelser, begær, svir, vilde fester, drikkelag og utilbørlig afgudsdyrkelse. Nu, da I ikke længere styrter jer ud i den samme strøm af udsvævelser, undrer de sig og spotter jer for det, men de skal stå til regnskab over for ham, der er rede til at dømme levende og døde.

Det er rigtig, at alle de der lever på jorden til den tid, en efter en, vil blive stillet til ansvar for, hvordan de har brugt de evner, den tid og de muligheder, som Gud har givet dem. Men det næste vers, her i Åb kap. 6 fortæller at det ikke er dommen der her henvises til, men en tørke selv i lande, hvor det normalt regner, der har medført en hungersnød af et sådant omfang, at vi slet ikke kan fatte det. Og det er dette at det tredje væsen siger til dig, kom så vil jeg vise dig, hvor frygtelig denne hungersnød bliver.