Åb. 6,17.
Vredens dag!
Sef 1,14-17 Herrens store dag er nær, den er nær
og kommer hurtigt! Hør heltens kampråb på Herrens bitre
dag! En vredens dag er denne dag, en dag med nød og trængsel,
en dag med ødelæggelse og undergang, en dag med mulm og mørke,
en dag med skylag og mørke skyer, en dag med hornklang og krigsråb
mod de befæstede byer og mod de høje hjørnetårne.
Jeg sender trængsler over menneskene, så de går omkring
som blinde, fordi de syndede mod Herren. Deres blod hældes ud som
snavs, deres kroppe som skarn.
Ordsp 11,4 Rigdom gavner ikke på vredens dag, men
retfærdighed redder fra døden.
Rom 2,1-11 Derfor har du ingen undskyldning, du menneske,
som dømmer, hvem du så er. For med din dom over andre fordømmer
du dig selv; du, der dømmer, gør jo selv det samme. Og vi
ved, at Guds dom med rette rammer dem, der lever sådan. Men du, menneske,
som dømmer dem, der handler sådan, og som selv gør
det samme - tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom? Eller ringeagter
du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og
ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse? Med dit hårde
og ubodfærdige hjerte samler du dig vrede på vredens dag, da
Guds retfærdige dom skal åbenbares. Han vil gengælde
enhver efter hans gerninger: Dem, der søger herlighed og ære
og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han
gengælde med evigt liv; og over dem, der søger deres eget
og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretten, kommer vrede og harme.
Nød og angst rammer hvert menneske, som gør det onde, både
jøde, først, og græker; herlighed og ære og fred
får enhver, som gør det gode, både jøde, først,
og græker. For Gud gør ikke forskel på nogen.
"Til den tid skal det ske: Jeg ransager Jerusalem med
lygter og hjemsøger mændene der, som ligger i ro på
deres bærme, som siger i deres hjerte: "Herren gør hverken
godt eller ondt." "Nær er Herrens dag, den store, den er nær
og kommer hastigt. Hør, Herrens dag, den bitre! Da udstøder
helten skrig. Den dag er en vredens dag, en trængselens og nødens
dag, en ødelæggelsens og mørkets dag, en mørkets
og mulmets dag, en skyernes og tågens dag, en hornets og krigsskrigets
dag imod de faste stæder og imod de knejsende tinder. Over menneskene
bringer jeg trængsel; som blinde vanker de om, fordi de synded mod
Herren. Deres blod øses ud som støv, deres livssaft ligesom
skarn. Hverken deres sølv eller guld evner at frelse dem på
Herrens vredes dag, når hele jorden fortæres af hans nidkærheds
ild; thi undergang, ja brat tilintetgørelse bringer jeg over alle,
som bor på jorden."
Der vil opstå katastrofer som er frygtelige og helt
uventet. Disse ødelæggelser vil følge efter hverandre
en efter en. Dersom Guds advarsler bliver givet akt på, og dersom
de kristne vil angre og igen være trofaste, vil andre byer blive
sparet for en tid. Men dersom mennesker som er blevet bedraget, forsætter
på den samme vej som de har vandret på til nu, uden at bryde
sig om Guds lov, og forkynder en falsk lære til andre mennesker,
da tillader Gud at det kommer katastrofer over dem for at vække dem
op.
Herren vil ikke pludselig tage livet af alle synder eller
udrydde hele nationer, men han vil straffe byer og steder der mennesker
har gjort sig til Satans redskaber. Nationernes byer vil blive behandlet
strengt, men alligevel vil de ikke få Guds harme fuldt ud at kende.
Nogen vil nemlig snige sig løs fra fjendens bedrag, angre hvad de
har gjort og omvende sig, mens den store masse vil samle Guds vrede op
helt til vredens dag kommer.
------ B
Hvem kan da bestå?
Mal 3,2-3 Hvem kan udholde den dag, han kommer? Hvem kan
bestå, når han viser sig? Han er som ilden i smelteovnen, som
den lud, man bruger til blegning. Han sidder og smelter sølvet og
renser det. Han renser levitterne og lutrer dem som guld og sølv,
så de på rette vis kan frembære offergaver til Herren.
Nah 1,2-8 Herren er en lidenskabelig og hævnende
Gud, Herren tager hævn og er fuld af harme, Herren tager hævn
over sine fjender, han vredes på sine modstandere. Herren er sen
til vrede, men stor i kraft og lader ingen ustraffet. Gennem storm og uvejr
går hans vej, skyerne er støvet under hans fødder.
Han truer ad havet og tørrer det ud, han tørlægger
alle strømme; Bashan og Karmel sygner hen, og Libanons blomster
sygner hen. Bjergene ryster for ham, og højene skælver; ved
synet af ham råber jorden, verden og alle dens beboere: "Hvem kan
holde stand mod hans harme, hvem kan bestå mod hans glødende
vrede?" Hans harme vælder frem som ild, klipperne knuses foran ham.
Herren er god, et værn på nødens dag; han tager sig
af dem, der søger tilflugt hos ham, når vandfloden bruser
frem. Han tilintetgør sine modstandere, sine fjender jager han ud
i mørket.
Brødre, som Guds ords sandheder er blevet åbenbaret
for, hvilken rolle vil I spille under de sidste begivenheder i denne verdens
historie? Er I opmærksomme på disse alvorlige realiteter? Forstår
I det ophøjede beredelsesværk, som foregår i Himmelen
og på Jorden? Lad alle dem, der har taget imod lyset og haft anledning
til at læse og høre profetien, give agt på det, som
er skrevet der, "thi tiden er nær". Ingen bør befatte sig
med synden nu. Den er kilden til al elendigheden i vor verden. I bør
ikke fortsat leve i døsighed og sløv ligegyldighed. Der bør
ikke være nogen usikkerhed med hensyn til jeres sjæls skæbne.
Overbevis jer om, at I står helt på Herrens side. Lad oprigtige
hjerter og skælvende læber spørge: "Hvem kan da bestå?"
Har I brugt det aller bedste materiale til jeres karakterbygning i disse
sidste dyrebare timer af prøvetiden? Har I lutret jeres sjæle
for enhver form for urenhed? Har I fulgt lyset? Svarer jeres handlinger
til jeres bekendelse?
Når Kristus kommer vil jorden skælve foran
ham, og himlen vil rulles sammen som en bogrulle og hvert bjerg og hver
ø vil flyttes fra dets plads. "Vor gud komme og tie ikke. Foran
ham gik fortærende ild, omkring ham rasede storm; han stævnede
himlen deroppe hid og jorden for at dømme sit folk: 'Saml mig mine
fromme, der sluttede pagt med mig ved ofre!' Og himlen forkyndte hans retfærd,
at Gud er den, der dømmer." Sl. 50,3-6. I lyset af herrens store
dag ser vi, at vore eneste sikkerhed findes i at tage afstand fra alt synd
og uretfærdighed. De, der fortsætter i synd, vil blive fundet
mellem de fordømte og fortabte. Johannes så de, som valgte
overtrædelsens vej: "Og jordens konger og stormændene og hærførerne
og de rige og de mægtige og alle trælle og frie skjulte sig
i huler og mellem bjerge og klipper, og de sagde til bjergene og klipperne:
"Fald over os og skjul os for hans åsyn, som sidder på tronen,
og for Lammets vrede! Thi deres vredes store dag er kommet; hvem kan da
bestå?" Åb. 6,15-17.
|