Åb. 4,11.
De 24 priser Herren der er værdig til ære
og magt!
TilfDan 15,23-27 Men kongens tjenere, som havde kastet
dem i ovnen, vedblev uophørligt at fyre op under den med jordolie,
tjære, blår og kvas; og der stod en flamme i vejret fra ovnen
henved niogfyrretyve alen høj; og den slog ud til siderne og opbrændte,
hvem den traf af kaldæerne omkring ovnen. Men Herrens engel var steget
ned i ovnen sammen med Azarja og hans venner. og havde drevet ildsluen
ud af ovnen og gjort midten af ovnen, som om en dugfrisk vind susede derigennem;
ilden rørte dem overhovedet ikke og voldte dem ingen som helst smerte
eller fortræd.
TilfDan 15,28-65 Da sang de tre mænd, alle som med
én mund, og lovede og prisede Gud i ovnen, idet de sagde: Lovet
være du, Herre, vore fædres Gud, og priset og højt ophøjet
i evighed. Lovet være dit hellige og herlige navn, højlovet
og højt ophøjet i evighed. Lovet være du i dit hellige
og herlige tempel, højt lovsunget og højt berømmet
i evighed. Lovet være du, som fra dit sæde over keruberne skuer
ned i verdensdybet, priset og højt ophøjet i evighed. Lovet
være du på din kongetrone, højt lovsunget og højt
ophøjet i evighed. Lovet være du deroppe over himmelhvælvingen,
lovsunget og æret i evighed. Lovpris Herren, alle I Herrens værker,
lovsyng og ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, I Himle, lovsyng
og ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, I Herrens engle, lovsyng
og ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, alle I vande oven over himlen,
lovsyng og ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, alle I Herrens hærskarer,
lovsyng og ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, sol og måne,
lovsyng og ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, I himlens stjerner,
lovsyng og ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, al regn og dug,
lovsyng og ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, alle I vinde, lovsyng
og ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, ild og hede, lovsyng og
ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, kulde og varme, lovsyng og
ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, I dugdråber og snefnug,
lovsyng og ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, I nætter og
dage, lovsyng og ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, lys og mørke,
lovsyng og ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, is og kulde, lovsyng
og ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, rimfrost og sne, lovsyng
og ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, I lyn og skyer, lovsyng
og ophøj ham i evighed. Lovprise Herren skal jorden, lovsynge og
ophøje ham i evighed. Lovpris Herren, I bjerge og høje, lovsyng
og ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, alt hvad der vokser på
jorden, lovsyng og ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, I kilder,
lovsyng og ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, I have og floder,
lovsyng og ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, I havuhyrer og alt,
hvad der rører sig i havene, lovsyng og ophøj ham i evighed.
Lovpris Herren, alle i himmelens fugle, lovsyng og ophøj ham i evighed.
Lovpris Herren, alle I vilde og tamme dyr, lovsyng og ophøj ham
i evighed. Lovpris Herren, I menneskebørn, lovsyng og ophøj
ham i evighed. Lovpris Herren, o Israel, lovsyng og ophøj ham i
evighed.Lovpris Herren, I Herrens præster, lovsyng og ophøj
ham i evighed.Lovpris Herren, I Herrens tjenere, lovsyng og ophøj
ham i evighed. Lovpris Herre, I de retfærdiges ånder og sjæle,
lovsyng og ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, I fromme og ydmyge
af hjertet, lovsyng og ophøj ham i evighed. Lovpris Herren, Hananja,
Azarja og Misjael, lovsyng og ophøj ham i evighed. Han har jo reddet
os fra dødsriget og frelst os fra dødens hånd; han
har udfriet os af den gloende ovns flammer, ja ud af ilden har han friet
os. Tak da Herren, thi han er god, og hans barmhjertighed varer evindelig.
Lovpris gudernes Gud, alle I, som frygter Herren, lovsyng og tak ham, thi
hans barmhjertighed varer evindelig.
-------- B
Ham som har skabt alle ting!
1Mos 1,1-2 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.
Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet,
og Guds ånd svævede over vandene.
Sl 148,1-13 Halleluja. Lovpris Herren i himlen, lovpris
ham i det højeste! Lovpris ham, alle hans engle, lovpris ham, hele
hans hær! Lovpris ham, sol og måne, lovpris ham, alle lysende
stjerner! Lovpris ham, himlenes himmel og I vande oppe over himlen! De
skal lovprise Herrens navn, for på hans befaling blev de skabt. For
evigt og altid bestemte han deres plads og satte en grænse, de ikke
måtte overskride. Lovpris Herren på jorden, alle I havdyr og
store dyb, ild og hagl, sne og røg, du stormvejr, der udfører
hans befaling! Alle I bjerge og høje, alle I frugttræer og
cedertræer, alle I vilde dyr og alt kvæg, alle I krybdyr og
vingede fugle! Alle jordens konger og folk, alle jordens stormænd
og dommere, unge mænd og piger, gamle og unge! De skal lovprise Herrens
navn, for hans navn alene er ophøjet, hans herlighed når ud
over jord og himmel.
Es 44,8-10 Vær ikke forfærdede og rædselsslagne!
Har jeg ikke fortalt og forkyndt dig det for længst? I er mine vidner:
Er der nogen anden Gud end mig? Er der nogen klippe, jeg ikke kender? Alle,
der former gudebilleder, er tomme, og deres elskede guder gavner intet.
Deres vidner ser intet, de forstår intet, så de bliver til
skamme. Den, der former en gud og støber et gudebillede, har ingen
gavn af det.
|