4. kap. Er en beskrivelse af Guds trone. En dør blev åbnet i selve himlen, ikke ind til himlen. Himlen er ikke et fatamorgana eller et drømmeland, men universets centrum, hvor den levende Gud har sin trone, og hvis herlighed er ubeskrivelig.

Kap. 4 og 5 indeholder en guddommelig fremstilling af, hvad sand tilbedelse indbefatter, den form for tilbedelse, som Gud ønsker af sin menighed til alle tider. 2 Mos kap 19; Ez kap 1; Es kap 6.

Det viser, at Gud ikke kræver en blind tilbedelse, men opfordrer menigheden til at give sit svar, ved at tage imod hans selvopofrende kærlighed. Foruden dette skildrer disse kapitler det andet budskab i rækken af det syv-foldige budskab som Johannes fremholder.

Lige efter det første syn, fik Johannes et nyt syn, hvor han så en åben dør i himmelen. Denne dør førte ind til den første afdeling, "det hellige" i den himmelske helligdom, hvor de "syv fakler" er Åb 4,5; 2 Mos 25,31-32 og 37.

Han så Gud siddende på sin trone. Johannes blev blændet ved synet af hans herlighed og majestæt. Rundt omkring tronen så han regnbuen, som symboliserer Guds evige løfte om at vise barmhjertighed mod menneskene. 1 Mos 9,16.

I sit syn bliver Johannes ført videre. Han ser en åben dør og basunrøsten (Jesu røst – kap. 1,10.) siger, at nu vil han blive flyttet både i tid og sted. Nu begynder den anden del: det, som siden skal ske. Og for at Johannes kan se dette – og bagefter formidle det til os, bliver han "grebet af Ånden" og derved ført gennem den åbne dør ind i himlen.

Når jeg læser beskrivelsen af det, Johannes så, da han kom gennem den åbne dør ind i himlen, ville jeg ønske, jeg kunne male. Et stort maleri med mange detaljer og stærke farver. Et festligt, fantastisk, storslået billede, af det Johannes så.

I de tre første kapitler skildrer Johannes det syn, hvori menneskenes søn åbenbarede sig for ham, og beskriver både hans persons Majestæt samt meddeler de ord, han udtalte med en røst som mange vandes lyd. Et nyt syn og en ny scene fremstilles nu for os. Udtrykket "derefter" betegner ikke, at det, som berettes i 4. Kap. Og fremover, først skulle ske, efter at alt det, som omtales i de tre foregående kapitler, var opfyldt, men kun, at det, han nu ser, blev vist ham, efter at han havde set og hørt det tidligere berettede.

En dør var opladt i himlen. - Man mærke sig, at det var i himlen, en dør blev opladt, ikke til himlen; himlen selv åbnedes ikke for Johannes' indre øje som for Stefanus Apg 7,56; men et sted eller en afdeling i himlen blev opladt for ham, og det blev ham forundt at se, hvad der foregik derinde. At det sted, som blev åbnet for Johannes, var den himmelske helligdom, fremgår klart af teksten. Hvis de mennesker, som Gud har begavet med åndsevner, undlader at bruge disse nådegaver til hans ære, så vil han efter at have sat dem på prøve overlade dem til deres egne forestillinger og vælge mænd, som ikke synes at være så godt begavede og ikke har så megen selvtillid, og de svage vil han gøre stærke, fordi de tror på, at Gud vil gøre det for dem, som de ikke selv kan. Gud vil acceptere deres uforbeholdne tjeneste og vil selv udfylde manglerne. Herren Jesus tager dem, han finder vil lade sig forme efter hans åndelige opfattelse og bruger dem til sit navns ære. Han bruger ting som andre ville kassere og arbejder med alle, som vil lade sig bearbejde. Ved meget enkle midler, åbnes en dør i himlen og Gud bruger menneskeagentens ligefremhed til at åbenbare Gud for mennesket.De mennesker, Gud bruger som sine redskaber, bliver måske regnet for uduelige, men hvis de kan bede, hvis de i al enfoldighed kan fortælle om sandheden, fordi de elsker den, så kan de ved Helligåndens kraft nå ind til menneskers hjerter. Idet de på en jævn og ligefrem måde fremholder sandheden og læser fra Bibelen eller fortæller om oplevelser, de selv har haft, gør Helligånden indtryk på sind og karakter. Viljen underlægges Guds vilje, og den sandhed, de ikke har forstået før nu, virker på hjertet med overbevisende kraft og bliver en åndelig realitet. -------- BEn røst, som en basun!

Jesu røst lyder nu som en basun, det der kommer nu er af største vigtighed.

Et eksempel på dette kan vi se i
1Thess 4,14-17 For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham. For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede. For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren.

Det er vigtig for os, at vi i dag, endnu medens der stadig er tid opløfter vor røst og fortæller verden om det der meget snart skal ske.

Satan har gjort alt muligt for at intet skal komme blandt os der irettesætter og dadler os, og tilskynder os til at lægge vore fejl væk. Men der er et folk som vil bære Guds ark. Nogle vil gå væk fra os som ikke længere vil bære arken. Men disse kan ikke lave mure der er i vejen for sandheden; for den vil gå fremad og opad til enden. I tidligere tid har Gud vækket mennesker, og han har stadig mennesker der venter på en anledning, beredt til at gøre hans befaling - mennesker der vil gå gennem begrænsninger der kun er som mure der er tilsløret med dårligt mørtel. Når Gud lægger hans Ånd over mennesker, vil de arbejde. De vil forkynde Herrens ord; de vil opløfte deres røst som en basun. Sandheden vil ikke være formindsket eller miste sin kraft i deres hænder. De vil vise folk deres overtrædelser, og Jakobs hus deres synder.

----------------- C

Kom her op, jeg vil vise dig hvad der skal ske!
Utallige profetier og hele Åbenbaringens bog er givet med dette ene formål for øje, at fortælle de oprigtige søgende, hvad der skal ske.

Jer 29,13 Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte,

Am 3,7 Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne.

Idet vi nærmer os alle tings afslutning her på denne jord, kræver de profetier, der henviser til de sidste dage, vor særskilte opmærksomhed. Den sidste bog i det ny testamente er fuld af sandheder, som vi behøver at forstå. Satan har forblindet manges sind, så at de med glæde har benyttet enhver undskyldning for ikke at studere Åbenbaringens Bog.

Denne bog i forbindelse med Daniels Bog kræver omhyggelig læsning. Enhver gudfrygtig Ordets forkynder bør overveje, hvorledes han bedst kan komme til forståelse af og fremstille det evangelium, som vor Frelser i egen person kom for at kundgøre for sin tjener Johannes - "Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske, og som han kundgjorde og sendte med sin engel til sin tjener Johannes," Åb 1,1. Ingen bør blive mismodig i sin granskning af Åbenbaringens Bog, fordi den indeholder tilsyneladende dunkle sindbilledlige fremstillinger. "Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den." Jak 1,5. "Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær." Åb 1,3. De store og højtidelige sandheder, som Åbenbaringens Bog indeholder, skal forkyndes for verden, og disse sandheder må indgå som levende bestanddele i Guds menighed. Denne bog bør granskes med større omhu og flid, og der bør lægges større vægt på en alvorlig forkyndelse af de sandheder, som den indeholder - sandheder, som angår alle, der lever i disse sidste dage. Enhver, som bereder sig til at møde Herren bør gøre denne bog til genstand for den alvorligste granskning og bøn. Den er, netop hvad dens navn betegner: en åbenbaring af de overmåde betydningsfulde begivenheder, som vil finde sted i de sidste dage. På grund af sin urokkelige tillid til Guds Ord og for Jesu vidnesbyrds skyld blev Johannes forvist til øen Patmos; men dette skilte ham ikke fra Kristus. Herren besøgte sin trofaste tjener i hans landflygtighed og gav ham undervisning om, hvad der skulle komme over jorden.

Denne undervisning er af den allerstørste betydning for os, som lever i de sidste dage. Vi vil snart blive vidne til opfyldelsen af de begivenheder, som Kristus viste Johannes, og når Herrens sendebud fremholder disse højtidelige sandheder, må de selv have forståelsen af, at de emner, de behandler, har evighedsbetydning, og de bør søge Gud om Helligåndens dåb, for at de må kunne tale, ikke deres egne ord, men de ord, som gives dem af Gud.

Åbenbaringens Bog må blive lagt åben for folket. Mange har hørt den fremstillet som en lukket bog; men den er kun lukket for dem, som forkaster lyset og sandheden. De sandheder, den indeholder, skal forkyndes, for at folk må få en anledning til at berede sig for de begivenheder, som så snart vil indtræffe. Den tredje engels budskab må blive fremholdt som det eneste håb om frelse for en fortabt verden.

De sidste dages vanskeligheder og farer er over os, og i vor virksomhed bør vi advare menneskene om den fare, som truer dem. Undlad ikke at omtale de alvorsfulde begivenheder, som profetien har åbenbaret snart vil finde sted. Vi er Guds sendebud, og vi har ingen tid at spilde. De, som ønsker at være vor Herre Jesu Kristi medarbejdere, vil vise stor interesse for de sandheder, som findes i denne bog. Med pen og mund vil de stræbe efter at klargøre de underfulde ting, som Kristus kom fra Himlen for at åbenbare.