Den der sejre får hvide
klæder!
En af de ting jeg
vil opfordre dig til at lægge mærke til, med hensyn til denne
gruppe er at Jesus siger om dem der sejre, at han vil vedkende sig dem
over for hans fader. (Åb 3,5) Når vi ser Bibelen igennem finder
vi at dette er en ting som Jesus flere gange opfordrede til da han var
her på jorden, at vi bekendte ham over for andre. (Matt 10,32) At
vi fortæller andre at vi har valgt at tilhøre Jesus! Dette
gør de sejrende i denne gruppe på en positiv og god måde
og derfor vil Jesus også kendes ved dem over for sin far og hans
engle. (Åb 3,6 og Matt 10,32)
Alle som bliver fundet
værdige til at blive regnet som medlemmer af Guds familie i himmelen,
vil betragte hverandre som Guds sønner og døtre. De forstår
at de får styrke og tilgivelse fra den samme kilde, fra Jesus Kristus
som blev korsfæstet for deres synder. De ved at de må vaske
deres karakters klæder, i hans blod for at kunne blive godkendt af
Faderen i hans navn, hvis de ønsker at være med i de helliges
forsamling, klædt i retfærdighedens hvide klæder.
I trængselstiden
vil Guds folks stilling ligne Josvas. De vil ikke være uvidende om,
hvad der sker i himmelen til deres gavn. De vil forstå, at deres
synder er optegnet ud for deres navn, men de vil også forstå,
at alle, som omvender sig og klynger sig til Jesu fortjeneste, vil få
deres synder slettet ud. Jesus siger; "Den, der sejrer, skal således
iføres hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af
livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader og for hans
engle." Dommen over de døde har fundet sted, og snart vil dommen
over de levende begynde. Da vil hver eneste sag blive afgjort. Og det vil
blive forstået, hvis navne der bliver stående i livets bog
- og hvis der bliver slettet.
Frelseren ved hvad
der er bedst for os. Troen vokser i kamp mod tvivl, vanskeligheder og prøvelser.
De gode egenskaber bliver styrket ved modstand i fristelser. Den trofaste
soldat kæmper og marcherer.
Men Johannes ser i
et helligt syn de trofaste, som er kommet ud af den store trængsel.
De omringer Guds trone, klædt i hvide klæder, kronet med evig
herlighed. Hvad gør det om de her på jorden blev betragtet
som udskud? I den undersøgende dom har Gud gennemgået deres
liv og karakter og den højtidelige ret omstøder den kendelse
deres fjender afsagde. Deres trofasthed mod Gud og hans ord er blevet åbenbaret.
Som sejervindere i kampen mod synd og Satan bliver de genstand for himmelens
æresbevisninger.
--------- B
De der sejre, har deres
navn i livets bog!
Luk 10,20 Dog, glæd
jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at
jeres navne er indskrevet i himlene."
Fil 4,3 Ja, jeg beder
også dig, trofaste Synzygos, hjælp dem, for de har kæmpet
for evangeliet sammen med mig og sammen med Clemens og mine andre medarbejdere,
hvis navne står i livets bog.
Kristus siger om sejrvinderen:
"Jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog." Alle deres navne, der
en gang har overgivet sig til Gud, er skrevet i livets bog, og nu bedømmer
han deres karakter Guds engle vurderer den moralske værdi. De lægger
mærke til de nulevende menneskers karakterudvikling for at se, om
deres navne kan blive stående i livets bog. Vi har fået en
prøvetid til at tvætte vor karakters klædning hvid i
Lammets blod. Hvem er det, som udfører denne gerning? Hvem vil skille
sig af med synd og selviskhed? "I er jo døde," siger Paulus om Kristi
sande efterfølgere, "og jeres liv er skjult med Kristus i Gud."
Når vi lever for Gud, er vi døde fra selvet. Måtte Gud
hjælpe os at dø fra selvet. Hvilke navne bliver ikke slettet
af livets bog? Kun deres navne, som har elsket Gud af hele deres sjæl
og hele deres styrke og deres næste som sig selv.
Mange af os har meget,
der må gøres. Vort sind og vor karakter skal blive som Kristi
sind og karakter Selviskhed er indvævet i hele vort væsen.
Det har vi arvet, og mange har hæget om det som en kostbar skat.
Vi kan ikke udrette nogen speciel gerning for Gud, før selvet og
selviskheden er besejret. For mange mennesker har alt vedrørende
dem selv stor betydning. Selvet er det midtpunkt, hvorom alt andet tilsyneladende
drejer sig. Hvis Kristus var på Jorden nu, ville han sige til disse:
"Læg ud på dybet." Tænk ikke så meget på
jer selv. Der er tusinder, hvis liv er lige så kostbart som jeres.
Hvorfor indhyller I jer i jeres kappe og holder jer så tæt
inde ved land? Gør jeres pligt og vågn op til dåd! Hvis
I lægger ud på dybet og kaster jeres garn ud, vil Mesteren
indsamle fiskene og I vil se Guds mægtige gerninger.
Jesus kommer snart,
derfor skal vi våge og vente på hans tilsynekomst. Vi bør
ikke tillade noget at komme ind imellem os og Jesus. Det er her vi skal
lære at synge Himmelens sang, så vi kan synge sammen med de
himmelske engle i Guds stad, når kampen er omme. Hvilken sang er
det? Det er en evig lovprisning med ære til ham, der sidder på
tronen, og til Lammet. Vi vil møde modgang. Alle mennesker vil hade
os på grund af Kristus. Satan vil også hade os, fordi han ved,
at Kristi efterfølgere har en guddommelig kraft, som vil svække
hans indflydelse. Vi kan ikke undgå at blive hånet.
Vi bør ikke
bruge så megen tid på timelige ting, ja, ikke en gang på
det, der har med Guds sag at gøre, at vi undlader at søge
hen til det blødende sår i Kristi side dag efter dag. Vi ønsker
at tale med han hver dag. Vi opfordres til at stride troens gode strid.
Det kræver en hård kamp at bevare en oprigtig tro gennem livet,
men hvis vi gør os fuldstændig afhængige af Kristus
og træffer den faste beslutning, at vi kun vil holde os til ham,
vil vi blive i stand til at jage fjenden bort og vinde en herlig sejr Apostelen
Paulus' formaning lyder: "Så kast da ikke jeres frimodighed bort,
den har nemlig stor løn i følge." "Den retfærdige skal
leve af tro"
Hvilken overordentlig
dyb interesse ejer den ikke for os, - denne omfangsrige, vigtige bog, hvori
alle deres navne er optegnede, der tragter efter at vinde det evige liv!
Er der nogen fare for, at vore navne kan udslettes af den himmelske dagbog,
efter at de en gang er indførte deri? - Ja, eller vilde denne advarsel
aldrig være bleven nedtegnet. Endog Paulus frygtede for, at han selv
skulle blive forskudt. 1 Kor 9,27. Det er alene ved at vinde sejer til
sidst, at vi kan bevare vore navne i denne bog. Men alle kommer ikke til
at sejre, og deres navne bliver naturligvis udslettede. Her hentydes også
til et bestemt tidspunkt i fremtiden, da dette skal ske. Kristus siger:
Jeg vil ikke (i fremtiden) udslette deres navne, som sejrer, hvorved han
også selvfølgelig antyder, at han på samme tid vil udslette
deres navne, som ikke sejrer. At sige til den, som sejrer, at hans navn
ikke skal udslettes af livets bog, er det samme som at sige, at hans synder
skal udslettes af den bog, hvori de er optegnede, og at de ikke mere skal
ihukommes. Hebr 8,12. Og det skal ske, når vederkvægelsens
tider kommer fra Herrens Åsyn. Hunde vi ikke også tilføje
et andet ord af Peter: Når Morgenstjernen oprinder i eders hjerter,
eller når Morgenstjernen skænkes menigheden lige før
Herrens komme på den herlige dag? 2 Pet 1,19. Når da hin afgørende
time kommer, der nu ikke kan være langt borte, hvorledes, kære
læser, vil det da gå med dig? Vil dine synder blive udslettede
og din navn blive stående i Livets bog? Eller vil navn blive udslettet
af Livets bog og dine synder blive stående som frygtelige vidner
imod dig?
------- C
Den der sejre vil jeg
kendes ved over for min far!
Matt 10,32-33 Enhver,
som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over
for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over
for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som
er i himlene.
"Den der sejrer, skal
således iføres hvide klæder, og jeg vil aldrig slette
hans navn af livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader
og for hans engle." Åb 3,5. "Derfor, enhver, som kendes ved mig over
for menneskene, ham vil også jeg kendes ved over for min Fader, som
er i Himlene. Men den, som fornægter mig over for menneskene, ham
vil også jeg fornægte over for min Fader, som er i Himlen."
Matt 10,32-33. Når bøgerne åbnes under retshandlingen,
ser Gud, hvorledes alle de mennesker, som har troet på Jesus, har
levet. Vor talsmand begynder med dem, der levede på jorden først;
derefter gennemgår han regnskabet for alle de følgende generationer
og slutter med de levende. Alle navne bliver nævnt, og hvert enkelt
menneskes sag bliver nøje behandlet. Nogle navne bliver godkendt,
andre forkastet.
Til sidst hævede
Kajfas sin højre hånd mod himmelen og henvendte sig til ham
med de ord, man brugte ved edsaflæggelse: "Jeg tager dig i ed ved
den levende Gud: Sig os, om du er Kristus, Guds Søn?"
Kristus kunne ikke
forholde sig tavs over for denne henvendelse. Der er en tid til at tie
og en tid til at tale. Han havde ikke talt, før han blev direkte
spurgt. Han vidste, at det ville blive den visse død for ham at
svare; men dette spørgsmål blev stillet af folkets højeste
anerkendte myndighed og i den Allerhøjeste navn. Kristus ville ikke
undlade at vise den rette ærbødighed forloven, og desuden
blev hans eget forhold til Faderen draget i tvivl. Han måtte tydeligt
erklære, hvem han var, og hvorfor han var kommen. Jesus havde sagt
til sine disciple: "Derfor, enhver, som kendes ved mig over for menneskene,
ham vil også jeg kendes ved over for min Fader, som er i Himlene."
Matt 10,32. Nu gentog han denne lære ved sit eget eksempel.
"Enhver, som kendes
ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min
fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker,
vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene."
Matt 10,32-33. Kristus lærte her på jorden, at eftersom menneskene
bekendte eller fornægtede ham, foragtede eller ærede ham her,
ville han bekende eller fornægte dem for sin Fader i himlen og for
hans hellige engle.
"For den, der skammer
sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slægt, skal Menneskesønnen
skamme sig ved, når han kommer i sin faders herlighed sammen med
de hellige engle." Mark 8,38.
"Jeg siger jer: Enhver,
som kendes ved mig over for mennesker, vil Menneskesønnen også
kendes ved over for Guds engle. Men den, der fornægter mig over for
mennesker, vil også blive fornægtet over for Guds engle." Luk
12,8-9.
Og hvem kan vel fatte
storheden af den hædersbevisning at blive anerkendt som Jesu ven
for de himmelske Hærskarer! Hvem kan fatte det øjebliks salighed,
da Livets Herre for sin Fader vil anerkende os som dem, der har gjort hans
vilje, stridt den gode strid, fuldkomment løbet, æret ham
for menneskene og sejret - som dem, hvis havne ved hans fortjeneste er
værdige til stå indskrevne i Livets bog i al Evighed!
|