For at kunne bekende Kristus må vi eje ham. Ingen kan med sandhed bekende Kristus, medmindre Kristi sind og ånd er i ham. Hvis et gudfrygtighedens skin eller en indrømmelse af sandheden altid var en bekendelse af Kristus, kunne vi sige: Bred er den vej, som fører til livet, og der er mange, som finder den. Vi må forstå, hvad det er at bekende Kristus, og hvori vi fornægter ham. Det er muligt at bekende Kristus med læberne og dog fornægte ham i gerninger. Åndens frugter åbenbarede i livet er en bekendelse af Kristus. Har vi forladt alt for Kristus, vil vi leve et ydmygt liv, vor vandel vil være himmelsk og vor adfærd ulastelig. Sandhedens mægtige, rensende indflydelse i sjælen samt Kristi karakter åbenbaret i livet er en bekendelse af ham. Dersom det evige livs ord er sået i vore hjerter, vil frugten blive retfærdighed og fred. Vi kan fornægte Kristus i vort liv ved at dyrke lyst til magelighed eller selvkærlighed, ved spøg og skæmt og ved at søge verdslig ære. Vi kan fornægte ham ved vort ydre udseende, ved at skikke os efter verden, ved et stolt blik eller kostbar påklædning. Kun ved stadig årvågenhed og vedholdende og næsten uafladelig bøn vil vi være i stand til at åbenbare Kristi karakter eller sandhedens helliggørende indflydelse i vort liv. Der er mange, som ved en utålmodig, lidenskabelig ånd driver Kristus bort fra deres familier. Sådanne har noget at overvinde i denne henseende.

------- B

Jesus har plads på faderens trone!
Dette vers Åb 3,21 indholder ikke blot et herligt løfte, men også en vigtig oplysning, nemlig at Kristus skal regere på to troner, den ene efter den anden. Den ene er hans Faders, den anden hans egen trone. Han siger i dette vers, at han har sejret og sidder nu med Faderen på hans trone. Han regerer nu i forening med Faderen på verdensaltets trone, sidder ved hans højre hånd, "Med den magt virkede han i Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i himlen, højt over al myndighed, magt, kraft, herskermagt og hvert navn, som nævnes kan, ikke blot i denne tidsalder, men også i den kommende. Alt har han lagt under hans fødder, og han har givet ham som hoved over alle ting til kirken;" Ef 1,20-22. I denne stilling er han både præst og konge. Han er præst, "tjener ved Helligdommen"; men på samme tid sidder han "ved højre side af majestætens trone i himlen". Hebr 8,1-2.

Dette er den trone, han sidder på sammen med Faderen. Men den tid kommer snart, da han skal forandre denne sin stilling, idet han forlader sin Faders trone og indtager sin egen; og dette må ske, når tiden kommer, da de, som sejrer, skal få løn; thi da skal de sidde med Kristus på hans trone, ligesom han har sejret og nu sidder med sin Fader på hans trone. Denne forandring i Kristi stilling fremstiller Paulus i 1 Kor 15,24-28 med følgende ord.

1Kor 15,24-28 Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud Fader. For Kristus skal være konge, indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder; som den sidste fjende tilintetgøres døden, for "alt har han lagt under hans fødder" - og når det hedder, at alt er underlagt, er det klart, at undtaget er Gud, der har lagt alt under ham. Og når så alt er underlagt ham, skal også Sønnen selv underlægge sig under ham, som har lagt alt under ham, for at Gud kan være alt i alle.

Heraf ser man, at det rige, Kristus overgiver Faderen, er det, han har for nærværende på sin Faders trone, hvor han siger, at han nu sidder. Han overgiver dette rige til Faderen ved slutningen af den nuværende nådes husholdning, når tiden kommer, da han skal overtage sin egen trone. Derefter regerer han på sin Faders, Davids, trone og er alene Gud undergiven, der vedbliver at beholde sin stilling på verdensaltets trone. I denne Kristi regering deltager de hellige. "Den, som sejrer, ham vil jeg give at sidde med mig på min trone."