Luk 11,52 Ve jer, I lovkyndige! I har taget kundskabens nøgle. Selv er I ikke gået ind, og dem, der ville ind, har I hindret i det."

Kristus samtykkede i at dø i synderens sted, for at mennesket ved et liv i lydighed kunne undslippe Guds lovs straf. Hans død gjorde ikke loven ugyldig; den slog ikke loven ihjel, svækkede ikke dens hellige krav eller formindskede dens hellige værdighed. Kisti død forkyndte, at Faderens lov var retfærdig, når den straffede overtræderen, idet han selv samtykkede i at lide lovens straf for at kunne frelse det faldne menneske fra dens forbandelse. Guds elskede søns død på korset viser Guds lovs uforanderlighed. Hans død løfter loven til højhed og ære og giver menneskene et synligt vidnesbyrd om dens uforanderlige karakter. Fra hans egne guddommelige læber ly der disse ord: "Tro ikke, at jeg er kommen for at nedbryde loven eller profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomne." Matt 5,17, Kristi død retfærdiggjorde lovens fordringer.

Guds Søn talte til Moses fra bjergets top. Gud gjorde klipperne til sin helligdom, og de evige høje var hans tempel. Den guddommelige lovgiver steg ned på det klippefulde bjerg for i folkets påhør at tale sin lov, så den store og frygtindgydende udfoldelse af hans kraft og herlighed kunne gøre indtryk på dem og skabe frygt for at overtræde hans bud. Ud fra torden og lyn og tunge skyer talte Gud sin lov på bjergets top, og hans røst var som lyden af en kraftig basun. Jehovas lov var uforanderlig, og tavlerne, hvorpå han skrev sin lov, var af massiv sten for at tilkendegive hans forskrifters uforanderlighed. Det klippefulde Horeb blev et helligt sted for alle, som elskede og ærede Guds lov.

Den stemme, som talte fra Sinaj, siger også i de sidste dage af denne jords historie: "Du må ikke have andre guder end mig." 2Mos 20,3. Mennesket har sat sin vilje op imod Guds vilje, men det kan ikke bringe Guds bud til tavshed. Det kan ikke komme uden om, at det skal stå til regnskab over for en højere magt. Menneskene kan fremsætte et utal af teorier og gøre sig talløse spekulationer; de kan forsøge at sætte videnskaben op imod åbenbaringen for at afskaffe Guds lov, men budet runger med stadig større kraft: "Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." Matt 4,10.

Det er overhovedet ikke muligt at trække noget fra eller lægge noget til Herrens lov. Den er uforanderlig. Den har altid været og vil vedblive at være hellig, retfærdig, god og fuldkommen i sig selv. Det er kun menneskelige talemåder, at man kan "ære" eller "vanære" den.