Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed.
Efter en tids forløb begyndte de troendes iver, og deres kærlighed til Gud og til hinanden at aftage. Kulde sneg sig ind i menigheden. Der opstod uoverensstemmelser, og mange tog blikket bort fra Jesus som deres tros banebryder og fuldender. Mange kunne være blevet overbevist og omvendt, hvis de troende havde efterlevet sandheden, men de blev ikke advaret. Da var det, at det sanddru vidne sendte budskabet til menigheden i Efesus. Deres manglende interesse for sjæles frelse var et tegn på, at de havde mistet den første kærlighed, for ingen kan elske Gud af hele sit hjerte og sind og af hele sin sjæl og styrke uden at elske dem, som Kristus er død for.

Nogle glemte, den vidunderlig måde sandheden var blevet deres på. Nogle af de yngre arbejdere, der kunne have delt byrden med disse pionerer, blev trætte af de ofte gentagne sandheder. I deres higen efter noget nyt og overraskende søgte de at indføre nye lærdomme, der for mange virkede mere tiltalende, men som ikke stemte overens med evangeliets grundsætninger. I deres selvsikkerhed og åndelige blindhed opdagede de ikke, at disse spidsfindigheder ville få mange til at tvivle om fortidens erfaringer og på denne måde føre til forvirring og vantro.
Efterhånden som disse falske lærdomme dukkede op, indtrådte der uoverensstemmelser og mange blev hindret i at betragte Jesus som troens begynder og fuldender. Diskussionen om betydningsløse lærespørgsmål og overvejelsen af tiltalende, frit opfundne fabler optog den tid, der skulle have været anvendt til at forkynde evangeliet. De mange mennesker, der kunne være blevet overbevist og omvendt ved en ærlig forkyndelse af sandheden, blev overladt til sig selv uden at blive advaret. Fromheden blev stadig mindre og det så ud til, at Satan skulle få overtaget over dem, der hævdede at være Kristi disciple.

Gud opfordrede dem til at omvende sig og gøre de første gerninger. I modsat fald ville lysestagen blive flyttet fra sit sted.
Det sanddru vidne sagde til menigheden i Efesus: "Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig. " Åb 2,4-5.

Hvis de, der tilhørere den gruppe, der er kendetegnet ved Efesos, havde fortsat med den utrættelige iver og kærlighed til de der endnu er i mørket, og ikke havde mistet den første kærlighed til sandheden og til Jesus Kristus, men fortsat havde holdt fanen højt og holdt fast ved Guds ords anvisninger i stedet for at følge verden i dens udskejelser, så havde millioner, som nu er uden kendskab til det sande evangelium, eller som er døde i mørke og ensomhed uden livets lys Kristus Jesus, hørt det sande evangelium, det budskab om Jesus der kan frelse. De der mister kærligheden til Jesus og sandheden, har et uhyggeligt regnskab som en dag skal aflægges for den himmelske domstol.

Ez 3,18-20 Når jeg siger til den uretfærdige: Du skal dø! og du ikke advarer den uretfærdige og ikke taler til ham og advarer ham mod hans uretfærdige færd for at holde ham i live, så skal den uretfærdige dø på grund af sin skyld; men hans blod vil jeg kræve af din hånd. Hvis du derimod advarer den uretfærdige, og han ikke vender om fra sin uretfærdighed og sin uretfærdige færd, skal han dø på grund af sin skyld, men du har reddet dit liv. Når den retfærdige vender om fra sin retfærdighed og øver uret, får jeg ham til at snuble, så han dør. Fordi du ikke advarer ham, skal han dø på grund af sin synd, og de retfærdige gerninger, han har øvet, skal ikke huskes; men hans blod vil jeg kræve af din hånd.

Ez 33,6-8 Hvis vægteren derimod ser sværdet komme og ikke støder i hornet, så folket ikke bliver advaret, og sværdet rammer en af dem, da bliver han ramt på grund af sin skyld, men hans blod vil jeg kræve af vægterens hånd. Og dig, menneske, stiller jeg som vægter for Israels hus. Når du hører et ord fra min mund, skal du advare dem fra mig. Når jeg siger til den uretfærdige: Du skal dø! og du ikke taler til den uretfærdige og advarer ham mod hans vej, så skal den uretfærdige dø på grund af sin skyld, men hans blod vil jeg kræve af din hånd.

Selv om troen og læren er rigtig, er det alligevel ikke nok til at frelse en eneste sjæl. Uden kærlighed vil de blive vejet og fundet for lette. 1Kor 13,1-8

De gerninger der i den første tid blev gjort i kærlighed uden tanke for verdslig vinding eller selvisk ære, udføres nu af mange af egenkærlige og økonomiske grunde.

Mange missionærer, præster og andre som i dag arbejder i andre lande bør stille sig selv dette spørgsmål: "Hvorfor gør jeg dette?"
Er mine motiver af en sådan art, at jeg med glæde vil bringe dem frem for Herren. Den brændende kærlighed for andre menneskers frelse og for Kristus, som i den første tid var drivkraften er i stor udstrækning i dag afløst af selviske og egoistiske årsager der sammen med en økonomisk fordel, kombineret med spænding og store oplevelser.

Det sanddru vidne sagde til menigheden i Efesus: "Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis du ikke omvender dig." Åb 2,4-5. Frelseren venter svar på sit tilbud om kærlighed og tilgivelse med en ømmere medlidenhed, end en jordisk fader viser, når han tilgiver en egenrådig, lidende søn. Han kalder på den vildfarne: "Vend om til mig, så vil jeg vende om til Eder." Mal. 3,7.
Men hvis synderen hårdnakket nægter at lytte til den stemme, der kalder på ham med øm, medlidende kærlighed, vil han til sidst blive ladt i mørke. Det hjerte, der længe har ringeagtet Guds nåde, bliver forhærdet i synd og er ikke længere modtageligt for Guds nådes indflydelse.
Du, som ringeagter nådens tilbud, tænk på det store regnskab, der føres imod dig i Himmelens bøger; hvor der holdes regnskab med nationers, familiers og enkeltpersoners ugudelighed. Gud kan bære over længe, mens regnskabet fortsættes, og kaldet til anger og tilbudet om tilgivelse lyder; men der kommer en tid, da målet er fuldt, da sjælens beslutning er taget, og da mennesket ved sit eget valg har beseglet sin skæbne. Da vil der blive givet signal til dommens fuldbyrdelse.

 Tilbage til menuen

 Tilbage til teksten