Hvad betyder det at Jesus gør
dig syg?
Jeg må indrømme,
at denne sætning om at Jesus vil gøre nogen syg, har voldt
mig nogle problemer, jeg kan dog godt se at det burde den ikke have gjort,
for når man læser hele teksten i sin sammenhæng, således
som man altid bør gøre, ja så fremgår det jo
meget tydeligt af teksten at det er de der ikke vil omvende sig fra det
utugtige liv de lever, der vil blive syge.
Det er i den forbindelse
meget nærliggende at tænke på AIDS, men der kan også
være tale om andre kønssygdomme.
------- B
Man bedriver hor, når
man er seksuelt sammen med en, man ikke er gift med.
I dag er det meget
almindeligt, at måske specielt unge mennesker af både det ene
og det andet køn har seksuel omgang med flere, ja i nogle tilfælde
endog mange forskellige, før de bliver gift.
Det underlige er at
det er mere accepteret at manden har flere forskellige seksuelle partnere
end, at pigen har det. En pige med flere forskellige sex partnere bliver
ofte kaldt for billig, luder og at hun er let på den. Manden derimod
får ikke den samme omtale.
5Mos 22,22-27 Når
en mand gribes i at have samleje med en gift kvinde, skal de begge dø,
både manden, som havde samleje med kvinden, og kvinden selv. Du skal
udrydde det onde af Israel. Når en jomfru er forlovet med en mand,
og en anden mand træffer hende inde i byen og har samleje med hende,
skal I bringe dem begge ud til byporten og stene dem til døde; pigen,
fordi hun ikke råbte om hjælp derinde i byen, og manden, fordi
han voldtog en anden mands kvinde. Du skal udrydde det onde af din midte.
Men hvis det er ude på marken, manden træffer pigen, der er
forlovet, og han griber fat i hende og har samleje med hende, så
er det kun ham, der skal dø. Pigen må du ikke gøre
noget, hun har ikke gjort sig skyldig til døden. Det svarer til,
at en mand overfalder en anden mand og myrder ham. Han traf jo den forlovede
pige ude på marken, og hun råbte om hjælp, men ingen
kom hende til undsætning.
På det gamle
testamentes tid var der kontant afregning med både den mand og den
pige - kvinde der bedrev hor.
For 50 år siden
var det stadig en skændsel for en ung at have sex med mange forskellige.
I dag er det nærmest det modsatte.
Resultatet er at de
moralske normer, som en gang var, nu er forsvundet.
2Tim 3,1-7 Men det
skal du vide, at i de sidste dage skal der komme hårde tider. For
da vil mennesker blive egenkærlige, pengeglade, pralende, overmodige,
fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere,
ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, brutale,
fjender af det gode, forrædere, fremfusende, hovmodige, de vil elske
nydelser højere end Gud; i det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter
dens kraft. Hold dig fra dem! Til dem hører nemlig de, der sniger
sig ind i husene og får magt over kvinder, der er belæssede
med synder og lader sig lede af alle mulige lyster, og som altid vil lære,
men aldrig lærer sandheden at kende.
------- C
Jesus vil give dem
trængsel!
Ordsp 3,11-12 Min søn,
foragt ikke Herrens opdragelse, afsky ikke hans retledning; for Herren
irettesætter den, han elsker, som en far den søn, han holder
af.
Job 5,17-18 Ja, lykkelig
det menneske, Gud irettesætter, ringeagt ikke den Almægtiges
opdragelse! For han bringer lidelser, og han helbreder, han knuser, og
hans hænder læger.
Hebr 12,5-8 og I har
glemt den formaning, der lyder til jer som sønner: Min søn,
foragt ikke Herrens opdragelse, mist ikke modet, når du irettesættes
af ham; for Herren tugter den, han elsker, han straffer hver søn,
han holder af. For jeres opdragelses skyld skal I holde ud; Gud behandler
jer som sønner. For hvor er den søn, som ikke tugtes af sin
far? Hvis I lades uden den opdragelse, som er alles lod, er I uægte
børn og ikke sønner.
Gud sender advarsler
og irettesættelser til mennesker fordi han elsker dem. Han ønsker
at de skal få del i den styrke han kan give, så de kan have
et sundt sind og en god karakter. Da vil de kunne være et eksempel
for Guds folk og lede dem nærmere himmelen. Da vil de kunne være
med til at bygge et helligt tempel for Herren.
Kærligheden til
Jesus, som en gang brændte på hjertets alter er blev svag og
er næsten gået ud. Åndelig styrke er blevet afkræftet.
Herrens mishag er over hans folk. I deres nuværende tilstand er det
umuligt for dem at repræsentere Kristi karakter. Og når det
sande vidne har sendt dem råd, irettesættelse og advarsler
fordi han elsker dem, de har afslået at modtage budskabet, de har
afslået at komme til lyset, for deres gerninger kunne blive dadlet.
Jesus sagde: "Jeg har givet mit liv for fårene. ... Derfor elsker
min fader mig." Ved at tage dine synder på mig selv, har jeg åbnet
en kanal gennem hvilken hans nåde kan flyde til alle, som vil acceptere
det. Ved at give sig selv for verdens synd, har jeg forberedt en vej for
den ubetingede strøm af hans kærlighed til mennesket.
-------- D
Konsekvenserne ved
ikke at omvende sig!
Luk 13,3-5 Nej, siger
jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Eller
de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte -
mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger
jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de."
Guds kraft vil på
en forunderlig måde gøre sig gældende i menighederne,
men den vil ikke påvirke dem, der ikke har ydmyget sig for Herren
og åbnet hjertedøren med anger og bekendelse. I åbenbarelsen
af den magt, der oplyser jorden med Guds herlighed, vil de blot se noget,
som de i deres blindhed anser for farligt, noget, som vil vække deres
frygt og de vil samle alle kræfter for at stå det imod. Når
Herren ikke virker på den måde, de havde ventet og tænkt
sig, så vil de sætte sig imod det. "Skulle vi ikke kende Guds
Ånd, når vi har været i arbejdet så mange år?"
vil de sige. Det sker, fordi de ikke tog imod advarslerne og de indtrængende
påmindelser i Guds budskaber, men blev ved med at sige: "Jeg er rig,
jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget." Talenter og lang
erfaring vil ikke gøre nogen til lysets formidlere, medmindre de
stiller sig i de klare stråler fra retfærdighedens sol og er
kaldede, udvalgte og beredte for Helligåndens udgydelse. Hvis de,
der har med de hellige ting at gøre, vil ydmyge sig under Guds vældige
hånd, så vil han ophøje dem. Han vil gøre dem
til mænd med dømmekraft, mænd, som er rige på
Guds nåde. Deres stærke, egoistiske karaktertræk og deres
stædighed vil blive åbenbaret i lyset, der skinner fra verdens
lys. "Jeg kommer over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis
du ikke omvender dig." Såfremt I søger Herren af hele eders
hjerte, så vil han lade sig finde af jer.
|