Jesus kender dine gerninger!
Årsagen til
at Jesus her, siger til de der tilhører denne menighed, at han kender
deres gerninger er den, at deres gode gerninger ikke mere var så
ædel eller så mange, som de havde været.
Der er mange, som virkelig
gør et meget stort arbejde for at hjælpe andre, MEN langt
de fleste gør det ikke ud fra ædle kristne, medmenneskelige
og uselviske motiver, som de burde. Også ger spiller penge en meget
væsentlig rolle.
Det sande vidne erklærer:
"Jeg kender dine gerninger" Det selviske og begærlige hjerte vil
blive afprøvet. Nogle er ikke villig til at hellige Gud en meget
lille del af deres jordiske rigdommes vækst. De ville fare sammen
af rædsel hvis du ville tale med det motiv. Hvad har de ofret for
Gud? Intet. De bekender sig til den tro at Jesus kommer; men deres gerninger
fornægter deres tro. Enhver person vil efterleve hele den tro han
har. Halvhjertede bekendere, Jesus kender dine gerninger. Han afskyer jeres
delvise gaver, jeres mangelfulde ofringer.
"Elsk ikke verden,
ej heller det, der er i verden!" siger den inspirerede apostel. Efter denne
advarsel siger han: "Hvis nogen elsker denne verden, så er Faderens
kærlighed ikke i ham." Det er en foruroligende kendsgerning at verdens
kærlighed dominerer de unges sind. De elsker afgjort verden og det
som er i verden, og netop på grund af dette finder Guds kærlighed
ikke plads i deres hjerter. De finder deres fornøjelser i verden,
og i det som er i verden, og er fremmed over for Faderen og gaverne fra
hans Ånd. Gud vanæres ved den tåbelighed og verdens mode,
ved den tomme, nytteløse snak og latter som i almindelighed karakteriserer
de unges liv. Paulus formaner de unge til sindighed: "Forman ligeledes
de unge mænd til at være sindige i alle forhold, og vær
selv et forbillede i gode gerninger; og vis i din lærergerning uforfalsket
renhed, værdighed, sund, upåklagelig forkyndelse, så
den, der står os imod, må blive til skamme, fordi han intet
ondt har at sige om os."
Vor åndelige
kraft og velsignelse vil være i forhold til det kærlighedens
værk og de gode gerninger, vi udretter. Apostlens påmindelse
lyder sådan: "Bær verandaers byrder; således opfylder
I Kristi lov." Gal 6,2. At overholde Guds bud kræver gode gerninger
af os, med selvfornægtelse og selvopofrelse for andres vel, ikke
fordi vore gode gerninger alene kan frelse os, men fordi vi absolut ikke
kan frelses uden gode gerninger. Når vi har gjort alt, hvad vi er
i stand til at gøre, så må vi sige: Vi har kundgjort
vor pligt og er i det højeste unyttige tjenere, som er uværdige
til Guds mindste velbehag. Kristus må være vor retfærdighed,
og målet for vor taknemmelighed.
------------- B
Jesus kender din kærlighed!
Jesus siger, at han
kender din kærlighed. Hvad er årsagen til dette?
Er din kærlighed
ikke mere den hellige og ædle art?
Mange har haft stor
glæde af at læse, hvad Paulus skriver om den ægte kærlighed.
1Kor 13,1-13 Om jeg
så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed,
er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så
har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og
har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed,
er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit
legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det
mig intet. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild,
den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget
ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget,
hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde
i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror
alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig
op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme;
og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer
stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå.
Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte
jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu
ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt.
Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg
selv er kendt fuldt ud. Så bliver da tro, håb, kærlighed,
disse tre. Men størst af dem er kærligheden.
Du har kun en lille
fornemmelse af de sidste dages arbejdes ophøjede karakter. Du har
ikke gjort opofrelser for sandheden. Du har en nøje, pengekær
ånd, som har lukket dine øjne for de nødstedte og trængende.
Din medfølenhed er ikke blevet oprørt til at lindre den undertrykkes
mangler, du har heller ikke haft hjerte til at hjælpe Guds sag med
dine midler eller dele fornødenheder ud til den lidende. Dit hjerte
er ved dine jordiske rigdomme. Hvis du ikke overvinder din kærlighed
for verdens ting vil du ikke få plads i Himlens rige.
Unge og gamle, Gud
prøver dig nu. Du bestemmer selv din evige skæbne. Din stolthed,
din kærlighed til at følge denne verdens mode, din forfængelighed
og tomme samtaler, sin selviskhed, er alt lagt på vægten og
det onde vejer tungt. Du er fattig og elendig og blind og nøgen.
Imedens det onde bliver større og slår dybe rødder,
kvæler det den gode sæd som er sået i hjertet og snart
vil de ord der blev udtalt om Eli's hus udtales til Guds engle om dig:
Din synd "skal aldrig kunne sones med slagtoffer eller afgrødeoffer."
1Sam 3,14 Jeg så at mange smigrede sig selv med at de var gode kristne,
med de havde ikke det mindste lys fra Jesus. De ved ikke hvad det betyder
at blive fornyet ved Guds nåde. De har ikke selv nogen levende erfaring
i Guds ting. Og jeg så at Herren sleb sit sværd i Himlen for
at hugge dem om. O, måtte enhver lunken kristendomsbekender indse
den grundige gerning, Gud er i begreb med at ville udføre iblandt
dem, der bekender sig til at være hans folk! Kære venner, lad
jer ikke bedrage med hensyn til jeres tilstand. I kan ikke bedrage Gud.
Det sanddru vidne siger: "Jeg kender dine gerninger." Åb 3,15. den
tredje engel leder et folk frem, skridt for skridt, højere og højere
op. Ved hvert skridt vil de blive prøvet.
Jeg beder jer at give
omhyggelig agt på belæringen i Paulus' brev til galaterne:
"Er det mennesker, jeg nu prøver at vinde bifald hos, eller Gud?
eller søger jeg at tækkes mennesker? Var det mennesker, jeg
endnu ville tækkes, da var jeg ikke Kristi tjener." Jeg frygter at
du er i stor fare for at lide troens skibbrud. Du mener at du må
gøre ofre for at adlyde sandheden. Vi tror at du har gjort nogle
ofre, men havde du været mere grundig i dette, ville dine følelser
ikke snuble, eller din tro vakle. Jeg hentyder ikke til opofrelsen af midler,
men til hvad der er nærmere end dette, til det som vil koste dig
en smerteligere kamp end at give af sine midler, til det som rører
ved selvet. Du har ikke opgivet din stolthed, din kærlighed for en
vantro verdens bifald. Du holder af at folk taler godt om dig.
-------- C
Jesus kender din trofasthed!
At Herren er trofast,
tror jeg ikke at der kan være tvivl om.
Sl 107,1 Halleluja.
Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid.
1Kor 10,13 De fristelser,
der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil
ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også
skabe udvej, så I ikke bukker under.
Hvad med mig er jeg
trofast over for Gud, over for mine medmennesker og mine kære?
Hvad med dig?
Er der forskel på
den trofasthed vi viser vor familie og så vor arbejdsgiver?
Hov Gud er der ingen
forskel.
"Uden tro er det umuligt
at have hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro. at han
er til og lønner dem, der søger ham." Rom 11,6. Der er mange
i den kristne verden, som hævder, at alt det, som er nødvendigt
for at blive frelst, er at have tro; gerninger er uden betydning, tro er
det eneste nødvendige. Men Guds ord fortæller os, at "tro
uden gerninger er gold" når den er alene. Mange nægter at adlyde
Guds bud, og alligevel gør de et stort nummer ud af tro. Men tro
må have et grundlag. Guds løfter er alle givet på betingelser.
Hvis vi gør hans vilje, hvis vi vandrer i sandhed, så kan
vi bede om, hvad vi vil, og det skal blive givet os. Når vi alvorligt
bestræber os for at være lydige, vil Gud høre vore bønner,
men han vil ikke velsigne os i ulydighed. Hvis vi vælger at være
ulydige imod hans bud, kan vi råbe lige så meget, vi vil: "Tro,
tro, hav blot tro," og svaret vil komme tilbage fra Guds sikre ord: "Tro
uden gerninger er gold." En sådan tro vil kun være baseret
på "et rungende malm eller en klingende bjælde." For at kunne
få fordel af Guds nåde, må vi gøre vor del; vi
må arbejde trofast og bære frugt, som er omvendelsen værdig.
Vi er Guds medarbejdere. Det er ikke meningen, du skal sidde i uvirksomhed
og vente på en eller anden stor anledning, for at kunne gøre
et stort arbejde for Mesteren. Du må ikke forsømme din pligt,
som ligger direkte på din sti, men du må gøre det bedste
ud af de anledninger, som åbner sig omkring dig. Du må fortsætte
med at gøre det allerbedste i livets små anledninger, og tage
det arbejde, som Gud i sin forudviden har givet dig, op af hele hjertet
og med troskab. Hvor lille arbejdet end er, må du udføre det
med samme grundighed, som du ville et større arbejde. Din trofasthed
vil blive påskønnet i Himmelens optegnelser. Du behøver
ikke at vente på, at vejen skal blive jævnet foran dig; gå
til arbejdet for at få det bedste ud af dine betroede talenter. Du
skal ikke bryde dig om, hvad verden tænker om dig. Lad dine ord,
din sjæl og dine handlinger være et levende vidnesbyrd om Jesus,
og Herren vil sørge for, at det vidnesbyrd til hans ære, afgivet
i et velordnet liv og under en gudfrygtig samtale, vil blive uddybet og
tiltage i styrke. Det er muligt, resultatet aldrig bliver set på
Jorden, men det vil blive åbenbaret for Gud og engle.
--------------- D
Jesus kender din udholdenhed!
Er årsagen til
at Jesus nævner de personers udholdenhed, som tilhører Thyatia,
at de ikke er så udholde i troen, som de burde være?
Eller er de måske
mere udholde end de fleste andre kristne?
Hebr 10,36 For I har
brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få
det, som han har lovet.
2Thess 1,4 Derfor kan
vi selv tale med stolthed i Guds menigheder om jeres udholdenhed og tro
under alle de forfølgelser og trængsler, I må udstå.
Gud har i disse sidste
dage udvalgt et folk, som han har sat til at bevare hans lov; og dette
folk vil altid have ubehagelige opgaver at udføre. "Jeg kender dine
gerninger og din møje og din udholdenhed, og jeg ved, at du ikke
kan fordrage de onde; og du har prøvet dem, som kalder sig selv
apostle, skønt de ikke er det, og du har fundet, at de er løgnere;
og du har udholdenhed og har døjet ondt for mit navns skyld uden
at blive træt." Åb 2,2-3. Det vil kræve megen flid og
en uafbrudt kamp at holde det onde borte fra vore menigheder. Der må
øves streng, upartisk disciplin; for nogle, som har et skin af gudsfrygt,
vil søge at undergrave andres tro og i al stilhed arbejde for at
ophøje sig selv.
I dag er det en udbredt
opfattelse, at evangeliet har afskaffet loven. Dette er nikolaiternes lære
- og den fordømte Jesus meget skarpt. Til menigheden i Efesus sagde
han:" Jeg kender dine gerninger og din møje og din udholdenhed,
og jeg ved, at du ikke kan fordrage de onde: og du har fundet, at de er
løgnere; og du har udholdenhed og har døjet ondt for mit
navns skyld uden at blive træt. Men jeg har det imod dig at du har
svigtet din første kærlighed. Kom derfor i hu, hvorfra du
er faldet og omvend dig og gør de samme gerninger, som i den første
tid; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads,
hvis du ikke omvender dig. Dog, det fortrin har du, at du hader Nikolaiternes
gerninger, som også jeg hader." Åb 2,6.
|