Matt 16,24-25 Da sagde Jesus til sine disciple: "Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det.

Sl 55,13-15 Det er ikke en fjende, der håner mig, det kunne jeg bære; det er ikke en modstander, som hoverer over mig, ham kunne jeg skjule mig for. Men du, min ligemand, min ven, du som jeg kender, vi som nød hinandens fortrolighed, når vi vandrede i festtoget i Guds hus.

Selv om Kristi død og opstandelse gav forsikring om frelse, måtte hans sejr på Golgata blive en levende virkelighed i den troendes liv. Dette var Satan klar over, og derfor vendte han sig mod menigheden for at forfølge og tilintetgøre den. Men på samme måde, som Gud ved en bestemt anledning havde hjulpet det gamle Israel 2 Mos 19,4, og udfriede profeten Elias 1 Kong kap.17-19, førte han også denne gang sit folk ud i "ørkenen", hvor han gav dem mad fra himmelen. Joh 6,31-35; Hos 2,14. Millioner af kristne vil dø for deres tro.

Den kendsgerning, at der skulle findes en gruppe mennesker, som vil tillade Kristus at tage bolig i deres sind og lade ham skrive sin lov i deres hjerte, forårsager, at Satan "vredes". Når de giver Gud mulighed for at omskabe deres syndige tilstand og fra at være Guds fjender, til at blive hans hengivne sønner og døtre, åbenbarer de kraften i hans kærlighed og nåde, og ophøjer ham for hele universet, som den eneste, der er værdig til tilbedelse. Satan vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at ødelægge denne gruppe, og højdepunktet i dette mægtige drama vil finde sted i forbindelse med krigen ved Harmagedon, som snart skal udkæmpes.

Man kan ikke undgå at lægge mærke til de to kendetegn, som adskiller Guds sande efterfølgere fra andre grupper eller menigheder lige før Kristi genkomst. For det første siges der, at de "holder Guds bud". Det betyder, at de anerkender Jesus Kristus som deres Herre og Frelser og lader ham skrive sin lov i deres sind. Hebr 8,8-10. For det andet siges der, at de "bevarer Jesu vidnesbyrd".

Fordi de helt og fuldt bygger deres liv på Kristi fortjeneste, vil han sende dem Helligånden, som skal virke iblandt dem på en speciel måde. Apg 5,32; Joel 3,1-3.

Religiøse kræfter, som bekender sig til at have forbindelse med Himlen og som hævder, at de har Lammets karakter, vil med deres handlinger vise, at de har Dragens hjerte, og at de er tilskyndet og kontrollet af Satan. Den tid kommer, hvor Guds folk vil være udsat for forfølgelse, fordi de helligholder den syvende dag. Satan har forårsaget forandringen af sabbatten i håb om derved at hindre Guds planer. Han forsøger at gøre Guds bud mindre betydningsfulde end de menneskelige love. Syndens menneske, som tænker på at forandre tider og lov og som altid har undertrykt Guds folk vil få udvirket, at der vedtages love, som tvinger mennesker til at helligholde ugens første dag. Men Guds folk står fast, og Gud vil virke for dem, så det tydeligt ses, at han er gudernes Gud.

Ved kompromiser og indrømmelser har protestanterne lokket med og beskyttet pavemagten, og givet den en magtstilling, som pavemagten selv er overrasket over at se og forstå. Den protestantiske verden skulle være på vagt for at modstå fremstød fra denne den farligste fjende af den civile og religiøse frihed.

Når staten vil styrke forordninger og støtte kirkens love, så vil det protestantiske Amerika have dannet et billede af pavemagten. Så vil den sande menighed blive angrebet af forfølgelse ligesom Guds folk blev det i gamle dage. Næsten hvert århundrede frembringer menneskelige hjerter, der ledes af vrede og had, som arbejder under dække af at tjene Gud ved at beskytte kirkens og statens rettigheder. De protestantiske kirker, som er fulgt i Roms fodspor ved at danne forbindelser med verdslige magter har vist et lignende ønske om at begrænse samvittighedens frihed. Hvor mange ikke-konforme ledere har lidt under Englands kirkes magt. Forfølgelse følges altid af en begrænsning af den religiøse frihed af en del af de verdslige regeringer.