Åb. 12,12.
VE jorden og havet!
1Pet 5,8-11 Vær årvågne og på
vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende
løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i
troen, I ved jo, at de samme lidelser rammer jeres brødre her i
verden. Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes
Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv
udruste, støtte, styrke, grundfæste jer. Magten er hans i
al evighed! Amen
1Pet 1,13 Vær derfor årvågne, gør
sindet rede, bind op om lænderne, og sæt alt jeres håb
til den nåde, der gives jer, når Jesus Kristus åbenbares.
I et syn hørte apostelen Johannes en høj
røst fra Himmelen sige: "Ve jorden og havet; thi djævelen
er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans, tid er
kort." Åb 12,12. De begivenheder, som får den himmelske røst
til at fremkomme med dette udbrud, er forfærdelige. Satans harme
vokser, når hans tid bliver kortere, og hans bedrageriske og ødelæggende
værk vil nå sit højdepunkt i trængselstiden.
Guds tålmodighed er til ende. Verden har kastet
vrag på hans nåde, foragtet hans, kærlighed og trampet
på hans lov. De ugudelige har overskredet nådetidens grænser,
Guds Ånd, som de gudløse stædigt har nægtet at
modtage, er blevet trukket tilbage. Uden den guddommelige nådes skjold
er de uden beskyttelse mod Satan, som vil kaste jordens befolkning ud i
den sidste store trængsel. Når Guds engle ikke længere
holder de menneskelige lidenskabers voldsomme storme i ave, vil alle stridens
elementer, blive sluppet løs. Hele verden vil blive ramt af en ødelæggelse,
der er værre end den, der overgik Jerusalem.
En enkelt engel dræbte alle Ægyptens førstefødte
og fyldte landet med sorg. Da David var ulydig mod Gud ved at tælle
folket, var det en engel, der forårsagede den frygtelige ødelæggelse,
hvormed hans synd blev straffet. Den samme ødelæggende magt,
som de hellige engle betjener sig af, når Gud befaler det, vil blive
benyttet af onde engle, når Gud tillader det. Styrkerne er nu parat,
og de venter kun på at få Guds tilladelse til at sprede ødelæggelse
overalt.
Frygtelige syner af overnaturlig art vil snart åbenbares
på himmelen som tegn på undergørende dæmoners
virksomhed. Dæmoners ånder vil gå ud til jordens konger
og til hele verden for at bedrage dem og tilskynde dem til at forene sig
med Satan i hans sidste kamp mod Himmelens styre. Disse Satans redskaber
vil bedrage både regenter og undersåtter. Mennesker vil stå
frem og foregive, at de er selve Kristus, og de vil gøre krav på
den titel og den tilbedelse, som tilkommer verdens frelser. De vil foretage
mirakuløse helbredelser og vil påstå, at de har modtaget
himmelske åbenbaringer, som er i modstrid med Bibelens vidnesbyrd.
-------- B
Djævlen ved at hans tid er kort!
Aldrig har der været større behov for nøjagtige
advarsler og irettesættelser, og nøje, ret behandling, end
på dette tidspunkt. Satan er kommet ned i stor kraft, og ved at hans
tid er kort. Han gennemstrømmer verden med behagelige fabler, og
Guds folk elsker at få fortalt behagelige ting. Synd og uretfærdighed
afskyes ikke. Jeg fik vist at Guds folk må gøre mere faste,
beslutsomme anstrengelser for at holde det indkommende mørke tilbage.
Guds Ånds grundige arbejde behøves nu som aldrig før.
Sløvheden må rystes væk. Vi må vækkes fra
den sløvhed der vil vise at være vor fordærv hvis vi
ikke modvirker den. Satan har en kraftfuld, styrende indflydelse på
vore tanker. Forkyndere og tilhørere er i fare for at findes på
mørkets kræfters side. Der er ikke noget sådant som
en neutral position. Vi er alle bestemt for det rette eller bestemt for
det forkerte. Kristus siger: "Den, som ikke er med mig, er imod mig; og
den, som ikke samler med mig, spreder."
Vi lever nær tidens afslutning, da Satan er steget
ned og har stor vrede, fordi han ved, at hans tid er kort. Han virker med
al uretfærdighedens forførelse over for dem, der fortabes.
Vor store anfører har overladt striden i vore hænder, for
at vi skal føre den videre med kraft. Vi udretter ikke en tyvendedel
af, hvad vi kunne udrette, dersom vi var vågne. Værket hindres
på grund af lyst til magelighed og mangel på den selvfornægtende
ånd, som vor frelser har givet os et eksempel på i sit liv.
I denne Prøvelsens Tid behøver vi Opmuntring
og Trøst af hverandre. Satans Fristelser er større end nogen
Sinde, for han ved, at hans Tid er kort, og at enhvers Skæbne meget
snart vil være afgjort enten til Liv eller til Død. Nu er
ikke Tiden til at bukke under for Modløshed og Prøvelse;
vi må holde os oppe under alle vore Trængsler og forlade os
helt på Jakobs Gud, den Almægtige. Herren har vist mig, at
hans Nåde er tilstrækkelig i alle vore Prøvelser; og
selv om disse er større end nogen Sinde, kan vi overvinde enhver
Fristelse, dersom vi stoler helt på Gud, og ved hans Nåde gå
af med Sejren.
Satans gerning som anklager begyndte i Himmelen. Det har
også været hans gerning på jorden lige siden syndefaldet,
og det vil i særlig grad være hans gerning, som vi nærmer
os afslutningen på denne verdens historie. Når han ser at hans
tid er kort, vil han arbejde med større iver for at bedrage og ødelægge.
Han er vred, når han ser et folk på jorden, der til trods for
deres svaghed og syndighed har respekt for Guds lov. Han er fast besluttet
på, at de ikke skal adlyde Gud. Han glæder sig over deres uværdighed
og har udtænkt planer for hvert eneste menneske, for at alle skal
blive besnærede og adskilt fra Gud. Han søger at anklage og
fordømme Gud og alle, der i barmhjertighed og kærlighed, i
medlidenhed og tilgivelse stræber efter at fremme Guds planer i denne
verden.
Ugudelighed råder over alt, for Satan er faret ned
med stor vrede, da han ved at hans tid er kort. Han er en udholdende, flittig
og utrættelig arbejder. Og hvis menneskene nogen sinde har trængt
til Kristus ved deres højre hånd, så er det nu når
fjenden kommer imod os som en flod, skal Herrens ånd løfte
vor standart op imod ham. Vi har hele tiden brug for en kaptajn på
vor side der kan frelse os. Der er og bliver altid uro over alt, for denne
verdens riger vil ikke falde til ro. Der har aldrig været en tid
hvor fristelsen til at fornedre Kristus i ånd og liv var stærkere,
og denne fristelse vil øges i styrke, jo nærmere vi kommer
afslutningen. Stærke og overmægtige fristelser vil komme over
menneskene. Falsk lære og fabler vil blive fremholdt som bibelske
sandheder, som folk skal tro, og hvis det var muligt, ville de udvalgte
blive forført. Men er det tiden til at lade kærligheden blive
kold, nu da uretfærdigheden dominerer? Er det tiden til at slappe
af? Er det tiden til at gå bort fra Gud, vor rådgiver?
|