Himmelens engle led med Jesus, da han hang på korset. Men hans død og opstandelse udløste et sejrsråb gennem universet. Jesus havde sejret over synd og død, og gjort det muligt for mennesker at blive frelst. Lammet, som blev slagtet fra verdens grundlæggelse, havde fuldbragt frelsesværket.

Da Satan og Guds Søn første gang mødtes til kamp, var Kristus anfører for de himmelske hærskare, og Satan, lederen af oprøret i Himmelen, blev nedstyrtet. Nu er deres stilling tilsyneladende den stik modsatte, og Satan udnytter den fordel, han mener at have. Han siger, at en af de mægtigste engle er blevet forvist fra Himmelen. Jesu udseende og optræden tilkendegiver, at han er denne faldne engel, som er svigtet af Gud og forladt af mennesker. Et guddommeligt væsen ville være i stand til at støtte sine krav ved at gøre et under. "HVIS du er Guds Søn, så sig, at stenene dér skal blive til brød." Fristeren siger indtrængende, at en sådan handling med skabende kraft ville være et afgørende bevis på guddommelighed. Det ville gøre en ende på striden.

Det kostede Jesus kamp at lytte i tavshed til den store bedrager. Men Guds Søn behøvede ikke at bevise sin guddommelighed over for Satan eller give en forklaring på årsagen til sin ydmygelse. Der ville intet være at vinde ved at indvillige i oprørerens krav, hverken til menneskers gavn eller til Guds ære. Hvis Kristus havde gjort indrømmelser over for fjendens forslag, ville Satan stadig have sagt: Vis mig et tegn, så jeg kan tro på, at du er Guds Søn. Beviser ville have været til ingen nytte, når det drejede sig om at knuse oprørsånden i hans hjerte. Og Kristus skulle ikke udøve guddommelig magt til sin egen fordel. Han var kommet for at udholde prøvelser, ligesom vi må gøre det, så han kunne efterlade os et eksempel på tro og lydighed. Hverken her eller nogen sinde senere i hans jordiske tilværelse gjorde han en undergerning for sin egen skyld. Hans mirakler skete alle til gavn for andre. Skønt Jesus straks fra begyndelsen havde genkendt Satan, lod han sig ikke ægge til strid med ham. Styrket ved erindringen om røsten fra Himmelen hvilede han i Faderens kærlighed. Han ville ikke handle med fristeren.

Jesus imødegik Satan med Skriftens ord: "Der står skrevet!" sagde han. Ved hver fristelse var Guds ord det våben, han benyttede til kampen. Satan krævede et under af Kristus som tegn på hans guddommelighed; men det, som er større end alle undergerninger: en fuldkommen tillid til et "Så siger Herren" var et tegn, der ikke lod sig bestride. Så længe Kristus holdt fast ved denne stilling, kunne fristeren ikke opnå noget.

Vi bereder os til at blive taget med til himmelen. Vort borgerskab er i himmelen, for det er derfra vi venter Herren Jesus. Vi bør anerkende ham som giveren af enhver god og fuldkommen gave, ophavsmanden til alle vore velsignelser. I ham er vort håb om evigt liv grundlagt.

Enhver som i sandhed tager imod Kristus ved tro, vil vandre med et ydmygt hjerte. Der vil ikke være nogen ophøjelse af selvet, men Kristus vil blive ophøjet som den som vort håb om evigt liv er afhængig af. Paulus erklærer: "For af den nåde er I frelst ved tro." (Ef 2,8). Det er Kristi nåde i os som gør os til hans vidner. Vi kan kun blive sejrvindere i kraft af Lammets blod og det ord vi vidner om. Ved et velordnet liv og ved gudfrygtig samtale kan vi være lys i menigheden og i verden. Åndelige ting kan kun forstås åndeligt. De som drikker dybets af frelsens kilde, vil åbenbare Kristi ydmyghed mest fuldstændigt.

Vågn op, I sovende jomfruer, og gør jeres lamper i stand. Gå med Bibelen i dine hænder, til dine naboer med den nærværende sandheds budskab. Med en ånd af dyb anger, bekend din tidligere forsømmelse i Guds folks forsamling, idet de mødes for at tilbede Gud. Så vil Herren tilgive dine overtrædelser. Hvis du føler, at du ikke har den evne eller kundskab, der er nødvendig for at fremlægge sandheden for andre, så læs din forsømte Bibel og søg efter forståelse af sandheden, som den er i Jesus Kristus. Mange har ikke udviklet en karakter, i deres daglige liv og samtale. De har ikke levet for Herren Jesus og for ham alene og dagligt blevet gjort egnet til at forene sig med dem, der har sejret ved Lammets blod og deres vidnesbyrds ord.

-------- B

Mange af Guds folk har lidt døden for deres tro!
Når uvejret nærmer sig, vil mange som har foregivet at tro på den tredje engels budskab, men som ikke er blevet helliggjort gennem lydighed mod sandheden, svigte sagen og slutte sig til modstanderne. Ved at forene sig med verden og gøre sig delagtige i dens, ånd har de næsten fået verdens opfattelse, og når de stilles på prøve, vælger de den nemmeste udvej og stiller sig på flertallets side. Begavede og veltalende mænd, som tidligere elskede sandheden, bruger nu deres evner til at bedrage og vildlede sjæle, og de bliver deres tidligere brødres værste fjender. Når de, som holder sabbatten, stilles for retten for at gøre rede for deres, tro er disse frafaldne Satans bedste redskaber. De lyver om dem og anklager dem, og ved hjælp af falske vidnesbyrd og institutioner sætter de dommerne op imod dem.

Under disse forfølgelser vil Herrens tjeneres tro blive prøvet. De har trofast forkyndt advarselen og kun holdt sig til! Gud og hans ord. De har ikke taget hensyn til deres timelige interesser eller søgt at bevare deres gode omdømme og deres liv. Men når en storm af modstand og forsmædelse bryder løs over dem, er der alligevel nogle af dem, som vil fyldes med forfærdelse og udbryde: "Hvis vi havde forudset resultatet af vor forkyndelse ville vi have tiet." Vanskelighederne tårner sig op omkring dem. Satan hjemsøger dem med utallige fristelser. Det arbejde, de har påtaget sig, synes dem nu uoverkommeligt. De trues med tilintetgørelse. Den begejstring, som tidligere opfyldte dem, er forsvundet; men de kan alligevel ikke give op. De føler deres uendelige hjælpeløshed, og derfor søger de styrke hos den Almægtige. De husker, at de ord, de udtalte, ikke var deres egne, men indgivet dem af ham, som befalede dem at forkynde advarselen. Gud plantede sandheden i deres hjerter, og de kunne ikke undlade at forkynde den.

I tidligere tider har Guds tjenere gennemgået lignende prøvelser. Wiclif, Hus, Luther, Tyndale, Baxter og Wesley krævede at alle læresætninger skulle prøves ud fra Bibelens ord, og erklærede, at de ville afsværge alt, hvad Bibelen fordømte. Disse mænd blev grusomt forfulgt, men de holdt ikke op med at forkynde sandheden. Forskellige perioder i kirkens historie har været præget af, at der blev forkyndt en ny sandhed, som svarede til Guds folks behov på netop det tidspunkt. Enhver ny sandhed har måttet bane sig vej gennem modstand og had, og de, som fik lyset blev fristet og prøvet. Når folket er i nød, skænker Gud det en særlig sandhed. Hvem der vover at nægte at forkynde den? Gud befaler sine tjenere at forkynde det sidste tilbud om nåde for verden, og de kan ikke forholde sig tavse uden at risikere at fortabe deres sjæle. Kristi sendebud kan ikke tage hensyn til konsekvenserne. De må gøre deres pligt og overlade resten til Gud.

Når modstanden vokser til hidtil uanede højder, bliver Guds tjenere atter rådvilde, for de synes, at de selv er skyld i den opståede krise. Men deres samvittighed og Guds ord beroliger dem og forsikrer dem, at de har fulgt den rette vej, og skønt deres prøvelser ikke ophører, får de styrke til at bære dem. Striden bliver skærpet, men deres tro og tapperhed vokser med vanskelighederne. Deres vidnesbyrd lyder således: "Vi vover ikke at pille ved Guds ord eller forvanske hans, hellige lov ved at kalde et bud væsentligt og et andet uvæsentligt, selv om vi derved kunne vinde verdens gunst. Den Herre, vi tjener, er i stand til at udfri os. Kristus har besejret de jordiske magter og hvorfor skulle vi frygte en verden, som allerede er besejret? Forskellige former for forfølgelse er resultatet af et princip, som vil eksistere, så længe Satan er til og kristendommen har livgivende kraft. Intet menneske kan tjene Gud uden at møde modstand hos mørkets magter. Den mand, som tjener Gud, vil blive angrebet af onde engle, som frygter, at hans indflydelse vil bevirke, at byttet bliver revet ud af deres hænder. Onde mennesker, som opfatter hans eksempel som en irettesættelse, vil forene sig med de onde engle og søge at skille ham fra Gud ved hjælp af lokkende fristelser. Når dette ikke lykkes, gribes der til magt for at tvinge samvittigheden.