1Pet 4,17 For nu er det tiden, da dommen tager sin begyndelse, og den begynder med Guds hus; men når den begynder med os, hvilken ende vil det så ikke tage med dem, der er ulydige mod Guds evangelium?

Når denne del af den undersøgende dom er slut, når den sidste der bekender sig til at tro på himlen og jordens skaber, har fået sin sag afgjort, går dommen videre med hedningerne, det vil sige de der ikke har antaget Jesus som deres frelser.

1Pet 4,18 Hvis den retfærdige med nød og næppe frelses, hvordan vil den ugudelige og synderen da være stedt?

Åbenbaringens bog skelner skarpt mellem sand og falsk tilbedelse. Det er ikke smukke ceremonier eller høje katedraler, der afgør tilbedelsens værdi, men første og fremmest menneskenes indstilling til Gud. Jesus satte fingeren på det ømme punkt i sin samtale med den samaritanske kvinde, da han sagde: "Jesus sagde til hende: "Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have." Joh 4,21-23

Gud søger efter ærlige og oprigtige mennesker, som her på jorden vil tilbede ham i ånd og sandhed, og det er disse mennesker, der en dag skal tilbede Ham i den himmelske verden.

"Forgården uden for templet, lad den være, og mål den ikke, thi den er prisgivet hedningerne." Forgården omkring den jødiske helligdom var delt i flere afdelinger, og det var også en ydre forgård, hvortil de, som var uden for det jødiske samfund, havde adgang. Hedningernes forgård er i dette tilfælde et symbol på jorden som en kontrast til himlen. Ligesom det gamle Jerusalem igen og igen har været besat af fremmede nationer, vil jorden også blive hjemsøgt af ødelæggende krafter, for den er prisgivet og dømt til undergang.

Denne tydelige og alvorlige befaling skulle gælde fra slægt til slægt helt til tiderenes ende. I de lovgivende forsamlinger og i retslokalerne såvel som i skoler og kirker er der behov for principfaste mænd, mænd, som kan beherske sig, og som har en klar opfattelse og god dømmekraft. Hvis hjernen er omtåget eller principperne svækket som følge af mangel på afholdenhed, hvordan kan dommern så afsige en retfærdig dom? Han har gjort sig uskikket til at vurder bevismaterialet og foretage en kritisk underesøgelse; han besidder ikke moralsk styrke til at kunne sætte sig ud over egennyttige motiver og virkningen af partiskhed og fordom. Og som følge af dette kan et menneske miste livet eller en uskyldig blive berøvet friheden eller sit gode navn og rygte, som er kærer end selve livet. Gud har forbudt, at personer, han har givet en betroet stilling som lærer eller leder for folket, således skal gøre sig uskikkede til at varetage de pligter, deres høje embede fordrer.

Guds uendelige kærlighed blev åbenbaret, da han gav sin enbårne Søn for at genløse en fortabt slægt. Kristus kom til Jorden for at åbenbare sin Faders karakter, og i hele sin handlemåde åbenbarede han guddommelig ømhed og medlidenhed. Og dog siger Kristus: "Før himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå." Matt 5,18. Den stemme, der tålmodigt og kærligt indbyder synderen til at komme til ham for at få tilgivelse og fred, vil på dommens dag sige til dem, der forkaster ham: "Gå bort fra mig, I forbandede!" Matt 25,41. Bibelen skildrer ikke blot Gud som en øm fader, men også som en retfærdig dommer. Skønt han glæder sig over at vise sin barmhjertighed og "tilgiver brøde, overtrædelse og synd", vil han ikke; lade den skyldige ustraffet". 2Mos 34,7.