Mange har i tidens løb forsøgt at dræbe dem, men uden held. Selv de professionelle legemordere har måttet give op. Nu da det endelig efter 1260 dage, tre og et halvt år er lykkedes at få dem dræbt, tror alle, at alt nu bliver godt og at tørken, plagerne og de mange andre katastrofer som de to vidner har forudsagt, vil ophøre. Dette er årsagen til at jordens befolkning fester og jubler.

Til os er advarselen givet, Dette skete med dem, så de kan være advarende eksempler, og det blev skrevet til påmindelse for os, til hvem de sidste tider er kommet." Læg mærke til deres yderlighed og fanatisme i tjenesten af deres store mester, Satan. Så snart at den onde havde folket under hans styrelse, var der åbenbare tegn af satanisk karakter. Folket spiste og drak uden en tanke om Gud og hans barmhjertighed, uden en tanke om nødvendigheden af modstand mod djævlen, som ledte dem til de mest skamfulde handlinger. Den samme ånd var tydelig som ved den ugudelige fest for Belsazzar. Der var lystighed og dans, løssluppen munterhed og sang, førte til en hengivelse der narrer sanserne; da overdreven eftergivenhed, påtaget vellyst - alt dette var blandet på dette vanærende sted. Gud var blevet vanæret; hans folk blev til en skam i hedningernes påsyn. Fordømmelser var ved at falde over den forblændende, og omtågede skare. Endnu gav Gud i hans barmhjertighed dem anledning til at opgive deres synder.

Igen spørger jeg, I betragtning af den åbenbaring der blev gjort til Johannes på øen Patmos, som fra begyndelsen fra det førstekapitel til slutningen af det sidste kapitel er lys, stort lys, åbenbaret til os af Jesus Kristus, der valgte Johannes til at være den kanal igennem hvem dette lys skulle skinne ud i verden - med sådane vidunderlige og højtidelige sandheder åbenbaret, med store sandheder uåbnet for os i begivenhederene for at bæve førend Kristi tilsynekomst er i himlens skyer med magt og megen herlighed, hvordan kan dem som gør fordring på at se disse vidunderlige ting ud fra Guds lov, findes på listen for urene, horkarle og ægteskabsbryder, hele tiden undslippe sandheden og hemmeligt arbejde på uretfærdighed? Tror I at de kan skjule deres veje for Herren? så Gud ikke ser det? så Gud ikke får kundskab til det?

Beltsazzar var, medens han var i gang med hans ugudelige fest, ikke vidende om at han havde gæster han ikke havde invitert. Himlens Gud hørte den pris der blev givet til sølv og guld karrerne. Han så den vanhelligelse af det som havde været viet til ved hellig indvielse anvendt til hedenske og tøjlesløse formål. Det er en sandhed som skulle få enhver af os til at græde, så dem der lever i de sidste dage, over hvem denne verdens ende kommer, er langt mer skyldige end Beltsazzar var. Dette er muligt på mange måder. Når mennesker har påtaget sig indvielsesløftet på dem selv, i at hellige alle deres kræfter på Guds indviede tjeneste; når de besidder embeder som fortolker af bibelsandhed, og har taget imod den højtidelige formaning; når Gud og engle er sammenkaldt som vidner for sjælens, legemet og åndens højtidelige indvielse til Guds tjeneste - da skal de mennesker som hjælper med i det mest hellige embede vanhellige deres gudgivne kræfter til uhellige formål? Skal de indviede kar, hvem Gud skal bruge til et højt og helligt arbejde, slæbes fra dets ophøjede og kontrolerde kreds for at forvalte nedværdigede begær? Er denne afgudsdyrkelse ikke af den mest nedværdigende slags? - læberne der udtrykker pris og tilbeder et syndfuldt menneskeligt væsen, udgyder udtryk af henrivende følsomhed og stor smiger der alene tilhører Gud - kræfter der er givet til Gud i alvorlig indvielse bruges på en skøge; for nogen kvinde der vil tillade henvendelser fra andre end hendes mand, som vil lytte til hans tilnærmelser, og hvis ører vil være fornøjet ved udgydelsen af overdådige kærligheds ord, af forgudelse, af kærtegn, er en ægteskabsbrydereske og en skøge.

Ingen ulykke er så stor som at blive en falsk guds dyrker. Intet menneske er i et så jammerligt mørke som han der har mistet sin vej til himlen. Det er som om en forgabelse er over ham, for han har en falsk gud. At vende denne dyrkelse af jordens menneskelige, faldne og fordærvede væsner til den eneste sande gudsdyrkelse syndes at være en håbløs opgave. Der er i vor tid stadige gentagelser af Beltsazzars fest og Beltsazzars afgudsdyrkelse; og Beltsazzars synd er gentaget når det hjerte, som Gud kræver skal gives til ham i ren og hellig opofrelse, er vendt væk fra ham for at tilbede et menneskeligt væsen, og læberne er dannet til at udtale prisnings og forgudelses ord som tilhører Herren himlens Gud. Når den kærlighed som Gud kræver skal klynges omkring ham er lavet til at samle sig om jordiske genstande, - en kvinde, en mand eller nogen jordiske ting, - er Gud erstattet af den genstand som fængsler sanserne og hengivenheden, og de kræfter som højtideligt var tilegnet Gud er overdraget på et menneskeligt væsen som er besmittet med synd. Mænd og kvinder som en gang har Guds billede, men som er tabt ved ulydighed og synd, vil han igen genoprette gennem deres passende del af den guddommelige natur, har han undladt den fordærvelse der er i verden ved lyst. Og når mænd og kvinder helliger deres Gudsgivne kræfter til uhellige hensigter, for at tjene til begær, er Gud vanæret, skuespillerne er ødelagte.