KOMMENTARER TIL ÅB. 1,18

Åb.1,18 og den, som lever: Jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget.
 1..  og den, som lever:
 2..  Jeg var død,
 3..  og se, jeg lever i evighedernes evigheder,
 4..  og jeg har nøglerne til døden og dødsriget.


1... og den, som lever:
Jesus Lever!
De kristne er de eneste, som har en levende Gud!
Hinduernes gud Vishnu er død.
Buddisternes gud Buddha er død.
Islam - muslimernes gud Muhammed er død og sådan kan vi gå gennem alle de forskellige religioner, ens for dem alle er, at de tilbeder og tror på en gud der er død.
De kristnes Gud, Jesus Kristus og vor Himmelske fader ER begge levende!!

 Tilbage til menuen



2... Jeg var død,
Det er rigtig, at Jesus, døde på korset, men han opstod, døden kunne ikke holde ham.

Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod? Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus! 1 Kor 15,54-57.

 Tilbage til menuen



3... og se, jeg lever i evighedernes evigheder,
Jesus lever!
Da jeg gik i skole, 3 klasse, var der en af os elever, som i religionstimen spurgte læren om, hvor lang tid evigheden var. Læren svarede, at vi skulle forestille os et meget stort bjerg, som f.eks. Mount Everest og at der en gang for hvert et tusinde år kom en lille gråspurv og sleb sit næb på dette meget store bjerg, når så dette bjerg var slidt op, var der gået et sekund af evigheden.
Jeg har ofte tænkt på denne lignelse og selv om der stadig kan stilles mange spørgsmål om, hvor lang tid evigheden er, så tror jeg, at det er så lang tid, at selv de bedste udviklede menneskelige hjerner ikke kan fatte det.
Her i vers 18 fortæller Jesus os at han vil fortsætte med at leve i evighedernes evigheder.
Kan det ses, på mit liv, at jeg tror på en Almægtig Gud, som lever?
Hvis ikke så er det mig der er noget galt med og ikke, den Gud jeg tror på

 Tilbage til menuen



4... og jeg har nøglerne til døden og dødsriget.

Marta svarede: "Jeg ved, at han skal opstå i opstandelsen på den yderste dag." Jesus søgte stadig at lede hendes tro ind på de rette baner og sagde: "Jeg er opstandelsen og livet." I Kristus findes livet, det oprindelige, det retmæssige, det iboende. "Den, som har Sønnen, har livet" Joh 5,12. Kristi guddommelighed er den kristnes forvisning om evigt liv. Jesus sagde: "Den, som tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal i al evighed ikke dø. Tror du det?" Kristus ser her frem til tiden for sit andet komme. Så skal de retfærdige døde oprejses uforkrænkelige, og de levende retfærdige skal optages til Himmelen uden at se døden. Det under, som Kristus snart ville gøre ved at opvække Lazarus fra de døde, ville være et billed på de retfærdige dødes opstandelse. Ved sit ord og ved sine gerninger erklærede han sig selv for at være opstandelsens Herre. Han, som snart skulle dø på korset, stod med dødens nøgler som gravens overvinder og hævdede sin ret og magt til at give evigt liv.DSM 362

"Den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham." Jesus kendte den fremtid, der ventede hans disciple. Han så én af dem blive ført til skafottet, en anden til korset, én til landflygtighed mellem havets ensomme klipper og andre til forfølgelse og død. Han opmuntrede dem med løftet om, at han i enhver prøvelse ville være dem nær. Dette løfte har ikke mistet noget af sin kraft. Herren ved alt om sine trofaste tjenere, der for hans skyld er kastet i fængsel eller forvist til ensomme øer. Han trøster dem ved sin egen nærværelse. Når den troende for sandhedens skyld står som anklaget for uretfærdige domstole, står Kristus ved hans side. Alle de beskyldninger, der rammer ham, rammer også Kristus. Atter og atter bliver Kristus dømt i sin discipels skikkelse. Når et menneske er indespærret inden for fængselsmure, fryder Kristus hans hjerte med sin kærlighed. Når nogen lider døden for hans skyld, siger Kristus: "Jeg er den, som lever; og jeg var død, men se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har dødens og Dødsrigets nøgler." Åb 1,18. Det liv, der ofres for mig, skal bevares til evig herlighed.
Til alle tider og alle vegne, i alle sorger og alle lidelser, når alting ser sort ud og fremtiden synes usikker og vi føler os hjælpeløse og ensomme, så vil Talsmanden blive sendt som svar på troens bøn. Måske skiller forholdene os fra enhver jordisk ven; men ingen forhold og ingen afstand kan skille os fra den himmelske talsmand. Hvor vi end er, og hvorhen vi skal gå, så er han altid ved vor højre hånd for at støtte, opretholde og opmuntre os.DSM 458

Døden.

Tilbage til menuen


Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
  www.bibel-skolen.dk