|
HVORDAN TROEN VIRKER!
Vi betragter i almindelighed det ellevte kapitel i Hebræerbrevet
som Bibelens store troskapitel. I dette kapitel omtales troen hos nogle
af de bedst kendte personer i Bibelen. Vi finder dog også nogle enestående
eksempler på tro i det ottende kapitel i Mattæus-evangeliet.
Læg mærke til den tillid, som den stakkels spedalske havde:
»Og se, en spedalsk kom, kastede sig ned for ham
og sagde: 'Herre! hvis du vil, kan du rense mig.'
Og han rakte sin hånd ud, rørte ved ham og
sagde:
'Jeg vil; bliv ren!' Da blev han straks renset for sin
spedalskhed.«
Den spedalskes tro bevirkede, at hans legeme blev renset
- og måske også hans sjæl.
Jøderne på Jesu tid foragtede romerne, fordi
de havde besat deres land og repræsenterede en fremmed kultur. Men
selv blandt besættelseshærens soldater findes der lysende eksempler
på tro. Mattæus skriver: »Da han var kommen til Kapernaum,
kom en høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde: 'Herre! Min tjener
ligger lam derhjemme og lider forfærdeligt.' Jesus siger til ham:
'Jeg vil komme og helbrede ham.' Men høvedsmanden svarede og sagde:
'Herre! jeg er for ringe til, at du skal gå ind under mit tag; men
sig kun et ord, så bliver min tjener rask.'« Matt. 8,5-8.
Takket være høvedsmandens tro blev hans betroede
tjener rask, og Mesteren gav ham denne ros: »Så stor en tro
har jeg ikke fundet hos nogen i Israel.« 10. vers.
Peters syge svigermor må have været i besiddelse
af megen tro, for da Jesus rørte ved hende, »stod hun op og
vartede ham op.« 15. vers.
Hvis vi ønsker at modtage Guds velsignelser, skal
vi også være i besiddelse af tro. Vi skal nære ubetinget
tillid til Gud ligesom den spedalske, høvedsmanden og Peters svigermor.
Vi skal lære at bede denne bøn: »Giv
os mere tro.«
|