»Beskik dit hus!« Es. 38,1. Dette er en chokerende befaling på alle sprog og under alle forhold. Det var profeten Esajas, som rettede disse ord til kong Ezekias, der fik besked på at beskikke sit hus, fordi han skulle dø. Gud siger til dig og mig, at vi skal beskikke vort hus ikke nødvendigvis, fordi vi snart skal dø, men fordi vi har besluttet at leve – for ham!

Vi er blevet standset på ulydighedens og syndens vej. Angeren har fået os til at slå ind på vejen tilbage til Gud. Det næste skridt hedder bekendelse. At beskikke sit hus indbefatter bekendelse. Vi skal indrømme vor skyld. »Tag angersord med og vend jer atter til Herren,« siger profeten. Hos. 14,3.

Paulus siger: »Når I således synder imod brødrene og sårer deres skrøbelige samvittighed, så er det Kristus selv, I synder imod.« 1 Kor. 8,12. På overtrædelsens klippefulde vej volder vi både Gud og mennesker sorg. Vi kan bidrage til at gøre uretten god igen ved at indrømme vore fejl. Vi bekender vore synder over for Gud og vore fejlover for dem, som vi har gjort uret.

»Så bekend da nu eders synd for Herren.« Ezra 10,11. Der er visse synder (overtrædelse af de fire første bud og hemmelige synder), vi skal tale med Gud om. Dette var David klar over, da han bad: »Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine øjne er ondt.« Sl. 51,6. Den slags synder skal vi ydmygt bekende over vor Gud.

Når vi har udøst vort hjerte over for den Allerhøjeste, kan vi tilegne os dette dyrebare løfte: »Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.« 1 Joh. 1,9.

Vi behøver ikke at slæbe rundt på vor skyld, når vi ved tro opfylder betingelserne i dette løfte.